Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 26. 19. september 1905
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
h, Indkjob og prøve af glødelamper. (Opstillet af
Sarpsborgs elektricitetsværk).
har . vist sig bedst. (Opstillet af Kristiania elek-
Votering:
tricitetsværk).
Formandens forslag bifaldtes enstemmig.
*
I. Angaaende forholdet inellem stærkstrøm- og svag-
strømanlæg.
*
i. Elektricitetsværkernes skatteligning.
No. 26 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Norberg-Schulz: Man havde intet positivt grundlag
at forhandle paa endnu. Det kunde maaske vise sig,
at en flerhed af værker vilde finde en saadan forsikring
hensigtsmæssig, naar de fandt præmien rimelig, og i
saa fald vilde det vistnok være hensigtsmæssigt, at
man optraadte samlet.
laa nemlig ikke klare bestemmelser for indtægtsansæt
telsen i saadanne tilfælde, hvor elektricitetsproduktionen
foregaar i én kommune og fordelingen i en anden.
Som en generel regel kunde maaske med rimelighed
opstilles en beskatning i produktionskommunen af 5 pct.
af den der nedlagte kapital, medens — efter en tanke,
som var udkastet af Hafslund elektricitetsværk — skat
ikke burde kunne ilægges i de kommuner, hvor en
fjernledning passerer, uden at fordeling af elektricitet
finder sted. Herom havde bestyrelsen rettet en fore
stilling til departementet og ønskede gjerne sagen dis
kuteret her for at faa föreningens tilslutning til be
styrelsens krav ora ppstilling af klare og greie skatte
regler og i tilfælde tilslutning til de nævnte givne
antydninger med hensyn til skattens fordeling.
Formanden mente efter de faldne bemærkninger,
at det vistnok vilde være det rigtigste at gaa frem paa
den af Norberg-Schulz antydede maade.
I forbindelse hermed optoges samtidig til be
handling;
Formanden foreslog, at föreningen fuldt ud sluttede
sig til bestyrelsens motion.
k. Om hvilke fabrikata af glødelamper og kulspidse
Steen meddelte, at efter konference med Sarps
borgs elektricitetsværks driftsbestyrer var der udfærdiget
et skema indeholdende en række spørgsmaal angaaende
det foreliggende emne, som vilde blive sendt samtlige
værker til besvarelse. Taleren oplyste, at Kristiania
elektricitetsværk i vinter havde modtaget tilbud fra en
tysk fabrik gjennem et svensk agentur om levering af
glødelamper med særlig Udet wattforbrug og lang leve
tid — 3.1 watt og 1000 å 1100 timers brændtid.
Værket havde bestilt en del saadanne lamper — x 6
lys, for 230 volt, til en pris af 51 øre pr. stk. og
efter den tyske förenings betingelser for levering, idet
man forbeholdt sig at prøve lamperne ved laboratoriet.
Ved saadan prøve företaget med 10 lamper viste det
sig, at lysstyrken istedenfor 16 lys var fra 8.7 til 11.1
lys og wattforbruget 5.2, 5.8 indtil 6.7, hvorfor hele
bestillingen returneredes. Taleren nævnte dette, fordi
han gik ud fra, at de fleste lamper ikke blev under
kastet laboratorieundersøgelse. Det vilde være heldigt,
om værkerne indsendte prøver af lamper til Kristiania
elektricitetsværk til undersøgelse, forinden modtagne
leverancer godkjendtes.
Formanden (Sohlberg): Denne sag var for 2 aar
siden overdraget Fritzøe og Hamar elektricitetsværker
til udredning. Saavidt taleren bekjendt var der ifjor
høst af elektricitetskommissionen indledet forhandlinger
angaaende dette spørgsmaal med statstelegrafen, lands
telefonforeningen samt Norske elektricitetsværkers för
ening om supplering af forskrifterne i heromhandlede
henseende.
Norberg-Schulz oplyste, at overensstemmende med
beslutning paa mødet i 1903 og under henvisning til
landstelefonforeningens behandling af dette spørgsmaal
havde bestyrelsen henstillet til departementet at optage
denne sag til behandling. Paa foranledning af departe
mentet havde elektricitetskommissionen ladet afholde
et møde med repræsentanter for de nævnte institu
tioner. Da elektricitetsværkforeningens formand var
medlem af elektricitetskommissionen, repræsenteredes
föreningen af viceformanden, driftsbestyrer Neergaard.
Efter at dette møde var afholdt, havde man ikke
senere faaet nogen meddelelse. I det nævnte møde
var opnaaet enighed om udarbeidelse af mere fuld
stændige regler betræffende svagstrømanlæg, idet de
nuværende regler i forskrifternes punkt 14 og 15 var
yderst kortfattede og generelle, medens forskrifterne
forøvrigt angaaende stærkstrømanlæg var meget detal
jerede. For svagstrømanlægs vedkommende fremkom
der antydninger om, at nærmere forskrifter skulde
kunne udfærdiges af de enkelte administrationer; men
loven bestemmer, at saadanne forskrifter skal udfær
diges af arbeidsdepartementet. I skrivelse af 14de juni
d. a. havde bestyrelsen anmodet elektricitetskommis
sionen om at faa sig sagen tilstillet saavidt tidlig, at
den kunde opsættes til behandling i indeværende aars
møde. Elektricitetskommissionen havde herpaa svaret,
at dokumenterne vedkommende denne sag var over
sendt landstelefonforeningen den 15de samme maaned.
Senere havde bestyrelsen intet hørt. Der var nedsat
en komité bestaaende af d’hrr. Segelcke og Sohlberg,
og saasnart sagen forelaa for bestyrelsen, vilde konfe-
Formanden bad i denne forbindelse oplyst, hvor
ledes det var gaaet med den norske fabrikation af
glødelamper.
Steen: Saavidt taleren bekjendt var der ikke
blevet noget af med denne fabrikation, og den store
glødelampering vilde vel ogsaa øieblikkelig knuse en
saadan norsk fabrik.
Norberg-Schulz: Dette spørgsmaal opstod for
Kristiania elektricitetsværks vedkommande, da man fik
fjernledningen fra Hammeren, idet der blev spørgs
maal om, hvilken del af værkets indtægter der kunde
skatlægges i Aker, hvor primærstationen var anlagt,
og hvorigjennem fjernledningen delvis gik. Lignende
spørgsmaal forelaa ogsaa fra flere anlæg, hvis fjern
ledninger passerer gjennem forskjellige kommuner, saa
ledes ved Barbuanlægget og ved elektricitetsværkerne
i Fredrikstad, Sarpsborg, Hønefoss, Gjøvik, Trondhjem
og Tromsø. For flere af disse anlægs vedkommende
verserer der skattespørgsmaal af denne art. Der fore
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:31 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1905/0165.html
