Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 30. 26. oktober 1918
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det samlede behov inden de enkelte amter vari
erer mellem omtrent 0,5 og 0,9 kW. pr. indbygger
og inden de enkelte byer og bygder betydelig mere.
Dette er, hvad jeg hadde ventet og til en vis grad
det, jeg tilstræbte at faa klarhet over ved disse be
regninger.
Jeg nævnte i indledningen, at jeg seiv tidligere
stod famlende overfor spørsmaalet om kraftbehovets
størrelse, og det var netop fordi erfaringen fra mit
arbeide med disse spørsmaal hadde lært mig, at be
hovet er forskjellig i de forskjellige byer og bygder,
og ikke lar sig angi med kW. pr. indbygger.
Jeg ser saaledes ingen anden maate at bestemme
det paa end den, som jeg nu har benyttet, nemlig at
gjøre sig op en bestemt mening om, hvor meget elek
trisk kraft, der tiltrænges til hvert enkelt øiemed, og
saa foreta en beregning for hver enkelt by og bygd
og dertil lægge industriens og jernbanernes behov.
Resultatet av disse beregninger er det, som er
sammenstillet i denne tabel.
*
I alle mine beregninger og da ogsaa i denne tabel
har jeg direkte summert de enkelte behov uten at gjøre
noget tillæg for tap i fordelingsnettet eller fradrag paa
grund av at maksimalbelastningen ikke optrær sam
tidig, undtagen forsaavidt som jeg ved industriens
kraftbehov har regnet med, at fremgangen fra 1915
—20 omtrent opveies av samtidigheten.
Forøvrigt anser jeg det ikke nødvendig at ta dette
tillæg og fradrag i betragtning, idet jeg gaar ut fra,
at de omtrent kommer til at ophæve hinanden, saa
ledes at summen av de enkelte behov blir det sam
lede behov.
Dette maa man imidlertid ha for øie ved bedøm
melsen av de tal, jeg har regnet med.
Det jeg kalder behovet hos de enkelte konsumenter
blir nemlig da deres maksimale belastning og ikke
summen av de installerte lamper, apparater og motorers
energiforbruk.
For at faa oversigt over, hvorledes det beregnede
behov fordeler sig over landet, har jeg fundet det
nødvendig at opdele landet i distrikter omfattende de
byer og herreder, som det efter mit skjøn vil falde
naturlig arbeider sammen.
Hvor saadant samarbeide allerede er etableret i
kraftselskaper, har jeg da saavidt mulig holdt mig til
disses grænser.
Elektriciteten 1 hiemmene.
Saavel fag- som dagspressen har i den senere tid
bragt meddelelser om en ny opfindelse av professor
Bragstad, der i principet gaar ut paa at utnytte strøm
konsumene mere effektivt end hittil. Det er jo vel og
bra nok, seet fra forbrukerens side. Jeg tror imidler
tid, at denne opfindelse, dersom den faar nogen be
tydelig utbredelse, vil bevirke, at elektricitetsverkerne
Jeg fandt denne distriktsinddeling nødvendig, fordi
de enkelte byer og herrederer for smaa og amterne
for store til at gi en oversigt over det hele land.
Denne opdeling i distrikter er da foretat i en række
tabeller der indeholder de samme opgaver som tabel
lerne for amternes og det hele lands elektricitetsbehov.
Da fabrikinspektørernes indberetninger, hvorfra
opgaverne over industriens kraftbehov er hentet, kun
indeholder • opgaverne amtsvis, har jeg ved distrikts
inddelingen maattet foreta en skjønsmæssig opdeling
av dette behov.
Jeg har herunder gjennemgaaet de forskjellige
industrigruppers kraftbehov og ved opdelingen saavidt
mulig tat i betragtning, inden hvilke dele av amtet
disse er beliggende.
Jernbanernes kraftbehov er av statsbanerne opgit
for de enkelte banestrækninger. Jeg er da gaat ut
fra, at jernbanerne maa faa kraft tilført omtrent for
hver 50 km. og til disse steder henlagt en forholdsvis
del av vedkommende banestræknings kraftbehov.
Paa denne maate har jeg da inddelt Syd-Norge i
138 distrikter og Nord-Norge i 30 distrikter og sum
mert kraftbehovet for hver av disse.
Resultatet herav er grafisk angit paa to karter.
Vi ser av disse, hvorledes behovet koncentrerer sig
omkring Kristianiafjorden og dens nærmeste opland,
omkring Bergen og de andre store byer paa Vestlandet
samt Trondhjem.
*
Foredragsholderen demonstrerte derefter nogen kar
ter, som egentlig laa utenfor rammen av foredraget,
men dog hadde interesse i denne forbindelse, nemlig
amtskarter, som han hadde latt utarbeide scm grund
lag for planlæggelsen av elektriske fordelingsnet.
Paa disse karter var alle beboede strøk lagt over
med gul farve og resten, som er helt ubeboet, med
grøn farve.
Paa grundlag av disse amtskarter var saa igjen
utarbeidet et oversigtskart i maalestok i : 600 000 over
de beboede og ubeboede strøk i det sydlige Norge.
Det hadde været foredragsholerens mening at utarbeide
lignende karter for det nordlige Norge, men dertil
savnedes endnu noget av det nødvendige materiale.
Jeg haaper — sluttet foredragsholderen — det er
lykkedes mig ved disse kjedelige tørre tal at sætte de
rette dimensioner paa den opgave, som föreligger for
os, nemlig at tilfredsstille landets behov for elektrisk
kraft. (Livligt bifald).
maa forhøie sine strømpriser for faste aarsabonnenter
tilsvarende; med andre ord, at vindingen gaar op i
spindingen.
Til grund for et elektricitetsverks rentabilitets
beregning er for de faste aarsabonnenter hittil antat,
at strømmen hovedsaglig kun benyttes en tid av dagen.
Vil derfor kraftstationens døgnkurve komme til at ut
jevne sig mere og mere mot en horizontal linje, vil
man for de fleste verkers vedkommende med ringe
No. 30, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 271
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:45 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1918/0307.html
