- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 31. Aarg. 1918 /
256

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 16. oktober 1918 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Av første ligning i (18) faaes det økonomiske volum
av ledningsmateriale i en transformators sekundærnet
v • +P _ (2Qn
1 P*’b3
Divideres lign. (19) med (20) faaes
a’l _P3 ‘ _-2. r,
v1 *1+*,
hvorav faaes den økonomiske ækvivalente strømtæthet
i sekundærnettet
S =A[—— (21)
Av lign. (17) findes det økonomiske antal trans
formatorer ved at eliminere w
P 1 [P3 ‘ ’ c ’ (^1
7 (Ä ’
hvorav faaes en transformators økonomiske aktions
omraade
\[ • ~\~P<j ’ ai) r22\
og herav bestemmes dens økonomiske aktionsradius
l-V$ (23)
Man faar forskjellige aktionsradier eftersom hvor
stor belastningstætheten er. Ifølge formel (22) og (23)
er forholdet mellem to transformatorers aktionsradier
/j og 12 med forskjellige belastningstætheter resp.
Ox og 02 under ellers like forhold
3
h Ml’
altsaa naar belastningstætheten tiltar, saa avtar akti
onsradien forholdsvis langsomt.
I dette tilfælde beregnes sekundernettene paa grund
lag av den optrædende belastnings »effektivværdi* og
det av formel (19) beregnede økonomiske tap i hver
transformatorkreds. Derved maa paasees at det sam
lede volum av ledningsmateriale bringes mest mulig i
overensstemmelse med den av formel (20) beregnede
værdi. Herved kan det naturligvis bli nødvendig at
korrigere beregningen en eller flere gange før den stem
mer med (19) og (20). Som støtte for beregningen
kan anvendes formel (21).
V1 og wx sætter en grænse for transformatorens
aktionsomraade, som igjen bestemmer, hvor mange og
hvor store transformatorer der bør opsættes paa om
raadet.
2. Viser det sig ved beregning efter punkt 1 at det
maksimalt optrædende spændingstap blir for stort, maa
det økonomiske antal transformatorer bestemmes under
hensyntagen til de høieste tillatte spændingstap.
1f P?, -Ip-C-O 2 fk1 -f- kf
{p 1 -b1 -fp2 • a 2 f
Det økonomiske volum Vx bestemmes av første
ligning i (18) eller formel (20).
Sekundærnettene beregnes paa samme maate som
under punkt i, dog saaledes at spændingstapet holder
sig mest mulig paa den høiest tilladelige størrelse, da
dermed effekttapet nærmer sig mest mulig under punkt
1 beregnede økonomiske værdi. Efter beregningen
av sekundærnettet maa dets volum Vx tilsvare saavidt
mulig den av formel (20) beregnede værdi.
Det her behandlede tilfælde er det hyppigst fore-
kommende, da det økonomiske effekttap beregnet efter
punkt 1 som oftest blir saa stort at spændingstapet
överskrider den tilladelige grænse. Dette har sin aarsak
i de hertillands herskende billige strømpriser (cfr.
formel (19).
j. Föreskriver konsumenternes (event. transformatorernes)
gruppering, terrængforhold etc. en bestemt gruppering av
transformatorerne, saa beregnes det økonomiske tap under
hensyntagen til et givet konstant antal transformatorer.
I dette tilfælde beregnes nettet paa grundlag av
den ækvivalente strømtæthet bestemt efter formel (2 1).
Den ækvivalente strømtæthet betragtes selvfølgelig som
en middelværdi som det kan være nødvendig at variere
til den ene eller den anden kant. Sluttelig kontrolleres
beregningen ved hjælp av anden ligning i (18), idet
man skal ha
w\ Pz ’ (. A \
M *i +*, 1 J

*


Vi har nu undersøkt fremgangsmaaten for beregning
av et enkelt led i det hele kraftöverföringssystem. Den
samme fremgangsmaate anvendes led for led fra kon
sumenterne, hvor energien nyttiggjøres til strømkilderne.
Først bestemmes altsaa pladsen for fordelingstrans
formatorerne som omdanner energien til en passende
forbruksspænding, samtidig som sekundærnettene be
regnes.
Derpaa ansees disse fordelingstransformatorer som
konsumenter og samme fremgangsmaate anvendes igjen,
hvorved pladsen for transformatorsystem no. 2 (sekun
dærstationerne) blir bestemt.
Saaledes forsættes led for led indtil hele kraftöver
föringssystemet er beregnet.
Er et transformatorsystems sekundernet sammen
hængende, saaledes at transformatorerne arbeider pa
rallelt paa sekundærsiden, saa gaar grænsen mellem
de enkelte transformatorers aktionsomraade gjennem de
punkter paa ledningerne,. hvor der optrær størst spæn
dingstap, altsaa hvor energien tilføres fra to eller flere
transformatorer. Derved blir sekundærnettene opspaltet
og kan ansees som uavhængige av hverandre.
Bortset fra andre fordele og mangler er det løn
somt at sammenkoble transformatorer, naar værdien
av den indsparte energi paa grund av formindsket
energitap överskrider driftsutgifterne for de ledninger,
som er nødvendige forat sammenkoblingen kan ske.
*


256 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 29

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1918/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free