Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 18. juli 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende.
KRISTIANIA 18. JULI 1905. 18. AARG.
N£: 20.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 5.00 aarlig, iberegnet postporto. Udenfor Skandinavien kr. 8,00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Munkedarasveien no. 80. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indhold:
Normer for buelampers lysstyrke. — Transportabelt telefonapparat. — Elektrotechnische Zeitschrift. — Skiensfjordens mekaniske
fagskole. — Metalmarkedet. — Telegrafvæsenets inspektørinstitution. — Telemarkstelefonen.
Fra redaktionen. Det maatte fremdeles ophøies til norm, paa hvilken
maade der skal tages hensyn til glasklokkernes lys
absorption. Med hensyn til dette punkt kan der
gjøres gjældende forskjellige änskuelser. Man kan saa
ledes anse det principielt rigtigt at maale buelamperne
uden kuppel og beregne absoptionen efter en midlere,
resp. minimal og maximal koefficient (procentsats), der
vælges efter den benyttede sort glas. Da vel den ene
buelampefabrik ikke har noget forud for den anden
med hensyn til kuplerne, kan forskjelligheder mellem
fabrikaterne alene være begrundet i den ubedækkede
buelampes lysudstraaling; det vilde altsaa være fuld
stændig logisk, om man kunde enes om følgende
princip: «Den midlere hemisfæriske lysstyrke ved en
buelampe maales og angives uden kuppel (resp. ved
dauerbrandlampe uden ydre kuppel); den procentsats,
der bliver at bringe i fradrag udgjør saa og saa mange
procent.» Ogsaa kuplernes absorption kunde desuden
almengyldig fastsættes ved fælles overenskomst for for
skjellige glassorter.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg o.l. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Normer for buelampers lysstyrke.
Af et foredrag, som dr. Norden afholdt i 13 de
aarsmøde af Verband Deutscher Elektrotechniker 5te
juni d. a., tillader vi os at hidsætte et uddrag.
Dersom samtlige buelampefabrikanter vilde komme
overens om at acceptere en bestemt lampespænding
og kuldimension for enhver strømstyrke for ensartede
typer, saa vilde enhver forskjel ved de enkelte fabri
kata med hensyn til lysforhold bortfalde, og garantien
for lysstyrke vilde dermed være blevet kulspidsfabrikan
ternes sag. Men desværre er der liden udsigt til at
opnaa dette, ikke alene fordi det synes vanskeligt at
samle saamange hoveder under en hat, men fornem
melig af den grund, at de vexlende fordringer, som
stilles til lamperne under belysningsteknikens fremskridt,
vilde nødvendiggjøre stadige ændringer i saadanne nor
mer, eller om de blev opretholdt uforandrede, vilde
de paalægge tekniken en vis stilstand. Lysgarantierne
kan saaledes forudsees fremdeles som hidtil at ville
blive stillet af buelampefabrikanterne.
Paa den anden side kan man ogsaa gaa ud fra
den betragtning, at lysudstraalingen med kuppel dog
egentlig er det, som karakteriserer lampen i den prak
tiske drift; man føres derved til at anse som bestem
mende for garantiangivelserne alene maaling med kuppel.
Herfor taler ogsaa den betragtning, at den udenfor
kuppelen ofte anbragte reflektor tilfører den nedre hemi
sfære et lysoverskud; företager man nu maalingen paa
ubedækket lampe og beregner absorptionen rent mathe
matisk, tages intet hensyn til dette overskud, hvilket
fører til et mindre heldigt resultat.
Tilveiebringelse af normer for buelampers lysstyrke
maa derfor, mener dr. Norden, baseres paa omtrent
følgende program:
Afgjørelsen af, hvilken af disse opfatninger bør
gives fortrin henskyder dr. Norden til den af de tyske
elektricitetsværkers förening i sagens anledning ned
satte specialkomité.
I.
Den nærmestliggende opgave er en ensartet for
mulering af alle angivelser af lysstyrker. Ved andre
lyskilder, som gasglødelys, gløde- og Nernstlamper
o. s. v., forstaar man i praxis ved lysstyrke enten
horisontal intensitet eller maximal. Ved buelamper
pleier man i almindelig praxis at angive som lysstyrke
den midlere hemisfæriske intensitet, hvad der forsaa
vidt er berettiget, som det af en buelampe i den øvre
hemisfære udsendte lys dog for det meste gaar tabt
for belysningseffekten. (Den fysikalsk-tekniske rigs
anstalt anerkjender dog kun den — theoretisk rigtige
— sfæriske intensitet.)
Lyskildens økonomi, d. v. s. dens wattforbrug pr.
lysenhed, resp. den reciproke værdi deraf, den pr. an
vendt watt frembragte lysstyrke i normallys, tiltrænger
ligeledes at klargjøres ved normer. Man kan som en
buelampes wattforbrug lægge til grund produktet af
strømstyrke og lysbuespænding og heraf beregne det
specifiske wattforbrug. En saadan framgangsmaade er
i og for sig fuldstændig korrekt. Skal derimod øko
nomien ved en buelampe sammenlignes med økonomien
X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
