Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 3. juni 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endnu —J betragtes som andet end ekstraordinære.
Grundene hertil vil det føre for langt at gaa nær
mere ind paa — de refererte tal viser allikevel tyde
lig at spørsmaalet om elektricitetsprisen er blit ganske
overorde?itlig vigtig efterat alle nyanloeg er blit saa ufor
holdsmessig kostbare og driftsomkpstningerne er steget i
de?i grad som skeet.
Saafremt pengeværdiens synken skulde bli en
langvarigere företeelse, vil dette ihvertfald nødvendig
gjøre en grundig overveielse av tarifspørsmaalene. De
foran refererte tal tyder ogsaa paa at spørsmaalet kan
bli aktuelt alene av hensyn til de overordentlige
ekstrautgifter som alle nyanlæg paafører verkerne i
denne tid. Det synes jo ikke helt ubillig at kræve
at disse ekstrautgifter saavidt mulig bør bæres av
aarets eller de nærmeste aars indtægter.
Det er selvfølgelig mange grunde som kan tale
for at søke lave priser opretholdt uanset konjunk
turerne. Rent bortset fra denne side av saken, saa
medfører pengeværdiens synken og utgiftsstigningen
ændrede driftsforhold, som det vil være av stor in
teresse i sin almindelighet at drøfte. Fra tidligere
erfaringer kan man nemlig ikke uten videre slutte sig
til hvorledes elektricitetsforbruket og elektricitetsver
kernes rentabilitet vil stille sig under forutsætning
av en stigende eléktricitetspris.
Tiden har været for kort til nogen særlig ind
gaaende behandling av dette spørsmaal — neden
staaende foreløbige betragtninger tør dog muligvis ha
nogen interesse. Først og fremst er det da prisfor
høielsens indflydelse paa forbrukets størrelse som vil
fange interes"sen. Ved synkende pris stiger som be
kjendt forbruket*). Fig. i 2) gjengir maksimalbelast-
De indtegnede 3 kurver har ligningerne:
x-y = 0.004; x• y = 0.005 °g x- y — 0.0066.
ningen pr. indbygger ved K. E. V. — se de indtegnede
kryds. De indcirklede punkter angir maksimalbelast
ningen pr. indbygger ved forskjellige andre norske elektri
citetsverker. De indtegnede kurver har form efter de
middelkurver som jeg efter længere undersøkelser har
utdradd av Norske elektricitetsverkers Förenings og
Verein deutsch. Elektr.-Werkes statistiker.
Ved synkende elektricitetspris vil here og flere
avsætningsomraader bli inddradd under verket indtil
markedet blir mættet.. Det vi kan kalde f. eks. mæt
ningsgraden vil altsaa stige ved synkende pris. Har
man nu solgt alt som sælges kan til en bestemt pris
og stiger forbruket derefter kun i forhold til folke
mængdens vekst, hvorledes vil det da stille sig, om
priserne ikke nedsættes men forhøies?
Saafremt pengeværdien synker og alt forøvrig
stiger forholdsvis i værdi, saa maa man anta at en
tilsvarende prisforhøielse maa kunne finde sted for
elektricitetsprisernes vedkommende uten nævnevær
dige ændringer i driftsforholdene. Kurven i fig. 1
vil m. a. o. forskyves =j= _y-axen i samme forhold.
Forhøies nu priserne endnu rnere, saa vil elektrici
tetsforbruket av nærliggende grunde ikke kunne paa
regnes at synke i samme grad som det stiger ved
synkende pris. Forbrukskurven ved stigende pris vil
sandsynligvis ligge høiere end forbrukskurven ved
synkende pris.
I tidligere arbeider har jeg benyttet middelkurver
for aarsindtægten pr. kW maksimalbeiastning (£/t), for
maksimalbelastningen pr. indbygger inden salgsomraa
det (km) m. v. av den almindelige form:
x ay"
Efter fig. i antar jeg, at man for Kristiania pas-
sende kan sætte: km — 0,007 ei 1
Denne kurve er naturligvis meget hypotetisk, men
resultatet nedenfor har allikevel sin betydelige interesse
naar man tar fornødent hensyn til de omstændigheter
som i sin almindelighet paavirker værdierne av km 3).
Eorholdet mellem indtægten pr. kW/aar maksimal-
belastningi: [Ep] og den gjennemsnitlige elektricitets
pris pr. kWh (<?;) — karakteristikken — er mere sta
bil 4). For K. E. V. har jeg fundet følgende middel
ligning for lys og kraftnettet alene (værdierne i
kroner)
zr °>5 x
Eh = 700 ei 2)
Indbefattet sporveisdriften ligger Ek i de sidste aar ca.
ioo/0 høiere0). Under forutsætning av samme forhold
mellem levering til sporveisdrift og levering til lys og
kraft som nu, skulde altsaa karakteristikken for den
samlede levering nogenlunde svare til ligningen:
r. 0,5
E/t = 770 et 3)
3) Se Tekn Ukebl. 1916 side 256 og Elektr. Tidsskr. 1916
side 77 m. v.
“*) Se ekspl. E. T. Z. 1916 side 401 fig. 7 og T. U. 1916
side 254 m. v.
°) Sammenlign Elektr. Tidsskr. 1916 side 74.
0.3 —r 9 i I i i i TT1 :
O
u
0)
bjo
bJO
f -V
-
i w v
i Q< =~-fe====
l =–S^====
a,,-.
0 Qoi’ O.i o.z - 0.3
Fig. i,. Øre pr. kW/time.
0 Se eksempelvis Elektr. Tidsskr. 1916 side 77 m. v.
3) Se Tekn. Ukebl. nr. 8 1917 side 167.
130 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
