Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har ophørt hermed og endog tænker paa at foranledige
endel av de bedrifter, som allerede er etablert ved
Trollhatten, i sin tid at flytte op til svensk Norrland,
hvor der er store kraftkilder og ingen nævneværdig
efterspørsel efter kraft til huslige formaal eller som
drivkraft for den almindelige industri. Dér kan altsaa
kraften uten skade for andre øiemed overlates til de
industrier, for hvem billig og rikelig vandkraft er den
væsentligste livsbetingelse.
Paa grund av de ekstraordinære prisforhold förtiden
og vel i adskillige aar fremover turde det være paa
krævet at tænke paa en glidende skala, hvor topprisen
laa f. eks. 50 <y over normalpriserne, som maatte
forutsættes at indtræ efterhvert som normale bygge
priser atter indtrær.
Angaaende normalprisen for energi levert ved norsk
riksgrænse saa er det muligens ikke her stedet at drøfte
denne og kanske heller ikke tidspunktet da der jo ikke
föreligger nogen direkte forespørsel.
Til almindelig orientering i spørsmaalet er det
imidlertid nødvendig at der nævnes en normalpris som
er saa høi at saken vil interessere Norge og saa lav
at mottagerne under de nævnte forutsætninger kan
opnaa en fordel. Alle hensyn tat i betragtning antar
jeg, at en normalpris av 70 —80 kr. pr. KW. -f- 1 øre
pr. KWT. maatte antages at opfylde ovennævnte krav
til begge sider. Hvorvidt jeg her har regnet rigtig
faar vise sig under den efterfølgende diskussion.
ad. 8. Skal man tænke sig stat., kommune eller
private som eksportør av disse kraftmasser? Og hvem
skal optræ som krafHeier?
Efter den vei som utviklingen har tat i Sverige
Norske
er det formentlig givet, at det eventuelt maatte bli
»Den szænske stats kraftverka, som blev kraftleier. For
Danmarks vedkommende staar spørsmaalet endnu helt
aapent. Paa norsk side kan man tænke sig flere mulig
heter; men da dette er et indre norsk spørsmaal, som
det ikke er nogen grund til at komme nærmere ind paa
ved denne anledning, kan det i øieblikket forbigaaes.
Resumé.
Av hvad ovenfor er uttalt vil det fremgaa:
1. At et ønske fra Sveriges og Danmarks side om
leie av elektrisk energi fra Norge efter al sand
synlighet vil kunne imøtekommes for et passende
kvantums vedkommende hvilket til en begyndelse
antagelig kan sættes til 1 a 200,000 HK.
2. For at komme saken ind paa livet maa der imid
lertid fremsættes en nærmere uformet forespørsel
fra kompetent hold.
3. Ifald kraftoverføringen ønskes realisert inden en
overskuelig fremtid bør det erindres at sakens för
beredelse paa norsk side kræver en række over
veielser og forberedende arbeider som nødvendigvis
tar adskillig tid.
Til slutning vil jeg kun uttale haapet om at
de norske autoriteter, som vil faa saken til behand
ling ifald henvendelsen om en kraftleverance kommer
maa finde vei frem til et imøtekommende svar til alle
parters fordel og derved lægge en ny sten — muligens
endog en hjørnesten — ind i den skandinaviske nybyg
ning, som verdenskrigen har vist os nødvendigheten
av at bygge.
Förening.
Elektricitetsverkers
Referat fra aarsmøtet i
d. Sløifning av sikringer foran stikkontakten. (Frem-
sat av Harstad E. V*.).
Monsen: Dette spørsmaal var egentlig det samme
som var oppe ifjor om surrogatmetaller i sikringer
og lignende. Ved Harstad elektricitetsverk har det
vist sig, at man faar ikke sikringerne foran stikkon
takterne til at holde. Den samme erfaring hadde man for
øvrig med hensyn til stikkontakterne seiv. Man hadde
derfor indsendt andragende til Tilsynet om at sløife
sikringer foran stikkontakter, men hadde herpaa faat
det svar, at saadan tilladelse kunde ikke gis av Til
synet, men at indvilgelse sandsynligvis kunde opnaaes
ved ansøkning til departementet, naar man forandret
ansøkningen derhen, at fordelingssikringerne dimen
sioneres for den strøm, som virkelig føres i den be
vægelige kabel. Ved en saadan begrænsning vilde
imidlertid tilladelsen ikke bli av nogen synderlig
nytte. Taleren mente, at departementet maatte kunne
gaa ind paa at sikringerne dimensioneres, efter led
ningstversnittet i hovedledningen for strømstyrker ind
til 11 5 ampere, og at man saa holdt den bevægelige
kabel av samme tversnit.
Kristiania den 4de juni 1918.
dal E. V.).
(Fortsættelse.)
Formanden: Bestyrelsen skal ha spørsmaalet un
der observation og eventuelt la det bli videre be
handlet i »Meddelelserne«.
e. Hvad er aarsaken til at saamange træmaster øde-
lægges efter et faaial av aar ? (Fremsat av Man-
Christensen-. Dette spørsmaal hadde været fore
paa møterne i noksaa mange aar, men resultatet av
behandlingen var hittil noksaa negativt. Grunden
dertil var kanske, at saken ikke var grepet rigtig an.
Taleren hadde iagttat 2 master staaende paa hver
sin side av en smal vei, av hvilke den ene var øde
lagt efter ganske faa aar, mens den anden (den smek
reste) stod meget længer, og at han hadde lagt merke
til, at stolper som ingen behandling hadde undergaat
hadde holdt sig bedre end stolper, som var malt og
oljet. Den raattenskap, som angriper masterne, skyl
des en sygdom i træet; taleren var derfor kommet
ind paa den tanke, om man ikke burde søke viden
skabelig bistand for at Tomme tilbunds i fænomenets
aarsak, og forsaavidt han fik støtte, vilde han forbe-
194 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
