Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrigen og jernbanernes
elektriileering.
Under ovenstaaende titel bringer det svenske fag
blad »Teknisk Tidskrift* en artikel av ingeniør Körner,
som gav mig litt at tænke paa, og da dette aktuelle
emne ogsaa maa interessere Elektroteknisk Tidsskrifts
læsere, tillåter jeg mig at hitsætte et par punkter.
Efter at ha gjennemgaat de fleste stormagters pla
ner paa dette omraade nævner Körner tilslut U. S. A.
og fremholder, at dette er det eneste land, som trods
krigen har rukket at fuldføre elektrificeringen av læn
gere banestrækninger. De amerikanske nyanlæg har
vist sig at arbeide tilfredsstillende og er allerede un
der utvidelse.
Endvidere skriver han: Elektrificering av jern
baner spiller seiv for et kraftig kulproducerende land
en vigtig rolle og betyr en betydelig nationalekono
misk gevinst; man opnaar bedre kraftutbytte av sten
kul i stationære stationer sammenlignet med kraftødende
lokomotiv-dampkjedler. Der er nylig paavist, at da
samme kulkvantitet i en moderne central yder 3 gange
saa megen energi som paa et lokomotiv, skulde der
av det i U. S. A. til ca. 150 mill. tons kul anslaaede
aarsforbruk til jernbaner gjennem elektrificering kunne
indspares henimot 100 mill. ton. Hertil kommer, at
ved elektrificering frigjøres størstedelen av de 10 °/o
av jernbanernes lasterum, som nu benyttes for kul
transporter.
Man har ogsaa optat den tanke at la den elek
triske godstrafik foregaa om natten for at utjevne
elektricitetsverkernes belastningsfaktor og er derved
kommet til det resultat, at godsfragterne ved opsæt
ning av særskilte gjennemgaaende natgodstog kunde
nedsættes til 1/s av de nuværende.
Hr. Körner behandler ogsaa de svenske jernbane
forhold: Mens før krigen brændselsutgifter utgjorde
omkring 15 °/o av de totale driftsutgifter utgjør de
nu ca. 50 %. Statsbanernes utgifter til kul er hen
imot kr. 150 mill. og banerne gaar trods betydelige
fragtforhøielser med voksende underskud.
Om krigen varer endnu et aar eller to, utgjør de
totale merutgifter til brændsel mere end anlægsomkost
ningerne for elektrificering av hele landets jernbaner,
seiv med de nuværende krigspriser.
Disse enorme meromkostninger beskatter indirekte
landets industri og de enkelte indbyggere og utgjør
en væsentlig del av det tilskud til verdenskrigens
financiering, som paalægges de nøitrale lande.
Den omveltning av kulpriserne, som er indtraadt
i løpet av krigsaarene, har medført en fuldstændig
annulering av alle tidligere beregninger vedrørende det
økonomiske resultat av vore jernbaners elektrificering.
Elektrificeringen av vore jernbanenet med ældre
materialpriser vilde nu været en glimrende forretning.
Man har dog paa grund av de høie materialpriser
stillet sig avventende i haap om krigens snarlige avslut
ning og det derved bevirkede prisfald.
Om det nu blir saa, at materialpriserne efter kri
gen kommer at nærme sig det gamle nivaa hurtigere
end kulpriserne, hvilket skulde bringe bedre økono
miske resultater, saa er det et spørsmaal, hvorvidt
ikke kapitaltap paa grund av merutgifterne til brændsel
indtil da har antat saadanne dimensioner, at den gevinst,
man har gjort regning paa, vil bli ombyttet med et
betydelig tap.
Man maa ogsaa se dette paa den bakgrund, at
efter fiendtligheternes indstilling vil der antagelig bli
en gjennem aarrækker fortsat handelskrig.
Under disse forhold kan der sættes spørsmaalstegn
ved, hvorvidt den passive avventende politik er den
eneste rigtige. Det kan hænde -—• som det i løpet
av disse krigsaar ofte har hændt — at passivitet brin
ger større tap end det umiddelbare angrep.
For egen regning vil jeg faa lov at tilføie: Faa
fart i planlægningen av vore jernbaners elektrificering,
foreta en ombygning ialfald av en kortere banestump,
— driftsresultaterne fra denne vil da sikkerlig indby
til, at der kommer mere fart i arbeidet.
Vi har et kortere stykke av den vestlige del av
Bergensbanen, Bergen—Nestun, som er forutsat om
bygget og som maa egne sig udmerket til forsøks
objekt. Seiv om det koster endel, mener jeg man
snarest bør gjøre, hvad gjøres kan for at komme til
et resultat.
Bergen den 13. juni 1918.
F. B. Ilolmboe,
ingeniør.
Landsplan for
elektricitetsforsyningen.
I Stortings prp. nr. 139 for 1918 har Arbeids
departementet fremlagt forslag om bevilgning av
kr. 50000 til utredning av spørsmaalet om en lands
plan for elektricitetsforsyningen. Det er Departementets
forutsætning, at der nedsættes en kgl. kommission til
sakens behandling. Kommissionens opgaver skal være
at beskjæftige sig med hovedtrækkens i ordningen
av kraftforsyningen og da i første række at gi an
visning for de linjer hvorefter kommuner, amter og
stat skal medvirke ved sakens løsning og de derav
flydende organisationsspørsmaal. De fornødne lov
arbeider og de til sakens gjennemførelse knyttede
finansspørsmaal forutsættes optat til behandling.
Kommissionen forutsættes at utarbeide en generel
plan for bygning av kraftverker og hovedfordelingsnet
for de forskjellige landsdele ledsaget av finansplan.
Resultaterne herav forutsættes förelagt, efterhaanden
som de blir færdige, for større distrikter, specielt da
for ledningsnettet for Nore kraftanlæg, der først staar
for tur.
Strømsystemernes art forutsættes tat under over
veielse, og der forutsættes, at kommissionen utarbeider
forslag til normer for bygning av ledninger sigtende
til at fremkalde den fornødne enhet med hensyn til
strømart, periodetal og spænding etc. Regler for
No. 18, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
