Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 30. 26. oktober 1918
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Likeledes maa den gruppe, som i fabrikinspektø
rernes indberetninger betegnes »Anlæg for elektrisk
kraft og belysningc holdes utenfor, da disse ikke har
noget behov, men tvertimot bidrager til at dække
behovet.
Av gruppen kemisk industri maa alt hvad der hen
hører under storindustrien holdes utenfor disse bereg
ninger.
Hvad de øvrige industrigrupper benytter av damp
maskiner, eksplosionsmotorer og leiet elektrisk kraft
maa derimot medregnes, da vi i denne forbindelse maa
regne med, at hele vor industri gaar over til elektrisk drift.
Overensstemmende hermed har jeg da foretat et ut
drag av fabrikinspektørernes indberetninger, og dette
viser, at der til drift av hele landets industri i 1915
benyttedes maskiner med en samlet ydelsesevne av
170 000 kW.
Alle disse maskiner gaar ikke samtidig fuldt belastet,
men da opgaverne gjælder for aaret 1915, og indu
striens kraftforbruk efter den tid har steget adskillig,
saa har jeg indført tallene uavkortet i min beregning
av behovet for elektrisk kraft i 1920 (se nedenst. tabel).
Jernbanernes behov for elektrisk kraft er angit i
vandfaldskommissionens instilling III av 5 sept. 1913
paa grundlag av beregninger foretat ved statsbanerne.
Opgaven omfatter saavel baner i drift som plan
lagte og undersøkte baner.
Efter denne opgave er kraftforbruket for de baner,
som nu er i drift og under bygning, tilsammen
136000 hk. = 100000 kW.
Hertil kommer Thamshavnbanen og Rjukanbanen
samt sporveiene i Kristiania, Aker, Bergen og Trond
hjem med tilsammen 5200 kW.
De jernbaner og sporveie, som nu er i drift og
under bygning faar saaledes et samlet behov for elek
trisk kraft av loj 000 kW.
Landets behovfor elektrisk kraft til husbruk, landbruk,
haandverk og den almindelige industri samt drift av
jernbaner og sporveie blir saaledes 1 950 000 kW.
Stiger dette behov proportionalt med folkemængdens
økning i de sidste aar, vil det om 50 aar være øket
til noget over 3 millioner kW.
*
Anvendelsen av elektrisk kraft til baatdrift, specielt
med tanke paa drift av vor fiskerflaate har der i den
senere tid været skrevet og talt adskillig om.
Jeg finder det derfor nødvendig at begrunde, hvorfor
jeg ikke har tat dette med i mine beregninger.
Elektrisk baatdrift kan jo kun ske ved akkumulatoren
Vegten av de akkumulatorer, som nu er i handelen,
er pr. kilowatttimes kapacitet omkring 100 kg. for
blyakkumulatorer og 40 — 50 kg. for Edisons og
Jungners akkumulatorer.
For Edisons akkumulatorer har der rigtignok væ
ret angit vegt ned til 32 kg. pr. kilowatttime, og jeg
vet ogsaa, at Edison allerede for endel aar siden har
fremstillet akkumulatorer der kun veiet 16 å 18 kg.
pr. kilowatttime. Saa lette akkumulatorer er imidlertid
aldrig kommet i handelen, og man maa derfor nu
regne med en vegt av 40 kg. pr. kilowatttime, hvilket
tilsvarer 33,3 kg. pr. hk.-time.
Efter de oplysninger jeg
fiskebaatene varierer mellem
folgende størrelser
Længde
Bredde
Lasteevne
En fart av ca. 7 mil opnaaes
med motorer paa
Akkumulatorbatteriernes vegt
for hver times drift med
fuld fart blir da
og i forhold til baatens laste
evne
For 12 timers drift med fuld
fart vil saaledes akkumula
latorerne opta av baatens
lasteevne
og for 24 timers fart
Regner man nu, at ikke merc
end 25 % av lasteevnen
kan disponeres for akkumu
latorerne, saa vil man med
en ladning kunne gaa med
fuld fart i
Med 7 mils fart tilbakelæg
ges da
, maa man regne med at
Større
skøiter
Mindre
aapne baater
42 —45 fot
16—17 »
ca. 30 ton
26—28 fot
9 —10 »
20 hk.
666 kg.
ca. 2,5 %
ca. 2 6 °/o
ca. 53 °/o
ca. 11 timer
ca. 20 mil
ca. 6 ton
7 hk.
233 kg-
ca. 4 %
ca. 48 %
ca. 96 °/o
ca. 6 timer
ca. 10 mil
Av disse tal sees, at de akkumulatorer, som nu er
i handelen, har saa stor vegt, at de kun kan benyttes
for fart paa kortere avstande, særlig for de mindre
baates vedkommende.
Prisen paa akkumulatorerne var før krigen om
trent 220 kr. pr. kilowatttime for jungners, for Edisons
noget mere.
Til forrentning, vedlikehold og förnyelse av akku
mulatorerne maa mindst regnes 15 °/o av prisen, og
dette alene blir da pr. kilowattime kapacitet i batte
riet 33 kr. pr. aar, og under forutsætning av at baaten
benyttes 300 dage i aaret og lades og utlades 1 gang
pr. døgn, 11 øre pr. kilowattime, hvad der tilsvarer
9 øre pr. hestekrafttime.
Denne utgift faar man altsaa, seiv om strømmen
til ladningen faaes gratis.
Oljemotorerne bruker omtrent 0,3 kg. olje pr.
hk.-time. Med priserne før krigen kostet den olje
mængde høit regnet 5 øre.
For baater, der kun kan bli ladet og utladet- en
gang i døgnet, vil det saaledes ikke lønne sig at gaa
over til dr ft med elektriske akkumulatorer, medmindre
forholdet mellem prisen paa akkumulatorer og brænd
selsolje forrykkes ganske betydelig fra, hvad det var
før krigen.
færgebaater og lignende med kort fartstid,
der kan bli ladet flere gange i døgnet, blir forholdet
et andet, det er da kun for saadanne baater (og
undervandsbaater) at der hittil er blit benyttet elektrisk drift.
For at vor fiskerflaate skulde kunne gaa over til
elektrisk drift, maatte der altsa findes akkumulatorer,
som baade var betydelig lettere og betydelig billigere
end de vi nu har.
har,
No. 30, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 269
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:45 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1918/0305.html
