Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 28. august 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 24
ning ved de største belastninger. En saadan bryder
havde man allerede i firmaets oliebryder, som kun til
trængte endel mindre forandringer paa grund af den
automatiske brydning eller udkobling.
De omtalte kontaktfjære er förbundne med ud
løsningsspolen paa bryderen. Dannes kontakt, trækker
løsningsspolen sit anker til sig og bryderen aabnes
ved hjælp af sin egenvægt og fjærkraft. Den anvendte
udløsningsstrømstyrke er 2 ampére og faaes sædvan
ligvis fra magnetiseringsmaskinen eller et mindre akku
mulatorbatteri. Til kontaktfjære anvendes platina, sølv
eller kul.
Hvad selve udløsningsanordningen angik, ansaa
man det paakrævet at gjøre denne saaledes, at den
til enhver tid let og hurtig lod sig kontrolere af be
tjeningen ved tavlen. Nu bør man som bekjendt ikke
have apparater, der fører høispændt strøm ved be
tjeningstavlen. Alle høispændte brydere lægges derfor
bort fra tavlen og betjenes ved hjælp af mekanisk
overføring fra tavlens forside. Selve betjeningstavlen
maa kun indeholde maaleinstrumenter, der fører ned
transformeret strøm, og rathjul for den mekaniske
overføring. Under iagttagelse af disse regler for den
automatiske bryder maatte man saaledes skille det
apparat, der bevirker udkoblingen, fra selve bryderen
og anbringe dette paa betjeningstavlen. Paa selve
bryderen maatte dernæst anordnes en udløsningsspole,
der ved en hjælpestrøm og et relæ paa betjenings
tavlen kunde udkoble bryderen.
Ved at anvende silkesnoren og trommelen ind
kobler man en vis veilængde som maa gjennemløbes,
før brydningen sker; herved er det, at relæet faar
karakteren af et tidsrelæ. Nøiagtige forsøg og erfaring
har vist, at relæet har en stor ømfindtlighed og er
paalideligt.
Relæet maa drives ved hjælp af driftsstrømmen.
Da denne imidlertid er høispændt, maatte man tage
maaletransformatoren for amperemeteret til hjælp for
at skaffe sig en i forhold til driftsstrømmen altid
proportional nedtransformeret strøm. Denne strøm
sendes da gjennem relæet.
Ovenstaaende grafiske tabel viser udkoblingstiden
som funktion af överbelastningen. Denne tid er ikke
bunden til nogen fast grænse, men kan naarsomhelst,
ogsaa under drift, forandres ved afkortning eller for
længelse af silkesnoren. Det apparat, hvortil oven
nævnte kurve hører, er justeret for en overbelastning
af 1,4 gange den normale driftsstrøm. Ogsaa dette
forhold kan forandres, idet vægterne er gjort i form
af 8 enkelte messingskiver, hvoraf efter ønske enkelte
kan aftages, og antallet varieres.
Under driften vil der altid indtræde mindre over
belastninger, som, hvis de kun varer kort, ingen skade
lig indflydelse har paa maskinerne. For den slags
kortere overbelastninger er det ønskeligt at bryderen
ikke funktionerer, hvorimod, hvis belastningen vedvarer
nogen tid, en brydning af strømmen er paakrævet.
Der kan ogsaa indtræde kortslutninger, som paakræver
momentan brydning. Brydningen bør derfor være
afhængig af belastningens størrelse og tiden og af
passes trinvis.
Maximalrelæets normaltype er enpolet, deraf
kan alt efter behovet sammenstilles et en-, to- eller
trepolet apparat. Ved enfasede anlæg bruges mest
topolet relæ, enpolet relæ er dog fuldt tilstrækkeligt.
Ved tofaseanlæg anvendes topolede og ved trefasede
anlæg to- eller trepolede relæer. Ved trefaseanlæg
med fire traade anvendes altid trepolede relæer. Ud
koblingskontakterne kobles ved de flerpolede anord
ninger parallelt.
Alle disse hensyn er lykkedes firmaet at forene i
sine automatiske brydere med tidsrelæ, hvoraf allerede
flere forskjellige konstruktioner haves.
Maximal-tidsrelæ med ligestrøtnsudkobling. Relæet
beror paa Ferraris princip. En let alluminiumsskive
er anbragt mellem polerne paa en lamelleret elektro
magnet. Elektromagneten magnetiseres ved en til drift
strømmen proportional sekundærstrøm fra ampéremetrets
maaletransformator. For at frembringe et dreinings
moment paa skiven, er om magnetens halve tversnit
lagt en kobber- og kortslutningsring, hvorved der op
staar i den halve polflade et felt, som er forskøvet i
fase fra feltet i den anden halvdel. Skivens omdrei
ningsaxe er horisontal og bærer en liden trommel,
hvorfra en fin silkesnor med tilhørende vægt kan vinde
sig op. Indtil en vis overbelastning holdes skiven i
stilstand af snorens vægt. Stiger belastningen, faar de
opstaaede hvirvelstrømmes dreiningsmoment övertaget,
og snoren vindes op. Hæves herved snoren til
strækkelig høit, danner vægten strømslutning mellem
to oventil udspændte fjære. En stærk permanent
magnet, mellem hvis pole skiven ligeledes roterer,
tjener til at dæmpe bevægelsen og gjøre hævningen
langsommere.
Maximal-tidsrelæ med vexelstrømsudkobling. Da
det oftere forekommer i vexelstrømsanlæg, at man ikke
har adgang til at benytte ligestrøm og nødig vil have
et eget batteri herfor, har man ogsaa konstrueret
relæer med vexelstrømsudkobling.
Da man selvsagt ikke kan benytte spændings
transformatorer til udløsningsstrømmen, da spændingen
ved kortslutningen synker, har man ligeledes benyttet
maaletransformatoren for strøm. Ved dreiestrøms
anlæg kan det forekomme, at overbelastning eller
kortslutning kun optræder i én fase, det er derfor
nødvendigt, at udkoblingsanordningen faar strøm mindst
fra to faser. Da man for det normale maximalrelæ
allerede har brug for en maaletransformator, har man
udnyttet denne ogsaa for udkoblingsanordningen, idet
man har lagt endnu en sekundærvikling paa traus-
Overbelastning i °/0 af den normale belastning.
142
Tid
i
sekunder,
h-i
M
W
M
W
Wo
cnocnocnocno too
>
7
/ i
coo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
