Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 19. september 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\ e * Rx ’ eJ
e — e
r=R i L
e — —- • e
2 1
17.80
E = r + R1 =/„r-f ia i?2 ,
» zinkchlorid.... 11.9 »
at de for
med hensyr
rækkefølge hensyn
til deres økonomiske værdi falder sammen med række-
følgen i henseende til brugsvarighed
sig saaledes:
Præpareret med kreosot 20.6 2.68
» kviksølvsublimat 1 3-7 3-44
zinkchlorid 3.60
ii. 9
kobbervitriol 11.7 3-73
Upræpareret 7-7 4-72
2 0 aar.
En letvindt methode til bestemmelse af
et elements e. m. k. og indre modstand.
Beregning af den økonomiske værdi for de forskjellige
slags stolper.
Paa i m.3 falder omk. ved
En
stolpes
brugs
varighed
Præpareringmaade. an- fragt og til
skaffelse opsætn. sammen
kr. kr. kr.
aar.
Med kobbervitriol. . .
» zinkchlorid .. . .
17.80
ii.7 25-77 43-57
17.80 42.83
ii-9 25-03
tjæreolie
kviksølvsublimat
32.87
20.6 22.25 55-12
tal, indføres det bekvemt i formelen, og man faar:
13-7
Brugsværdi
pr. 1 m.3 og
1 brugsaar
Brugs
varighed
kr.
aar.
Ikke præpareret 7-7
De i den sidste spalte opførte gjennemsnitsud
Præpareret med kobbervitriol. . . 11.7 aar
17.80 47-0?
29.27
18.51 36.31
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 26
almindelighed seet af disse tal tremgaa,
skjellige præpareringsmethoders
med zinkcklorid, 3.0 med tjæreolie og 5.5 med kvik
sølvsublimat; 0.1 var præpareret paa anden maade og
1.1 ikke præpareret. Forfatteren forelægger et ud
førligt statistisk materiale, hvoraf fremgaar, at den
midlere brugsvarighed for de udskiftede stolper stiller
Disse resultater er forsaavidt meget bemærkelses-
værdige, som det viser sig feilagtigt, naar man hidtil
almindelig har gaaet ud fra, at næst præparering med
tjæreolie skulde indsætning med kobbervitriol være den
virksoraste beskyttelse. I virkeligheden har i de for
løbne 50 aar de med kobbervitriol præparerede stolper
holdt sig daarligst af alle. Næst præparering med
tjæreolie kommer, mod hvad man havde formodet,
kviksølvsublimat som no. 2 som et godt imprægnerings
middel, og derefter kommer, fremdeles foran kobber
vitriolen, det miskjendte zinkchlorid. De utilberedte
stolper viser et forholdsvis gunstigt resultat; men dette
kommer af, at i de første 30 aar anvendte man for
trinsvis egestolper, der ikke sjelden blev staaende over
Ogsaa med hensyn til brugsværdi staar som no. x
kreosotstolperne. Det er derfor meget at beklage, at
det ikke er lykkedes at finde noget middel til at fjerne
de med deres anvendelse forbundne ulemper. Derefter
kommer de med kviksølvsublimat behandlede stolper,
om hvis overlegenhed overfor stolper præparerede med
zinkchlorid eller kobbervitriol der efter disse tal ikke
mere er anledning til at tvivle. Det ugunstigste re
sultat i økonomisk henseende viser de upræparerede
stolper; deres anvendelse viser sig i længden næsten dob
belt saa kostbar som de bedste impregnerede stolpers.
Til bedømmelse af de forskjellige præparerings-
methoders økonomiske værdi er det aabenbart ikke
tilstrækkeligt at holde sig til gjennemsnitstallene for
brugsvarigheden; men der maa ogsaa tages hensyn til
omkostningerne ved anskaffelse, fragt og opsætning af
telegrafstolperne. Hvad de sidstnævnte udgifter angaar,
vil de stille sig lige for alle de forskjellige arter med
undtagelse af kreosotstolperne, som paa grund af sin
større vægt og de bekjendte ulemper ved deres haand
tering foraarsager større udgifter til transport og arbeids
løn. Ud fra disse synspunkter er företaget neden
staaende beregning over den økonomiske værdi af de
forskjellige præpareringsmethoder, hvor paa grundlag
af priserne for 1903 anskaffelses- og opsætnings
omkostningerne (iberegnet fragt) til opnaaelse af en-
Kaldes elementets elektromotoriske kraft E og
dets indre modstand r, saa er:
hvor i er strømstyrke og R ydre modstand, forudsat,
at man med tilstrækkelig nøiagtighed kan anse E og r
for konstante. Heri indeholdes en enkel og vel kjendt
methode til at bestemme disse konstanter. Skal imidler
tid forudsætningen [E og r konstante) holde stik, saa
maa elementet kun levere svag strøm og i kort tid.
Dr. E. Steinmann foreslaar i «Centralblatt fiir Accu
mulatoren Technik» at anvende som strømmaaler et
voltmeter, altsaa en strømmaaler med stor modstand.
Man anvender instrumentet med to forskjellige følsom
hedsgrader, d. e. med to forskjellige værdier af instru
mentets forlagsmodstand, R1 og R 2, der selvfølgelig
maa være kjendte. Man aflæser derved i 1 R 1 =ex
og i 2 R„ =e2 direkte i volt og har:
kelhed og lettere sammenligning er reduceret til hen
holdsvis i m.3 og i brugsaar.
E= ix r- ex = *2 r-f <?2
’*“ ’• y r {*. ~£)
Da forholdet -j~ i almindelighed er et bekvemt
gifter kan selvfølgelig kun gjælde som tilnsermede
værdier allerede af den grund, at den gjennem et
langt tidsrum udledede midlere brugsvarighed stilles i
forhold til de tildels kun overslagsmæssig beregnede
priser for det sidste medtagne aar. Dog vil det i
157
— » tjæreolie 2 0.6 »
— » kviksølvsublimat 13.7 »
ikke præpareret 7.7 »
Altsaa
falder paa
x m.3 og
x brugsaar
kr.
3-73
3.60
2.68
3-44
4.72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
