- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 31. Aarg. 1918 /
264

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 26. oktober 1918 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i Bergen ca. 20 medlemmer og i Trondhjem et lig
nende antal.
Med »Elektroteknisk Tidsskrift« er der truffet fore
løbig avtale om, at tidsskriftet fungerer som »Norsk
Elektroteknisk Forenings« organ. Forslag til endelig
ordning av organspørsmaalet vil bli förelagt den først
kommende generalforsamling.
Fremdeles meddelte formanden, at bestyrelsen paa
föreningens vegne ved bestyrelsens medlem professor
Jacobsen hadde lat overrække en hædersgave til professor
Bragstad ved hans 50-aarsjubilæum. I en takkeskrivelse
uttalte professor Bragstad bl. a.: »Jeg behøver ikke at for
sikre Dem om, hvilken høi pris jeg sætter paa at mottage
en saadan æresgave fra denne förening, der repræsen
terer alt, hvad der her i landet findes av fremragende
i mit fag.«
I min tak vil jeg indeslutte et levende ønske om
vekst og trivsel for »Norsk Elektroteknisk Forening«,
og at den frem gjennem tiderne maa virke som en
kraftig løftestang for elektricitetens utvikling i vort
land.»
Föreningens næste møte vil bli avholdt i Bergen,
hvor docent Skancke vil holde foredrag øm høi
spændingsfænomener. Det følgende møte holdes i
Kristiania (generalforsamling); overingeniør Hj. Schrei
ner vil holde foredrag om elektrificeringen av vore jern
baner. Det derefter følgende møte holdes i Trondhjem.
Formanden ønsket derefter de indbudne gjæster
— Arbeidsdepartementets og Vasdragsvæsenets ved
kommende og endel flere for den foreliggende sak
interesserte herrer — velkommen og gav derefter
ordet til aftenens foredragsholder, hr. ingeniør J. Pre
bensen Nissen, hvis foredrag, som gjengis nedenfor,
mottokes med sterkt bifald.
Landets behov for elektrisk kraft.
Det første spørsmaal, som melder sig, naar der
skal utarbeides planer for en bys, en bygds eller større
landsdels forsyning med elektrisk kraft, det er hvor
meget kraft der er behov for.
Besvarelsen av dette spørgsmaal faar betydning
ikke alene for planlæggelsen og dimensioneringen av
fordelingsnettet, men ogsaa ved valget av kraftkilde,
forsaavidt der er flere at vælge mellem, eller ved bedøm
melsen av, om et disponibelt vandfald er av passende
størrelse for den enkelte by eller bygd, eller om det
er for stort, saa man bør søke at faa flere til at sam
arbeide om at utnytte det i fællesskap, og i saa fald
hvor stort distrikt vandfaldet vil være tilstrækkelig for.
Bedømmelsen av de enkelte byers og bygders saa
velsom det hele lands behov for elektrisk kraft faar
ogsaa sin betydning ved avgjørelsen av, hvorledes landets
vandkraft skal disponeres.
Vi er sikkert alle enige om, at landets vandkraft
maa disponeres saaledes, at behovet for elektrisk kraft
til husbruk, landbruk, haandverk og den almindelige
industri samt drift av vore jernbaner først og fremst
kan bli dækket, og at det derfor ikke bør tillätes, at
et vandfald, som tiltrænges til disse øiemed, utnyttes
til storindustri.

*


Ved koncessionslovgivningen har staten forbeholdt
sig at kunne gripe regulerende ind paa dette omraade,
og vi er sikkert alle enige om berettigelsen av denne
lovgivning, forsaavidt den anvendes til at hindre, at
storindustrien optar de vandfald, som tiltrænges for
at tilfredstille det almindelige behov for elektrisk kraft.
For at kunne avgjøre, om saa er tilfælde, maa man
imidlertid først gjøre sig op en mening om, hvor stort
behovet er.
Sættes det for lavt, vil der kunne begaaes feil, som
vanskeliggjør den almindelige elektricitetsforsyning, og
Foredrag holdt i Norsk Elektroteknisk Förening 21. okt. 1918 av ingeniør Jacob Prebensen Nissen.
sættes det for høit, vil der kunne bli lagt unødige
hindringer i veien for utnyttelsen av vor vandkraft.
Ved loven av 15 august 1911 er der aapnet kom
muner adgang til at ekspropriere et vandfald, naar det
ansees paakrævet for tilfredsstillelse av en kommunes
eller dens indvaaneres behov for kraft til lys, varme,
gaardsbruk, haandverk eller smaaindustri.
Ved ekspropriationsskjøn efter denne lov vil det
i mange tilfælde falde i skjønsmændenes lod at maatte
avgjøie, hvor stort behovet for elektrisk kraft i de nævnte
øiemed er.
I de sidste aar har en hel del av vore kommuner
dels ved ekspropriation dels ved kjøp erhvervet vandfald
av betydelig størrelse i den hensigt at kunne dække
sit fremtidige behov for elektrisk kraft.
Ogsaa i denne forbindelse vil en rigtig bedømmelse
av behovets størrelse være av den største betydning.
Av det jeg her har fremholdt vil forstaaes, at jeg
mener spørsmaalet om, hvor meget elektrisk kraft der
er behov for i vore byer og bygder, ikke alene har
betydning for den rigtige tekniske planlæggelse av de
elektriske fordelingsanlæg, men ogsaa paa flere maater
griper ind i spørsmaalet om, hvorledes vor vandkraft
bør disponeres.
I mit daglige arbeide har spørgsmaalet ofte fore
ligget for mig baade i forbindelse med planlæggelsen
av elektriske kraft- og fordelingsanlæg og i forbindelse
med spørsmaalet om kommuners erhvervelse av vand
kraft.
Dels av den grund, at jeg seiv stod famlende
overfor dette spørsmaal, dels fordi de uttalelser angaa
ende samme, som kom fra andre, var saa avvigende,
264 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 30

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1918/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free