Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
evne vil i indeværende aar kræve en kapital av 200
millioner dollar, som regjeringen maatte forstrække
verkerne med, fordi pengemarkedet er beslaglagt paa
anden maate.
M. h. t. muligheten av at øke verkernes leverings
dygtighet föreligger der en række tekniske problemer,
hvis løsning er forsøkt under krigen. Dertil hører en
forøkelse av kablernes ydeevne, og herom blev git
meddelelse av E. B. Meyer av kabelkommissionen.
Man har saaledes forsøkt at lede kold luft eller vand
gjennem kabelkanalernne, eller at vande rikelig ter
rænget omkring kablerne, saavelsom at nedlægge
kablerne seiv i et material som virker godt varme
avledende. Der er videre foreslaat, at man ved kryds
ninger ikke skal lægge kabler underjordisk, men føre
dem som luftkabler paa master. En saadan kabel
paa 13 200 V har papirisolation om de enkelte ledere,
og videre en papiromvikling og en mantel av gummi,
om hvilken til beskyttelse er viklet et galvanisert
staalbaand.
H. C. Albrecht gav en beretning om økning av
turbingeneratorers ydelse ved forsterket avkjøling. Man
har indbygget generatorerne fuldstændig og presser
ved en ventilator luft gjennem, saaledes at stator
blikkene i periferien blir sterkere avkjølt. Luften er
paa forhaand tilført fugtighet. Paa denne maate
er det lykkedes at forhøie ydelsen fra 11 000 til
r 4 000 kW, og ved at ombytte viklingen med en
anden, som yder større motstand mot varmen, har
ydelsen kunnet forhøies til 16300 kW.
E. S. Mansfield omtalte det gode resultat, som man
har opnaadd ved at anvende kvinder til betjening av
sekundærstationerne. Efter kun 4 ukers almindelig
undervisning faar de i en sekunderstation instruktion
om arbeidet der. Efter en tids forløp underkastes
de en prøve, idet de sættes sammen 2 og 2 for at
forestaa stationens drift. Den daglige arbeidstid er
8 timer, begynderlønnen er 15,4 dollar ukentlig. For
nærværende beskjæftiges 15 kvinder i sekundærstati
onerne i Boston.
Den mest utstrakte anvendelse av elektriske drifts
midler i skibsbygningen viser de nye skibsverfter ved
American International Ship Building Corporation i
Hog Island, Filadelphia. Av en meddelelse fra
B. H. Blood jr. fremgaar, at dette verft indeholder
50 beddinger. Den samlede ledningslængde inden
for verftet utgjør 1 000 km. Til belysning tjener
40000 glødelamper. Endvidere er 650 elektromoto
rer i drift. (E. u. M.)
Togulykken i Sverige.
Ved den rædselsfulde jernbaneulykke i Sydsverige,
som dagsaviserne har bragt meddelelse om, er et stort
antal passagerer omkommet som følge av at toget
straks efter ulykken kom i brand, foraarsaket ved
eksplosion av en eller flere gasbeholdere; det handler
sig formentlig om gasbeholdere for togbelysning.
Det har desværre ved togulykker i de senere aar
gjentagende vist sig, at katastrofens omfang er blit yder
ligere øket ved de brande, som er opstaat paa grund
av eksplosion av gasbeholdere. Av denne aarsak og
paa grund av brandfare i almindelighet har man i
Mellemeuropa i stadig større utstrækning gaat over til,
istedetfor gas- og oljebelysning, at anvende elektrisk
belysning.
Den elektriske strøm leveres enten av akkumulator
batterier alene, eller av batterier i forbindelse med en
eller flere smaa-dynamoer, drevet fra togets vognaksel.
Den elektriske togbelysning er kostbarere end olje
resp. gasbelysning, men den er behageligere i drift,
og langt sikrere med hensyn til brandfare end olje
og gasbelysning.
Vi skal senere komme nærmere ind paa enkelte
av de mange forskjellige elektriske togbelysnings
metoder som har vundet indpaa ved jernbanerne i
Mellemeuropa.
Direktør G. Dalén æresdoktor.
Ved Lunds universitets 250-aars jubilæum den 27.
september, er direktør i svenska A.B. Gasaccumulator
Gustaf Dalén utnævnt til æresdoktor som erkjendtlighet
fra videnskabelig hold av AGA-systemets store betyd
ning i hele menneskehetens tjeneste. Av ingeniør
Daléns mange opfindelser kan nævnes klipapparatet i
1905, solventilen i r907 og Dalénblanderen for frem
stilling av acetylenglødelys i 1909. Disse opfindelser
har bevirket en fulstændig omvæltning paa fyrvæsenets
omraade, saaledes at de fleste lande nu har forladt
oljefyrerne og gaat over til AGA-fyrer. I 1912 blev
ingeniør Dalén tildelt Nobelpræmien i fysik for sine
epokegjørende opfindelser, specielt paa fyrvæsenets
omraade. Han er ridder av YVasaordenen, kommandør
av Nordstjerneordenen og Danebrog.
Forsøk med telefonmembraner.
Efter hvad lord Rayleigh meddeler, er egensving
ningerne ved et membran, saadan som det almindelig
benyttes ved telefonen, proportional med membranets
tykkelse og omvendt proportional med dets fladeind
hold, forutsat at platen er av fulstændig ensartet sam
mensætning. Fornylig har C. H. Galder ved det
teknologiske institut i Massachusetts anstillet forsøk med
membrantykkelsens indflydelse paa telefonens lydvirk
ning; ved disse forsøk anvendte han en dobbeltpolet
telefon av den almindelige form. Telefonens motstand
utgjorde ca. r00 ohm ved 20° C. Membranets dia
meter var 5 cm. Der blev forsøkt en række forskjel
lige membraner av blødt staal, fernisert og ikke fer
nisert. De hadde alle den samme størrelse, men
membranenes tykkelse varierte fra 0,14 til 0,325 mm.
i 5 forskjellige triu. Resultaterne var for de ferniserte
og for de ikke ferniserte membraner av samme tykkelse
noget forskjellige, uten at der kunde paavises nogen
regelmæssighet, saaledes at Calder for hver tykkelse
No. 28, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 253
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
