Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi som mulig værdi for den procentuale motroterende
strøm
Id , , , 0,06
~r = (°>° 2 a °’ o 3j = °>° 12 a °>° iB
s ® j
Dette er jo ganske tilfredsstillende, og forholdene
blir akseptable, seiv om usymmetrien i spændingen paa
nettet skulde bli betydelig værre.
Angaaende skjævstrømbeskyttelsens størrelse be
merker vi, at den maa kunne taale samme strømstyrke
som de beskyttede maskiner tilsammen samtidig behøver
at ta ved symmetriske forholde, og at den ved lav
mætning skal kunne inducere en spænding lik Ed.
Skjævstrømbeskyttelsen tilsvarer altsaa omtrent en
Ed
induktionsmotor paa —— ganger det beskyttede motor
-*-^s
nets effekt, hvorved den mest passende hastighet og
konstruktion kan vælges.
A- 5UE<MA?>RinENS mjVUOASSKjM
TILLPAT3/
(*\EO TVÄ, UKSTROAEFALT OCH. TvA
resulatorer)
C TREFAE>AABKJviER f MAAtTRiSKI
BELASTADE)
P EHfA5- ELLER OSjAWETRiS*.
TREFABBELRET
AN0RDKN<5 AV 5U6AA5MMER1 (AA50AAORJAARE.)
Driftsmotoren for skjævstrømbeskyttelsen behøver
ikke at være større, end at den kan drive skjævstrøm
beskyttelsen i tomgang med fulde jern- og kobbertap.
Skjævstrømbeskyttelsesmaskiner kan kobles foran
enkelte motorer eller hele maskingrupper eller dele av
kraftnet. Skal flere maskiner beskyttes, som ikke alle
behøver at være indkoblet samtidig, opstaar en kom
plikation derved, at beskyttelsen blir mere ufuldkom
men, jo mindre antal maskiner skal beskyttes. Vi har
jo i det foregaaende set, at skjævstrømbeskyttelsen
slipper frem konstant motroterende strøm, og den del
av denne strøm, som kommer paa hver enkelt motor,
blir derfor større, om der kun findes nogen faa ma
skiner indkoblet. Mangelen kan dog undgaaes ved at
gjøre beskyttelsesmaskinens viklinger omkobbelbare
eller tilknytte den til en omkobbelbar transformator,
eller ogsaa ved at indbygge flere enheter som kan
parallel- og seriekobles. Ved at anvende den koblings
kombination, som netop er tilladelig av hensyn til
beskyttelsesmaskineriets opvarmning, faaes altid den
bedst mulige beskyttelsesvirkning, samtidig som spæn
dingsfaldet i beskyttelsesmaskinen holder sig saa at si
konstant ved de forskjellige belastninger.
2) Koncentrering av usymmetrien i strøm paa sær
skilte dsugemaskiner .
Hvis man vil, at enkelte maskiner skal ta paa
sig størst mulig skjævstrøm, bør de utføres med saa
liten motroterende impedans Zd som mulig, d. v. s.
maskinen utføres bedst som en synkronmaskin med
meget liten sprædingsreaktans og kraftig dæmpervikling.
For at øke maskinens sugevirkning anbringer man
hensigtsmæssig paa maskinakselen endnu en synkron
maskin med samme antal poler som hovedmaskinen,
indkoblet i serie med hovedmaskinen (fig. 4) med to
faser vekslende saaledes, at rotationsretningen for tre
fasesystemet blir forskjellig hos begge maskiner. Ved
at indstille en bestemt magnetisering paa tillægsmaski
nen indføres en motroterende spænding, som driver
frem en motroterende strøm i sugemaskineriet. Hvis
denne spænding indreguleres rigtig med hensyn til
størrelse og faseretning indsees, at den opstaaende
motroterende strøm kan gjøres lik den motroterende
strøm, som betinges av til nettet tilknyttet usymmetrisk
belastning, hvorved fuld symmetri i nettets trefase
spænding opstaar.
Mangelen ved anordningen er nødvendigheten av
at regulere spændingen paa tillægsmaskinen. Herfor
er to regulatorer nødvendige, hvis automatisk regule
ring anordnes; saadan maa jo næsten ansees for nød
vendig i dette tilfælde, og regulatorerne blir ogsaa av
en meget speciel konstruktion.
Faseomformerens hovedmaskin kan utgjøres av en
generator eller synkronmotor, belastet eller tomgaaende,
for regulering av wattløse strømme; det er saaledes
ikke nødvendig at anvende den utelukkende til fase
utjevning, hvorved betragtelige beløp kan spares.
Faseomformeren er en amerikansk opfindelse, og
interesserte henvises for yderligere studium til et par
artikler i oktoberKeftet av »Proc. A. I. E. E.« 1916,
den ene av Alexanderson og Hill, den anden av Gil
man og Fortescue. General Electric Co. har utført
to faseomformere for Philadelphia. Hensigten med
dem er at undgaa alle ubehageligheter ved, at enfaset
banestrøm uttas fra byens almindelige trefasesystem.
Hvert aggregat er paa 5000 kVA, og anlægget tjener
A- nÆOM,fO*AARt
C_&W\ETRI5KT BtLAVTADt
TAtrASMA&wjMtR. AimAATORe*.
ELLER «.OTOAtR
0– ENPA3- ELLER OSHA.M.ETRI&K,
TREEAS - BELASTWIXB-
ANORON(M(£> AV M1D SNEDSTROMSSK^OQ
til at utjevne enfasede belastninger paa 6000—10000
kW med spidser op til 12000—16000 kW.
Hvad angaar faseomformerens størrelse, saa maa
hovedmaskinen, om den anvendes utelukkende for
faseutjevning, bli lik den maksimale usymmetri paa
nettet, eller, hvis den anvendes ogsaa for andre gjøre
maal, for faseutjevningen erholde et tilsvarende tilskud
i størrelse.
C D
-4f —T
- I 1 ~
A
|||l B
J-f# -=
.. # ’ ’» >’n.
’r^’:
o
i i [1
*rn r-A b
illrw
* 1f~
C
FIÄ 5
No. 19, 1916 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 181
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
