Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at det funktionerer ved langt lavere høifrekvente spæn
dinger end ved spændinger av normal frekvens. I fig. 2
er angit en av forfatteren optat eksperimentel kurve av
overslagsspændingen ved normalt periodetal og ved en
høifrekvens av 500 000 perioder. En kortvarig spæn
dingsbølge med steil front vil nemlig i sin virkning
falde sammen med en høifrekvent kontinuerlig spæn
dingskurve, idet spændingsbølgen kun er at betragte
som den første halvdel av en saadan kurve.
/. C. Holst.
Morten Johansens bogtrykkeri.
Telefon 1605. — Redaktør: Berg-Jæger. — Daas gade no. 18.
Svakstrøm og sterkstrøm.
Ingeniør Friedrich Drexler paataler i »Elektrotechnik
und Maschinenbau* for 17. februar iaar, at der för
tiden ikke skilles paa tilbørlig maate mellem sterk
strøm- og svakstrømanlæg. Der er mange anlæg, som
har faaet benævnelsen svakstrømsanlæg, fordi man
tidligere for saadanne anlæg anvendte primærbatterier
som strømkilde, og hvor man senere paa grund av
anlæggenes vækst er gaat over til andre strømkilder
som f. eks. omformere, mindre transformatorer o. 1.
For at skjelne mellem svakstrøm- og sterkstrømanlæg
anbefaler ingeniør Drexler følgende definition:
Ethvert anlæg, som paa grund av den i samme
anvendte strømkilde, under særlige omstændigheter er
istand til at frembringe saa meget energi, at der op
staar skadelige varme- eller brændvirkninger eller som
kan frembringe saadanne fysiologiske virkninger, at det
menneskelige legeme beskadiges eller døden indtræffer,
er et sterkstrømanlæg. Etbveit andet anlæg, som ikke
formaar at frembringe saadanne virkninger, er et svak
strømanlæg.
Metalmarkedet.
(Meddelt ved Olaf R. Olsen.)
Fra 26de til 29de august 1918.
26de august. 29de august.
Redaktionen mottar gjerne og honorerer
originale arbeider vedrerende elektroteknik og
maskinindustri, beskrivelser av nye anlæg —
kraftoverferinger, elektricitetsverker og andre
maskinanlæg — meddelelser vedkommende an
læggenes drift m. v.
Enkelte numere af vort tidsskrift sælges i Kristiania i
aviskioskern© ved Grand hotel — Stortingsplads —
Valkyriegaden — Grønlands kirke — Thv. Meyers gade —
Brandvagten og jernbanestationerne.
Redaktionen sluttet 2. september.
v
’$ •« m ÖB&3J . - . I
|j
Fig. 3-
Fig. 3 viser den nye hornlynavleder i utførelse.
Som det sees er apparatet meget enkelt i sin form.
Uet maa selvsagt paa vanlig maate seriekobles med
dæmpningsmotstand av ordinær størrelse.
Hvorvidt denne nye konstruktion vil vinde indpas,
faar fremtiden vise. Der er i aarenes løp fremstaat
saa mange avarter av overspændingsbeskyttelsesappara
terne, at man uvilkaarlig stiller sig adskillig skeptisk
likeoverfor alle nyheter, seiv om man i den senere
tid har et langt bedre teoretisk grundlag for bedøm
melsen av deres virkemaate. En ting er dog sikkert,
at seiv om man paa den oven beskrevne maate har
faat lynavlederen meget ømfindtligere, saa har man
ikke fundet noget middel til helt at fjerne trægheten,
saaledes at som før vil nok endel av spændingsbølgen
finde sin vei ind i anlægget, før lynavlederen faar tid
til at træ i funktion. Konstruktionen synes saaledes
kun at betegne en gradsforskjel og ikke en væsens
forskjel. Saken fortjener dog al mulig opmerksomhet
og bør uteksperimenteres i praksis, da dette er den
eneste vei til at utfinde dens virkelige værdi.
Kobbar (Chili) £ iio.o.o £ 110.0.0
(Elektrolytisk) £ 125.0.0 £ 125.0.0
Tin £ 367.10.0 £ 361.10.0
Jern Mangler. Mangler.
Bly £ 29.10.0 £ 29.10.0
Zink Mangler. Mangler.
230 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
