Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 6. august 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—UH—
N«: 22. KRISTIANIA 6. AUGUST 1918. 31. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 9.00 aarlig, iberegnet postporto. Forsendt til udlandet under korsbaand kr. 13.00.
Betalingen erlægges forskudsvis. — Annoncer beregnes efter 12 ere pr. mm. »paltehøide for almindelig annonceplads; 14 øre paa
sidste side og siderne mod tekst, 24 øre paa Iste «ide. For udenlandske annoncer resp. 14, 16 og 28 øre. — For reserveret plads 2 øres tillseg.
Incllnold. :
Kristiania elektricitetsforsyning. — Norske Elektricitetsverkers Förening. (Referat av aarsmøtet.) — Elektrotekniske amtskonsu
lenter. — Elektriciteten og industrien. — Metalmarkedet. — Foreløbig medlemsfortegnelse for Norsk Elektroteknisk Förening.
Kristiania
Foredrag av direktør Ths. Norberg Schulz under
Norske Elektricitetsverkers Förening og
Jeg er anmodet om idag at gi en kort
meddelelse om Kristiania elektricitetsforsyning. Idet
jeg efterkommer denne anmodning, skal jeg bemerke,
at meddelelsen nødvendigvis kun kan bli ganske kort —
jeg skal derfor ikke komme ind paa nogen detaljer.
Ifølge Elektrotechnik und Maschinenbau var Hernø
sand i Sverige den første by i Europa, som skaffet
sig elektricitetsverk (i 1885). Rigtignok oplyser samme
tidsskrift i mars iaar, at Lausanne var litt tidligere
ute, men ihvertfald deltok Skandinavien meget tidlig
i utviklingen. I aaret 1892 sattes kommunale elek
tricitetsverker i drift i alle tre hovedstæder — i Kjø
benhavn i mars maaned, i Stockholm i september og
i Kristiania i december maaned.
Det første noksaa farnlende forsøk med elektrisk
kraftoverføring over større avstand blev som bekjendt
gjort aaret forut i 1891 ved utstillingen i Frankfurt.
Forbruksapparaterne var desuten efter vor tids forhold
dengang særdeles ufuldkomne. Det er derfor naturlig,
at utviklingen i Kristiania — likesom andre steder
hvor man har været tidlig ute — har passert forskjel
lige faser. Elektricitetsverket begyndte sin drift med
levering av likestrøm i de centrale bydeler fra et efter
nutidens begreper forholdsvis litet, men efter dåtidens
forhold ganske betydelig dampanlæg.
Som rimelig er blev det først byens centrum som
fik elektrisk belysning. Der blev nedlagt et likestrøm
net med 2 X 110 volt spænding. Som bekjendt hadde
man dengang ikke glødelamper for høiere spænding
end ca. 100 volt. Dampverket utvidedes efterhvert,
samtidig som arbeidet med erhvervelse av vandkraft
blev optat. I saa henseende stødte man imidlertid
paa store vanskeligheter som følge av det primitive
standpunkt, hvorpaa overføringerne og kraftbehovet
endnu stod, idet man ogsaa maatte regne med nød
vendigheten av at træffe ordninger, som stod i rimelig
forhold til fremtidens krav. Opfatningen i verkets
første aar av den vandkraftenergi som burde tilføies
Kristiania svinget derfor i opinionen utenfor verket
mellem 500 og 2000 hk. —< en kraftmængde som
elektricitetsforsyning.
:r fællesmøte i Kristiania 4. juli 1918 mellem
Svenska Elektricitetsverks-Föreningen.
inden kort tid vilde blit av liten eller ingen betydning
for elektricitetsforsyningen.
Da Kristiania Sporveisselskap i 1898 skulde om
bygge sine linier fra hestedrift til elektrisk drift, paatok
elektricitetsverket sig strømleveringen og erhvervet de
fornødne vandfald i Nordmarken — i en avstand av
ca. 10 km. fra byen. Disse fald yder 4000 eff. hk.
jevnt aaret rundt og blev betalt med kr. 400 000.
Faldene er ganske særlig godt egnet for saadan drift,
idet de gir en nærsagt ideel og ubegrænset adgang
til døgnregulering. Utnyttet for topdrift vil begge fald
tilsammen muligvis kunne yde 10—12000 kW. eller
mere. Utbygningen av det nedre fald paabegyndtes
høsten 1898 og fuldførtes vaaren 1900. Hammer
anlægget, som efter dåtidens begreper var et i teknisk
og økonomisk henseende ganske betydelig foretagende,
er naturligvis nu et forholdsvis ubetydelig anlæg, hvis
det skal sees i forbindelse med Kristiania almindelige
elektricitetsforsyning. Anlægget er imidlertid bygget
som et rent sporveisanlæg, og som saadant vil det
være tilstrækkelig for samtlige byens sporveie endnu
en rum tid fremover. Især det øvre fald egner sig
ganske fortrinlig som topdriftsanlæg og er nu besluttet
utbygget, — efter min mening er det imidlertid for
litet til at kunne bli av nævneværdig betydning for
selve energiforsyningen.
Samtidig med Hammeranlæggets utbygning blev
der i 1898 bevilget kr. 200 000 for ombygning av
likestrømnettet i de centrale bydeler til dobbelt spæn
ding (2 X230 volt). Saadan ombygning var dengang
utført i forskjellige engelse byer, men forøvrig — saa
vidt mig bekjendt — endnu ikke paa fastlandet.
Ombygningen blev utført i forbindelse med Hammer
anlæggets igangsættelse uten nogen vanskelighet, idet
de ombyggede ledningsdele efterhvert overflyttedes paa
Hammeranlægget.
Samtidig indkjøptes Halfredfossen i Glommen, den
gang beregnet at yde x 1 000 hk. og Kaggefos paa
Modum beregnet at yde 6000 hk. til en samlet pris
av kr. 765 000. Kort tid efter indtraadte kommunen
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
