Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 16. juli 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at ha hat den betydning, som man itjor tilla den
foranlediger den intet videre skridt fra bestyrelsens
side.
Bestyrelsens behandling av saken godkjendtes en
stemmig.
c. Vaktskiftordningen og den nye arbeiderbeskyitelseslov.
(Fremsat av bestyrelsen samt F’ana E. V. og Kell-
ner Partington).
Formanden: Dette spørsmaal var reist paa for
rige aarsmøte. Som det fremgik av referatet i »Med
delelserne«, hadde bestyrelsen senere korrespondert
om spørsmaalet med chefsinspektoratet. Under denne
korrespondance syntes inspektoratets skraasikkerhet
Om grundavstaaelse til stolpefæster
for fjernledninger.
Av driftsbestyrer Hans Warloe.
Efter de nu gjældende lovbestemmelser har en
kraftlednings eier, naar han skal skaffe grund til
stolpefæster, enten at avfinde sig i mindelighet med
grundeierne eller at andra kongen om ret til ved eks
propriationsskjøn at ta den fornødne grund.
Naar en kommune eller et interkommunalt kraft
selskap skal anlægge en tjernledning inden sit eget
omraade, vil forholdet som regel være, at det er
ganske let at komme til mindelig overenskomst med
90 eller 95 procent av grundeierne; men der vil og
saa som regel være et mindretal av eiere, som enten
fordi de ikke har personlig interesse av ledningen eller
av andre grunde motsætter sig en ordning i min
delighet.
Dette mindretal har det magtmiddel i hænde —
hvis ikke deres ofte vidt drevne fordringer imøtekom
mes — at kunne forhale anlæggets fuldførelse. Det
er vistnok ingen sjelden företeelse, at de vanskelige
grundeiere opnaar det mangedobbelte av, hvad der
svarer til ulempe og skade paa eiendommen, netop
fordi ekspropriationsveien er lang og i enkeltstaaende
tilfælder forholdsvis kostbar. Det er selvsagt, at det
igjen virker tilbake paa de øvrige grundeiere, at en
kelte ved at stille sig avvisende skal kunne opnaa mer.
Det vil av det ovennævnte sees, at en raskere og
enklere retslig fremgangsmaate er berettiget og paa
krævet.
Merkværdig nok er det lettere for en kommune
at skaffe sig den fornødne grund til anlæg av en vei
end til anlæg av fjernledning.
Da et veianlæg i langt større grad maa sies at
foraarsake skade paa en jordeiendom end endel stolpe
fæster, burde de retslige bestemmelser for fjernled
ningers fremme ihvertfald ændres saa meget, at de
blev overensstemmende med de tilsvarende i veiloven
(lov av 21. juni 1912).
Ifølge denne avgjøres underskjøn under lensman
dens bestyrelse av 3 mand, overskjøn likeledes under
lensmandens bestyrelse av 5 mand.
med hensyn til dets opfatning i nogen grad at ha
svigtet. Spørsmaalet var imidlertid endnu ikke helt
opklaret, og man var da henvist til at vente dommen
i den sak, som verserer mot Skiensfjordens kommu
nale Kraftselskap. Indtil videre vilde bestyrelsen
henstille til medlemmerne at opretholde den fortolk
ning, som var gjort gjældende ifjor, og at indsende
normalskiftplan gaaende ut paa 56 timer pr. uke,
idet de 2 timer, som överskrider lovens maksimum,
regnes som overtid.
Sognnces henstillet, at medlemmerne maatte bli
holdt underrettet om sakens videre forløp, idet den
var av betydelig interesse.
Fonnanden lovet, at saa skulde ske. (Fortsættes.)
Opnævnelse sker ved sorenskriveren, og berammelse
kan i almindelighet ske med ganske kort varsel.
Fremgangsmaaten blir saaledes ved veiskjøn enkel
og rask, og. man har med de lokale myndigheter at
gjøre istedenfor med den langsomt virkende central
administration.
Det vil vistnok være i overensstemmelse med det
syn, befolkningen i de senere aar har faat paa de
elektriske ledningers betydning for distrikterne, at hin
dringer fra det offentliges side mot saadanne lednin
gers fremme reduceres til det mindst mulige, særlig
naar talen er om kommunale eller interkommunale
kraftledninger inden de interesserte herreder.
Hvis vore foreninger vilde ha sin opmerksomhet
henvendt paa dette forhold og ved leilighet søke at
faa modernisert lovbestemmelserne paa dette punkt,
vilde hensigten med disse linjer være opnaadd.
Interskandinavisk elektrisk kraftoverføring.
Spørsmaalet om overførelse av elektrisk kraft fra
Norge gjennem en kabel i Skagerak til Danmark har
paa foranledning av industriraadets formand, ingeniør
Alex Foss, været drøftet i Kjøbenhavn med de tre nor
mænd,direktørerne Sam Eyde, I. Kristensen og Norberg
Schulz, som har gjestet Kjøbenhavn i den anledning.
Fra dansk side deltok foruten hr. Foss direktøren for
Nordsjællands elektricitetsverk, Angelo, og direktøren
for Nordiske Kabel, H. P
. Prior. Der var fuld enig
het om at opgavens løsning var mulig, og man anbe
falte derfor saken til en nærmere sakkyndig prøvelse.
1 den nærmeste fremtid forelægges saken for in
dustriraadet og ingeniørforeningen, muligens i et fælles
møte, hvortil repræsentanter for danske autoriteter vil
bli indbudt. Her vil bli fremsat forslag om nedsæt
telse av en kommission.
Fællesmøtet av den norske og den svenske
elektricitetsverksforening.
I sidste numer av svensk »Tekn. Tidskr.» findes
indtat et kort referat fra fællesmøtets forhandlinger og
ekskursioner.
No. 20, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
