Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans maskiner er de mest formaalstjenlige, om det er
de maskiner, som med mindst mulige driftsutgifter yder
mest mulig arbeide. Paa samme maate vil han gaa
sin salgschef efter i sømmene og se, om avsætningen
sker mest mulig effektiv og formaalstjenlig.
De samme synsmaater og de samme undersøkelser
bør ogsaa anvendes i telefondriften. Opgaven er jo
at formidle telefonsamtaler bedst og hurtigst mulig, og
da maa man opta til undersøkelse, om dette sker med
en rimelig utgift eller med saa liten utgift som mulig.
Man kommer da ind paa det spørsmaal: Hvordan
er telefonselskaperne eller telefonanlæggene organisert?
Er deres organisation mest mulig tidsmæssig, er deres
administration mest mulig effektiv og mest formaals
tjenlig? Er deres materiel, linjer og kabelanlæg, cen
traler og aparater de bedst mulige og de mest tids
mæssige for at kunne opnaa den størst mulige effek
tivitet?
Hvis man nu søker at danne sig et overblik over
telefonselskaperne i landet med henblik paa disse punk
ter og den tilstand disse selskaper befinder sig i, saa
vil man komme til det resultat, at forholdene er i høi
grad forskjellige, baade med hensyn til administration
og organisation, teknik og drift, og ogsaa med hensyn
til kontingenten. Vi maa være opmerksom paa, at
dette naturligvis skyldes, at forholdene her i landet er
saa uensartede, saa det gaar ikke an at lægge den
samme maalestok paa f. ex. Bergens og Tistedalens
telefonselskaper. Men nu er der visse erfaringsmæssig
fastslaaede principper for telefonens drift, administra
tion og organisation, for valg av materiel, for materi
ellets utnyttelse o. s. v., som kan siges at være gene
relle, og som med visse tillempninger vil gjælde for
alle telefonselskaper, baade for byselskaper og lands
selskaper, enten de er store eller smaa, og jeg vil her
henlede opmerksomheten paa disse principper og tillate
mig at anbefale, at man befølger disse i den utstræk
ning det er mulig i hvert enkelt selskap.
Ensartethet og standardisering er her som overalt en
fordel, og der tør være enighet om, at den ensartethet,
som statens telefonvæsen har opnaaet derved, at det
hele er underlagt en fælles administration, gir dette
mange og uomtvistelige fordele, seiv om der ogsaa i
statens telefonvæsen kan være behov for endnu mere
ensartethet og standardisering.
Allerede nu under verdenskrigen stilles der jo
ganske betydelige krav til telefonvæsenet her i landet,
delvis som en følge av næringslivets utvikling og det
økonomiske opsving, som vort land har undergaat, og
vi kan trygt forutse, at disse krav yderligere vil øke
efter krigen — det vil si, hvis da krigen slutter uten
politiske eller økonomiske vanskeligheter for os. Da
vil kravet til telefonvæsenet — det offentlige som det
private telefonvæsens — effektivitet bli endnu større
saavel fra publikums som fra rikstelegrafens side. Jeg
kan en passant nævne, at der er planlagt stamlinjer
like op til Finmarken. Disse kan ikke istandbringes
uten ved hjælp av specielle tekniske anordninger som
f. ex. pupinisering av ledningerne, anvendelse av tele
fonoverdrag o. 1. og dette medfører at der stilles strenge
krav til de lokale linjer som skal tilknyttes eller komme
i forbindelse med langlinjerne. Ellers vil telefoneringen
ikke kunne gaa. Opfylder de private linjer ikke disse
krav, og er disses drift og indretninger ikke egnet for
saadan forbindelse, vil de ikke kunne komme i for
bindelse med rikstelefonens langlinjer, idet samtaleperi
oden paa disse er for værdifuld til at man kan søle
den bort til unytte ved at prøve at istandbringe for
bindelse med daarlige lokalanlæg. Hensynet til det
telefonerende publikum og til rikstelefonens krav skulde
derfor tilsi, at man søker at danne sig et overblik over
fremtiden ogsaa med hensyn til, hvorledes man skal
være bedst mulig rustet til at opfylde de opgaver, som
selskaperne har paatat sig.
Jeg skal ikke komme ind paa forholdet likeoverfor
statens telefonvæsen i almindelighet, indløsninger av
de private anlæg etc., men kun bemerke, at det er
saavel i statens som selskapernes interesse, at telefonen,
enten den er privat eller offentlig, er saa god som mulig,
og at den drives mest mulig effektivt.
Jeg skal da punktvis omtale de spørsmaal, som
først og fremst bør optages til undersøkelse og hvor
det vistnok er behov for forbedringer.
Det første punkt er administrationen og organisa
tionen. I organisationsmæssig henseende er de private
selskaper nu i høi grad uensartet, og det vil altid ved
bli at være saa paa grund av, at forholdene her i
landet er saa uensartet. En hel del telefonanlæg er
organisert som aktieselskaper, andre er organisert som
telefonforeninger, og endel er nærmest at betegne som
kooperative foretagender. Mit personlige indtryk er,
at de selskaper, der er organisert som aktieselskaper
er de, hvor forholdene er de bedste. Naar styret i
et saadant aktieselskap, der som regel bestaar av byens
eller bygdens mest fremstaaende og ansete mænd, har
ledelsen, saa vil man ofte lægge merke til, at arbeidet
drives paa en forretningsmæssig og praktisk maate.
Det er nemlig saa, at telefonfolk har meget at lære
av forretningsfolk eller det praktiske livs mænd. Det
nytter ikke at drive telefonen paa en bureaukratisk
maate, eller la den skjøtte sig seiv under mere eller
mindre tilfældig og ofte mindre kyndig ledelse. Nu
er det vistnok saa, at der ogsaa i telefonforeningernes
styre kan sitte likesaa kapable og dygtige mænd, men
i den omstændighet, at telefonforeningernes general
forsamlinger er mere en folkeforsamling hvor den
mindste abonnent har like saa meget at si som den
største forretningsdrivende, indeholdes der en svakhet.
Det er jo rimelig at en liten abonnent ikke vil betale
en saa stor kontingent som den store næringsdri
vende, som har bruk for en god og sikker telefonför
bindelse paa lange avstande. Naar det da er et til
fældig flertal paa generalförsamlingen og ikke styret
som skal træffe avgjørelserne, saa er det en fare for,
at styret og de mere vidtskuende mænd, eller de hvis
interesser burde tilgodesees paa grund av den stilling
de indtar i byens næringsliv, blir overstemt, hvorved
de større interesser blir skadelidende, samtidig som
der blir liten stabilitet og planmæssighet i anlæggets
drift og utvikling i det hele tat. Dette viser sig sær
lig naar det er tale om at fastsætte kontingenten. Jeg
kjender anlæg her i landet, hvor man paa grund av
disse forhold har været nødt til at holde en saa lav
228 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
