Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 36. 27. december 1918
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingenior Egede Nissen erklærte sig tilfreds med
den oplysning.
*
Formanden : Der arbeides for tiden her i Kristi
ania med opførelsen av et Ingenierernes Hus. Man
hadde tænkt sig, at Norsk Elektroteknisk Förening
maaske kunde skaffe sig lokale i dette hus, og i den
anledning delta i aktietegningen. Imidlertid var det
oplyst, at dertil var der ikke anledning, idet ikke alle
medlemmer av Norsk Elektroteknisk Förening har
kvalifikationer for optagelse som medlemmer av N. I. F.,
og kun saadanne kan tegne aktier i det omhandlede
foretagende. Imidlertid vilde det forhaabentlig kunne
ordnes saa, at vor förening kan sikres lokale i dette
Ingeniørernes Hus.
Formanden oplyste videre, at der for kommende
generalforsamling vilde bli fremsat forslag om at der
gives adgang til at tegne sig som livsvarig medlem
av föreningen mot en indbetaling engang for alle av
500 kr.
Professor Jacobsen forutsatte, at styret vilde for
anledige fremlagt for generalförsamlingen forslag til
nedsættelse av permanente komiteer til behandling av
de saker, som maatte bli föreningen förelagt til ut
talelse.
Overingeniør Schreiner holdt derefter foredrag om
Kraftforbruk og kraftforsyning ved
elektrisk drift.
De grunde, som har ført til baners elektricering
har været : sprængning av en dampbanes trafikevne,
store stigninger, lange tuneller med røkplage, utnyt
telsen av vandkraft og økonomiske synspunkter. Dram
mensbanen blev i 1912 bevilget elektricert som prøve
bane. Trafiken paa enkelte av vore baner er nu saa
stor, at det skulde synes fuldt forsvarlig at elektricere
dem ; dette er f. eks. tilfælde med Hovedbanen, Ber
gensbanen og Ofotbanen.
Av de tre systemer for elektriske baner: likestrøm,
trefase- og enfase-vekselstrøm har man i Norge som
de fleste andre europæiske lande besluttet at anvende
enfasestrøm med ca. 15000 volt og ca. 15 perioder.
En banes kraftbehov i kW og kWt pr. aar er det
temmelig vanskelig at bestemme, og særlig naar det
gjælder et helt net, blir resultatet let en subjektiv op
fatning, da saa mange uavhængige faktorer gjør sig
gjældende.
For et enkelt tog er beregningen forholdsvis enkel
og sikker. Man finder ved hjælp av grafiske metoder
den største spids i kW, strømforbruket i kWt og i
kWt pr. brutto ton-km. For en hel bane maa man
først studere trafiken og dens stigning og har her god
støtte i statistikken og optællinger. Dernæst maa
kjøreplanen utarbeides, og man kan saa beregne strøm
forbruket og konstruere belastningsdiagrammet.
Da dette har en ubekvem, form arbeider man
heller med den symbolske belastningskut ve, som for
mange formaal er særdeles praktisk.
Det har endnu været umulig at gjennemføre denne
beregning for alle Norges baner: men en tilnærmet
beregning viser, at ved dobbelt saa stor trafik som i
1912 vil strømforbruket være ca. 200 millioner kWt
paa de nuværende og planlagte baner.
Krafttilførselen kan enten ske enfaset eller trefaset
med omformerstation. Det enfasede system er det
enkleste og driftsikreste, og en sammenlignende be
regning viser, at anlægsutgifterne ogsaa blir de laveste
ved dette system. Det er ogsaa det, som er anvendt
paa alle store stambaner, som i utlandet er blit elek
tricerte, saaledes ved Riksgränsebanen.
Varmkraftanlæg, som ikke har særlig gode akku
muleringsmuligheter, vil paa grund av banenes variable
belastning bli daarlig utnyttet, om de direkte anvendes
til jernbanedrift. Man maa derfor søke at kombinere
iopbelastnmgsanlæg med gnmdbelasiningsanlæg. De første
skal tilføre banerne de store belastninger, deres fleste
kW, og bør derfor ikke ligge for langt borte. Grund
belastningsanlæggene skal levere kWt; da de ikke
skal avgi de store spidser, spiller avstanden ikke den
væsentlige rolle som for topbelastningen. Vandet vil
i disse anlæg bli ganske godt utnyttet. Topbelast
ningsanlæggene maa i størst mulig utstrækning kunne
akkumulere vandet, da belastningsfaktoren blir meget
daarlig.
Topbelastningen bør overføres enfaset. Grund
belastningen blir ogsaa efter de opstillede beregninger
billigere, om den overføres enfaset; men specielle for
hold kan dog berettige trefase-overføring.
Banerne maa faa en række enfase-topbelastnings
anlæg i 100—150 km. avstand og knyttet sammen
ved høispændte enfase-ledninger. En direkte kombi
nation mellem disse og den almindelige elektricitets
forsyning blir altsaa ikke mulig.
Som et vigtig og eget led i statens vandfalds
politik maa derfor indgaa arbeidet med at opsøke og
planlægge topbelastningsanlæg for banerne. Vi har
allerede et udmerket vandfald i Hakavik, men det
var særdeles ønskelig at skaffe flere baade i Smaa
lenene eg Mjøstrakterne. Vesten- og nordentjelds er
der vistnok ingen vanskeligheter, og grundbelastning
vil man altid kunne skaffe sig.
Denne del av vandfaldspolitiken maa gaa haand i
haand med en generel elektriceringsplan for banerne.
Det var at overveie, om man ikke burde utarbeide
en saadan plan for bestemte perioder i tilknytning til
banebygningsprogrammet.
I Schweiz og i Sverige har man utarbeidet saa
danne planer, hvorefter alle statsbaner skal elektri
ceres i en periode paa ca. 30 aar.
Det vil for os være naturlig først at søke at ut
nytte Hakavik helt ut som topbelastningsanlæg, f. eks.
ved at elektricere Kristiania—Drammen—Kongsberg
—Skien-—Brevik og dernæst Bergensbanen og Ofot
banen. Strækningen Kristiania—Ski vil ogsaa sikkert
maatte tas op til undersøkelse i en nær fremtid.
— Foredraget vil senere i sin helhet bli indtat
her i tidsskriftet.
316 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:45 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1918/0360.html
