Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 27. september 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende. —
18. AARG.
KRISTIANIA 27. SEPTEMBER 1905.
N.°: 27.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 5.00 aarlig, iheregnet postporto. Udenfor Skandinavien kr. 8.00. Hetalingen eiiægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Munkedamsveien no. 80. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indh old:
elektricitetsværkers förening. (Forts.) — Erfaringer om Nernstdampen for gade-
Moderne høispændingsstrømbrydere. — Norske elektri
belysning. — Elektrisk sporvei Kristiania — Sandviken.
idviken. — Salpeterfabrikationen. Udbygning af Svælgfos. — Metalmarkedet.
Telegrafdirektørembedet. — Jordens længste telefonledning.
Patentefterretninger.
De første høispændings-oliebrydere opstilledes i
1897 af Brown, Boveri & Cie ved anlægget i Paderno.
Strax derefter fik de megen udbredelse i Amerika; men
har først i de aller sidste aar fundet almindelig an
vendelse i Europa.
Moderne høispændings-
strømbrydere.
Udviklingen af de elektriske kraftoverføringsanlæg
har medført anvendelsen af stadig høiere og høiere
spændinger og større maskinaggregater. Som følge her
af stilles der stadig større og større fordringer til de
tilhørende apparater. I særlig grad gjælder dette de
for saadanne anlæg nødvendige strømbrydere.
De ved anlægget i Paderno monterede brydere
blev ved anlæggets igangsætning gjentagne gange
prøvet med en spænding af 14000 volt og indtil 80
ampere (ca. 2000 K.V. A.) saavel ved belastning paa
induktionsfri som induktiv modstand (en umagnetiseret
generator) og funktionerede særdeles tilfredsstillende.
(Se E. T. Z. 1899 pag. 4.)
Udviklingen af disse er meget interessant. Først
forsøgte man at udvikle de vanlige lavspændingsbrydere
til ogsaa at kunne anvendes for høiere spændinger og
større energimængder ved at indføre en bedre isolation,
større brudlængder og bedre momentvirkninger. Det
viste sig imidlertid meget snart, at man paa denne vei
ikke kunde holde skridt med udviklingen, da bryderne
for at funktionere sikkert maatte gives store dimen
sioner og saaledes optog for megen plads. Der blev
da af de forskjellige konstruktører bragt i anvendelse
de mest forskjellige systemer, af hvilke særlig horn
bryderen en tid var meget anvendt. Yed disse kan
selve bryderen gjøres meget liden og den ved bryd
ningen dannede lysbue stiger op og gaar ud mellem
to horn paa samme maade som ved en almindelig
hornlynafleder. Dette system anvendes endnu meget
for brydere, der skal monteres i fri luft (liniebrydere).
Allerede disse første oliestrømbrydere viste sig
saaledes fuldt paalidelige. Senere er de da yderligere
bleven udviklet saaledes, at de nu udføres for spæn
dinger helt op til 40 000 volt.
Normalt udføres de af Brown, Boveri 6° Cie for
følgende spændinger og strømstyrker:
6000 volt op til 200 ampére (ca. 2100 K.V. A.)
8000 » — 600 — ( » 8300 — )
15000 » — 600 — ( » 15500 — )
25000 » — 200 — ( » 8700 — )
40000 » — 100 ( » 7000 — )
De kan med fuld sikkerhed brydes ved fuld be
lastning, ja man kan sogar anordne bryderne med
maximalrelæ, og de funktionerer da fuldt paalidelig
seiv ved de voldsomste kortslutninger.
Af andre systemer skal nævnes: Valsebryderen,
der blev konstrueret af Schuckert & Co. og baserer
sig paa det samme princip som er anvendt i den
Wurtz’ske lynafleder, at en vexelstrøras lysbue slukker
mellem en række af metalva.lser eller kugler. (Se E.T. Z.
1898 pg. 191.) — Rørbryderen konstrueret af Siemens
& Halske er bygget paa det princip at en lysbue
dannet i et vertikalt, aabent rør hurtig stiger op og
gaar ud.
I hosstaaende figurer er vist et par trepolige olie
strømbrydere af Brown, Boveri & Cie’s konstruktioner.
For spændinger indtil 6000 volt (fig. 1 og 2)
foregaar brydningen af alle tre faser i en og samme
oliebeholder og paa to steder for hver fase, ved at
3 dreibart lagrede kobberbøiler aabner eller slutter
forbindelsen mellem to kontakter, der er fæstede i
bryderens laag.
For de høiere spændinger bevæges altid kon
takterne vertikalt ved hjælp af én enkel hævarms
mekanisme. De forskjellige faser adskilles ved isole
rende mellemvægge eller anordnes i helt særskilte olie
beholdere, alt efter spændingens høide. Efter spæn
dingens høide indføres ogsaa flere brudsteder pr. fase.
Af enkelte konstruktører er bleven bragt i an
vendelse en kunstig luftstrøm for at slukke flammen,
enten frembragt af bryderen seiv (Oerlikon), eller og
saa af en særlig blæsemaskine (Helios).
Alle disse strømbrydere bliver imidlertid meget
komplicerede og kræver delvis megen plads.
Efterhaanden er da alle disse systemer bleven for
ladte og alle konstruktører har optaget brydning under
olie, der byder mange store fordele.
I fig. 3 er vist en trepolet oliestrømbryder for
40000 volt, hvor brydningen er 12-dobbelt pr. fase,
og som er forsynet med 3 helt adskilte oliebeholdere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
