Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 3. juni 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nerne, og disse kan deles op i tre grupper, saaledes
at kraftleveringen til Kykkelsrud og videre til Kristiania
kan reguleres helt uavhængig av leveringerne til Hafs
lund og Fredrikstad.
I 4de etage -er samtlige 50000 volts overspændings
beskyttelser montert; disse bestaar av 3 horn med
hver sin oljemotstand for hver fjernledning samt 6
horn koblet i stjerne-trekant med tilhørende oljemot-
(Av ingeniør F. Rutgers, Oerliken).
Før krigen blev den nødvendige varme for indu
strielle anlæg næsten udelukkende frembragt ved hjælp
av dampkjeler og stenkul. Hovedvanskeligheten
ved anvendelse av elektrisk opvarmning var den
høie pris pr. kilowatt-time. Man gik ut fra, at 1 kg.
stenkul ved forbrænding frembringer ca. 7000 kal.,
mens 1 kilowatt-time yder 860 kal.; det teoretiske for
hold mellem varmemængderne er saaledes ca. 8 : x.
Man antok rigtignok, at den elektriske opvarmning
hadde en høiere virkningsgrad og beregnet gjerne
med et forhold 6:1. Jeg har imidlertid ved om
bygning av forskjellige anlæg fra damp til elektrisk
opvarmning fundet, at man kan regne med et forhold
av 4: 1 og ofte endda mindre. Man har hidindtil
særlig tat for litet hensyn til, at mange anlæg kun er
intermitterende i drift, mens dampkjelen den hele
Elektriske varmeapparater for industrielle anlæg.
Som første gruppe av apparater nævner jeg
apparater til opvarmning av vædsker.
tid holdes under tryk, saa man er utsat for svære
varmetap. Den elektriske kjele derimot bruker kun
strøm den tid den virkelig er indkoblet, mens der
ellers ikke opstaar nogen tap. Man kan derfor i de
fleste tilfælde regne med 3 kilowatt-timer som tilsva
rende 1 kg. kul.
Jeg gaar nu over til at omtale de forskjellige
typer av varmeapparater, som benyttes for industrielle
anlæg; naar jeg holder mig til Maschienenfabrik
Oerlikons konstruktioner, saa kommer det av, at jeg
som leder av den derværende avdeling for elektrisk
opvarmning har hat fabrikkens materiale til disposition.
Der gives gjennemstrømningskjeler, som tjener til
opvarmning og til at føde beholdere med varmt vand,
hvorved man fortrinsvis benytter ’ sig av natstrøm.
Disse apparater (fig. 1 og 2) blir anvendt for eks.:
i bryggerier, tekstilfabrikker, vaskerier o.s.v. de kan
ogsaa benyttes som centralopvarmningskjeler, event.
parallel med allerede forhaanden vserende kjele for
koks. Desuten kan der til opvarmning av vædsker
benyttes varmelegemer i rørform som let kan ind
bygges i forhaandenværende beholdere, kar bad o.s.v.
J&jj
Fig. 1. Elektr. gjennemstrømningskjele for varmt vand
i " £i i
I1 I i
i j j
• I I 1 y I
I il Éflp
| j||
Fig. 2. Elektrisk gjennemstrømningskjele
med tilbygget temperaturbegrænser.
stande for hver transformator 12000 kVA., idet der
i hver transformators oljebrytercelle forefindes en dros
selspole koblet direkte til transformatorens 50000 volts
klemmer.
x\lle elektriske maskiner og apparater er levert av
Simens-Schuckertwerke G.m.b.H., Siemensstadt b/Ber
lin, medens anlæggets projektering og montage er ut
ført av selskapets eget personale.
A.R.
148 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
