248 (Elektroteknisk Tidsskrift / 31. Aarg. 1918)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1918 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

omraadet, og for hver transformator maa der bygges
sekundære fordelingsnet. Dette kan gjøres paa mange
maater. Man kan opsætte faa eller mange transfor
matorer, hvorved sekundærnettene faar større eller
mindre utstrækning. Et og samme sekundærnet kan
bygges med større eller mindre ledningstversnit, alt
efter hvilket energitap man tillåter i sekundærnettene.
1 sin almindelighet kan man sige at et anlæg som
vist i fig. 2 er bestemt naar antal transformatorer og
energitapet i sekundærnettene er git. Dette forutsat at
man kjender konsumet i et hvilketsomhelst punkt paa
omraadet O. Vi vil derfor indskrænke vor undersø
kelse til hvordan driftsutgifterne varierer eftersom tapet
i sekundernettene og antal transformatorer forandres,
og finde de betingelser for hvilke driftsutgifterne blir
minimum.
Ved driftsutgifter förstaas herved forrentning og
amortisation av anlægskapitalen, reparationer etc. samt
værdien av den i de sekundære net tapte energi.
Forat gjøre opgaven tilgjængelig for matematisk
behandling, opstilles foreløbig følgende forutsætninger:
i. Energiforbruket skal være jevnt fordelt over om
raadet. Er omraadets størrelse i m.2 —O og det
samlede konsum i voltampére (V.A.) == W, saa er kon-
W
sumet pr. m.2 =6 = Denne størrelse skal være
konstant over hele omraadet.
2. Alle transformatorer og sekundærnet skal ha
samme størrelse.
3. Omraadet tænkes opdelt i regulære 6-kanter.
Hver 6-kant fødes fra en og samme transformator
som tænkes opsat i centrum. (Se fig. 3). Transfor-
F‘g- 3-
matorens aktionsomraade er følgelig en 6-kant. Vi
omgjør denne til en cirkel med samme flateindhold.
Derved faaes aktionsradien l, som er radius i denne
cirkel.

( 7r.
La os betragte strømfordelingen i en transformators
sekundærnet. Stromtætheten ide enkélte ledninger
er høist forskjellig. Betragtes et vilkaarlig lednings
element med længde /„, tversnit qn, volum vn, strøm
i„ og motstand rn, saa er det jouleske tap i dette
•o _ .2 Q ’ l/i l*n 1 „
*n’ * k *11 ’ I I’Q ’ Vn =• Sn •Q• Vn ,
*111
hvor q er ledningsmaterialets specifike motstand og
sn stromtætheten i ledningsstykket. Summeres tåpene
i samtlige ledningselementer, saa faaes det samlede
tap i sekundærnettet, hvilket er
’Q ’ **11 Q 11 ’ •• • • (^)
Betegner Vx det samlede volum av ledningsmateri
ale i sekundærnettet, saa skal vi søke betingelsen for at
V-y — Zvn = minimum,
naar w — q Zs’it vn holdes konstant.
Dannes funktionen
F = Zvn -f Å • Iq s% vn,
saa faaes, idet der differentieres, med hensyn paa i\,
z’2 , . . . vn, og de erholdne differentialkvotienter sæt
tes lik nul:
tes lik nul:
hvorav faaes
F1 — I -{- Å • Q vj® = o
F’2 I -j— Å • Q • s~ = o
F„ = I 4- X Q sl = o
x = = 1 = = l_
Q s l G s l ’ ’ ’ Q sl ’
hvorav • • • — sn-
Naar de enkelte ledninger i nettet dimensioneres saa-
dan, at stromtætheten blir den samme overalt, saa for
brukes minimum av ledningsmateriale ved konstant strøm-
varmetap.
Det er derfor ønskelig at dimensionere nettet med
konstant strømtæthet for øie, seiv om det naturligvis
ikke kan opnaaes helt, da man ogsaa maa ta hensyn
til optrædende spændingstap. I lange ledninger faar
man f. eks. liten strømtæthet, da spændingstapet ikke
maa overskride en viss grænse.
I almindelighet varierer dog strømtætheten temme-
lig meget i de forskjellige dele i nettet. Forat opgaven
skal kunne løses, maa vi imidlertid regne med konstant
strømtæthet og vi definerer følgelig en ækvivalent
strømtæthet, som skal herske i hele nettet. Den ækvi
valente strømtæthet frembringer samme jouleske tap i
det samlede net, som de forskjellige strømtætheter i
de enkelte ledningselementer tilsammen. Altsaa er
Q. s2 V1 =Q Zsl Vn ,
hvorav s = j/ ~ Zsl vn \2)
248 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 28

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/ett/1918/0274.html

		Elektroteknisk Tidsskrift / 31. Aarg. 1918 / 248 Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|