Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 28. november 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektrometallurgisk
fremstilling’ af jern.
Udnyttelse af vore vandfald.
Neddypningsflade ca. 12 pct. af slagfladens.
No. 33
ELÉKTROTEKNlSK TIDSSKRIFT.
som for masovndriften, hvilket naturligvis i høi grad
er i disfavør af den førstnævnte, da saavel anskaffelses
som driftsomkostninger ved denne er saalangt lavere-
En moderne masovn koster sammenligningsvis
ca. 1 1/% million kroner, producerer da 100—150 ton
rujern pr. 24 timer.
Foredrag i Polyteknisk förening d. 7de novbr. af ingeniør
Albert Hiorth.
Heroult opgiver kostendet af en ovn for charge
2.5 ton med bygninger, kraner, forme etc. til $ 10000,
uden turbiner og elektrisk maskineri; elektrodefabrik
hertil ca. $ 5 000, 1 —600 hk. Kjellin-ovn for frem
stilling af ca. 4 tons staal i 24 timer koster ca. 34000,
Angaaende den forbrugte energi, da er de her
opførte tal taget fra 2 fuldstændige prøver anstillet for
kommissionen i livet, og hvoraf i det ene tilfælde
i det andet fremstilledes hvidtjern, for staalfremstilling.
væsentlig fremstilledes letsmeltelig, graat støbejern,
Der maa desuden erindres, at forrentning og
amortisation af kraftanlægget ved elektrisk kraft bliver
jernfremstillingen uvedkommende, naar leiet kraft
anvendes.
Energiforbruget er ved senere forsøg kommet be
tydeligt ned, lige ned til 0.226 hk.-aar pr. ton pig
iron, altsaa istedetfor $ 3-50 $ 2.26 pr. ton; regnes
$ 5 pr. hk. bliver kraftprisen $ x. 13 pr. ton.
Det tal-, hvormed her i tabellen er regnet, er for
sikkerheds skyld taget som gjennemsnittet af de i livet
fundne resultater, nemlig i det ene tilfælde 0.475
hk.-aar (r 000 hk. 11 000 amp, 60 volt), i det andet
tilfælde 0.226 hk.-aar (ovnen brugte da 308 hk.
7 000 amp. 55 volt).
For at prøve støbejernets kvalitet blev dette fra
ovnen støbt direkte i forme, og jernet gav de aller
bedste resultater, flød let og roligt, viste skarpe hjørner
og var let at bearbeide.
Det er indlysende for enhver støberi- og værksted
kyndig mand, hvilken enorm fordel denne støbemethode
vilde vise, især ved større støbninger som skibskjøle
og lignende mod støbning fra en kuppelovn, hvor
bare smeltningen koster kr. 30.00 pr. ton.
Af elektroderne, hvis pris overalt regnes omtrent ligt,
neralig til $ 45 pr. ton, medgaar ifølge observationerne
(direkte længdemaaling), omfattende et længere tids
rum, høist 17 kg. pr. ton jern, altsaa $ 0.77 pr. ton
Acheson’s af elektr. grafitiseret kul.
Elektroden bestaar af 4 prismatiske kulstykker
paa 280 mm. i firkant og 1.4 m. lange. De kan
udskiftes under driften ved dertil indrettede, lethaand
terlige heiseindretninger paa meget kort tid, kun nogle
faa minuter.
Til reduktionen medgik ialt 343 kg. cokes pr.
ton jern, hvilket ved en pris af $ 7 gjør $ 2.38 pr.
ton færdigt produkt.
Da hertil den i den elektriske ovn almindelige
gode, engelske kul kan anvendes — saaledes anvendte
Heroult ved sine experimenter for kommissionen i La
Praz almindelig anthracit —, vil her en meget stor
besparelse kunne opnaaes, isærdeleshed da, som man
sikkert haaber, gode torvkul med fordel maa kunne
anvendes.
Under almindelige omstændigheder er det eneste
nødvendige slagdannende materiale ved elektrisk drift
kalksten, da de i malmen indeholdte kisel- og aluminium
forbindelser pleier at være nok i sig seiv.
Som mindste kvantum slagdannende materiale
regner man 170 kg. kalk pr. fremstillet ton jern og
dette seiv ved malm med lav siliciumgehalt.
De for masovndriften nødvendige cinders, der
maa være i besiddelse af en stor fasthed mod sammen
trykning koster her nu kr. 22.00 (i store partier) (fra
lager kr. 25.00) pr. ton, medens gode smaakul kan
faaes for høist kr. 9.00 pr. ton (4/6 d. fob Blyth).
Ogsaa forsøg med trækul er anstillet og viser
som rimeligt kan være glimrende resultater med hensyn
til det færdige produkt, men der anbefales isaafald
en brikkettering af disse med malmen.
Til sammenligning skal nævnes, at i de store
amerikanske masovne med 56 pct, malm er gjennem
snitsforbruget af kalksten 400 kg. pr. ton jern, og i
de engelske, hvor mindre rig jernmalm forefindes,
gaar gjennemsnitsforbruget endog op til 600 kg. (Vogt
ca. goo).
Ved masovndriften kræves saa meget mere slag
dannende materiale blandt andet fordi et saa uforholds
mæssig stort kvantum cokesaske her skal «fluxes» (gaa
over i slag).
For amortisation og vedligehold er der, som i tabellen
sees, opført de samme udgifter for den elektriske ovn
Fig. i. Keller & Leleux ovn.
198
w—-J —w_i~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
