Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 30. 26. oktober 1918
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statistiken indeholder ingen opgave over antal
værelser i den bymæssige bebyggelse paa landet, saa
beregningen kan iklce gjennemføres paa samme maate
som i byerne. For saavidt mulig at komme til ens
artet resultat, regner jeg paa den maate, at da der i
landets byer bor gjennemsnitlig 1,7 personer i hvert
værelse, saa tilsvarer et behov av 750 watt pr. værelse
440 watt pr. indbygger.
Husene i den bymæssige bebyggelse paa landet,
hvor der gjennemsnitlig bor 7,2 personer, er imidler
tid medregnet i statistikens opgaver over antal bruk,
og da disse saaledes indgaar i den for landbruket
beregnede kraft med 500 watt pr. hus, seiv om de
ikke har nogen jord og saaledes intet landbruk driver,
saa vil denne kraft fuldt ut staa til disposition for
opvarmning, og den maa da komme til fradrag fra de
440 watt med 500/7,2 =70 watt. For opvarmning
i bymæssig bebyggelse paa landet maa saaledes beregnes
et iillceg til landbrukets kraft av 370 ivatt pr. indbygger
i den bymæssige bebyggelse.
For huse (uten jordbruk) i bymæssig bebyggelse
paa landet gir da denne beregningsmaate til opvarm
ning gjennemsnitlig 500 watt pr. hus —j— 370 watt pr.
beboer.
I skogfattige distrikier, hvormed jeg i denne for
bindelse mener de herreder, som ikke har saa meget
skog, at de kan holde herredets egne indvaanere med
ved, regner jeg med det samme tillæg av 370 watt
pr. indbygger. Dette tillæg maa da ikke beregnes nok
en gang for de mennesker, som bor i den bymæssige
bebyggelse og ei heller for dem, som herredet har ved
nok for.
Angaaende størrelsen av det skogareal, som maa
til for at et herred skal kunne holde sig seiv med
ved, har jeg konferert med skogkyndige folk, og paa
basis av de oplysninger, disse har meddelt mig, regner
jeg med, at de herreder, som ikke har 2 hektar
(20 maal) løvskog eller 1 hektar (10 maal) gran eller
furuskog pr. indbygger, ikke kan holde sig seiv med ved.
I de herreder, som har et større skogareal, mener
jeg behovet for elektrisk kraft til opvarmning vil bli
dæklcet ved, at den til landbruket beregnede kraft
staar til disposition herfor til alle de tider, da moto
rerne ikke benyttes.
*
Jeg har nu gjennemgaat, hvor meget elektrisk kraft
jeg mener der tiltrænges til husbruk, d. v. s. til belys
ning, kokning og opvarmning, samt til landbruk.
Inden jeg gaar videre, tror jeg, det vil være av
interesse, at illustrere med en del eksempler, hvad
disse beregninger gir.
Jeg begynder med mit eget hus her i Kristiania og
ber, at hver især gjør det samme regnestykke for sit
eget hus, saa faar vi se, om beregningen tilfredsstiller
vort behov.
I min husholdning er der 9 mennesker, altsaa til
belysning og kokning 500-{-9X100 =1400 watt
til opvarmning av 6 værelser-å gjennem-
snitlig 750 watt = 4500
Tisammen for mit hus 59°o watt
Hvis jeg bodde i enebolig i bymæssig bebyggelse
paa landet som f. eks. paa Ljan eller Holmenkollen,
saa gir beregningen for mit hus
til belysning og kokning de samme 1400 watt
til opvarmning 500 -j- 9 X 370 3830 »
Tilsammen 5230 watt.
Beregningen gir altsaa for mit hus her i Kristi
ania litt mere, end om jeg hadde bodd i Aker; men
aarsaken hertil er kun den, at jeg har et værelse mere
at opvarme end gjennemsnitlig for 9 mennesker.
Tar vi som et næste eksempel en familie paa 5
personer i en 3 værelsers leilighet i en by, saa gir
beregningen
til belysning og kokning 500 -f- 5 X 100 = 1000 watt
til opvarmning 3 X75° =2250 »
tilsammen 3250 watt
Hvis denne familie bodde i en enebolig i by-
mæssig bebyggelse paa landet, saa gir beregningen
til belysning og kokning 500 -j- 5 X too = 1000 watt
til opvarmning 500 -j- 5 X 370 = 2350 »
tilsammen 3350 watt
Bodde denne familie i et 2 leiligheters hus paa
landet, vilde beregningen gi 250 watt mindre til op
varmning, altsaa ialt 3100 watt.
En del eksempler paa hvad beregningen gir for
gaardsbruk av forskjellig størrelse, er sammenstillet i
den følgende tabel:
Gaardsbruk med dyrketjord 15 50 100 200 400 800 maal
Paa gaarden forutsættes at bo S 7 9 II 1S IS ker
& j / y j y soner
Kraft
til belysning og kokning
500 -j- 100 watt pr. individ 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8
til landbruket
500 -j- 2° watt pr. maal . o,8 1,5 2,5 4,5 8,5
Tilsammen. ...... i . .’1,8 2,7 3,9 6,1 10,3
Tillæg for opvarmning i skog
fattige distrikter 370 watt
pr. individ 1,85 2,6 3,3 4,1 4,8
2,0 kW.
16,5 kW.
1-8,5 kW.
5,5 kW.
Tilsam. i skogfattige distrikter 3,65 5,3 7,2 10,215,124,0 kW.
Jeg mener disse eksempler viser, at jeg regner rike
lig, naar jeg lægger de nævnte tal til gru.nd for min
beregning av behovet for elektrisk kraft til husbruk og
landbruk.
4. Til haandverksdrift regner jeg i byerne 10
hk. = 7,36 kW. pr. bedrift med haandverk som
hovederhverv og 5 hk. = 3,68 kW. pr. bedrift som
bierhverv. Paa landet regner jeg paa samme maate
4 og 2 hk., altsaa litt under 3 og 1,5 kW. pr. be-
drift.
No. 30, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:45 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1918/0301.html
