Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 27. december 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enten i sine egne lagre eller i specielle lagre baaret
av bøielige fjære for at opnaa en stærk vibration.
Naar fuld hastighet er opnaaet, holdes et merkeapparat
av en eller anden sort mot akselen — blyanter som
anvendes for merkning av porcellæn eller glas er de
bedste for dette øiemed. Man merker sig vibrationens
intensitet og stanser rotoren for at iagtage merkernes
stilling. Det avmerkede sted, som man paa den maate
faar, er ikke nøiagtig i linje med rotorens tyngste punkt
men sakker fra o til go° bak avhængig av den spe
cielle rotors konstruktion. For de fleste turbinrotorer
vil avvikelsen være ca. 30 —50°. Vegter tilføies saaledes
som merkerne angir, der gjøres en ny prøve, og
saaledes fortsættes der, indtil vibrationen er borteli
minert. Hvis det er mulig at la maskindelen rotere
i begge retninger, kan den nøiagtige beliggenhet av
det tyngste punkt lettere findes, idet akselen avmerkes
omhyggelig for begge dreieretninger og vegterne pla
ceres da enten midt imellem disse merker eller 1800
fjernet fra dette sted.
Det er klart, at denne metode, for utbalancering
hverken er hurtig eller let, idet mange prøver maa
gjøres for at opnaa et godt resultat. Rotorer for elek
triske maskiner med stor hastighet kræver ogsaa megen
tid for acceleration og retardation. Et roterende legeme,
som er utbalanceret ved en hastighet, vil ogsaa være
i balance ved alle andre hastigheter. Et utbalance
ret legeme vil have en hastighet, ved hvilken det syn
kroniserer med underlagets naturlige svingetal, og naar
dette punkt er naaet, vil der bemerkes en kraftigere
vibration end baade over og under denne specielle
hastighet.
Princippet for den saakaldte Carwen balancing
machine — bygget av The Carlson-Wenstrom Co. i
Filadelfia er vist i fig. 2. Denne maskin viser baade
størrelsen og retningen av det nødvendige kraftpar
for utbalanceringen og gir hurtige og nøiagtig resultater.
A = rotor, B— vibrerende underlagsbjælke, C= ak
sel med kile for kompenseringsvegter DD, E — hæng
sel, F — fjærende underlag, G — motor, H= hoved,
aksel, I— høire- og venstregjænget skrue, J- = snekke,
K== gear for planetarisk drev, M= vibrationsviser
og = variabel avstand.
Apparatet bestaar hovedsakelig av en stiv horison
tal uriderlagsbjælke, utført i likhet med en dreiebænks
vanger, som paa den ene side, se fig., er fæstet til
underlagsbokken ved hjælp av en tynd staalplate,
bøielig nok til at bjælken let kan svinge i et plan
nemlig vertikalplanet. Underlagsbjælken er paa den
anden side lagret paa et sæt staalfjære, hvis naturlige
svingétal svarer til den hastighet, som man ønsker at
utbalancere rotoren ved. For den specielt beskrevne
Telefon 1605. — Redaktør: Berg-Jæger. — Daas gate no. iS.
maskine er denne hastighet ca. 500 omdr. pr. minut.
Den rotor, som skal utbalanceres, monteres oppaa
underlagsbjælken i halvlagere, foret med lagermetal
og utstyrt med smøringsindretninger. Den kobles til
drivmekanismen ved en elastisk kobling. Et sæt kom
pensationsvegter er montert paa undersiden av under
lagsbjælken, og disse er konstruert saaledes, at de,
naar de er skjøvet helt sammen, ikke har noget cen
trifugaldreiemoment, mens de, naar de skrues fra hin
anden, ved hjælp av en skrue og et haandbjul danner
et dreiemoment, proportionalt med avstanden mellem
vegterne. Drivmotoren er ogsaa montert paa under
siden av underlagsbjelken og er forbundet mekanisk
med drivmekanismen for rotoren ved hjælp av koniske
tandhjul. Drivmotoren er paa den anden side for
bundet til kompensationsvegterne ved hjælp av et
planetarisk gear, som driver dem med samme hastig
het som rotoren. Ved hjælp av et haandhjul kan
avstanden mellem kompensationsvegterne indstilles, og
dens dreiemoment kan til enhver tid avlæses paa et
viserapparat, som angir dreiemomentet direkte i pund
tommer. Et andet haandhjul paavirker det planeta
riske gear, og ved hjælp av dette kan den relative
vinkelstilling mellem kompensationsvegterne og den
rotor, som skal prøves, indstilles. Mellem underlags
bjælken og fundamentet paa den side hvor fjærene
er anbragt, er der montert et apparat, som viser
svingningernes intensitet.
For at utbalancere en rotor med den beskrevne
maskin, som har en kapacitet paa 14000 pund, gaar
man frem paa følgende maate:
Rotoren placeres i maskinen og kobles til driv
mekanismen. Kompensationsvegterne skrues helt sam
men saaledes at rotorens centrifugal-dreiemoment er
det eneste, som virker. Motoren sættes derpaa igang
og bringes op til den hastighet som gir maksimal
vibration — omtrent 500 omdr. pr. min. for den
beskrevne maskine — men en finregulering av hastig
heten ved hjælp av en motstand i motorkredsen vil
være nødvendig for at finde nøiagtig det rigtige punkt.
Vægterne skrues derpaa fra hinanden litt efter litt og
vinkelen forandres, til man har fundet det punkt, hvor
vibrationen er sterkest, idet dette punkt er lettere at
finde end det punkt, hver vibrationen er mindst.
Man forandrer derpaa vinkelen mellem kompen
sationsvegterne og rotoren 180° og forandrer kompen
sationsvegternes avstand indtil vibrationen er meget
liten. En finindstilling av vinkelen og vegtavstanden
vil nu bringe maskinen til at gaa helt vibrationsfrit.
For de fleste rotorers vedkommende fæstes ut
balanceringsvegterne i to planer lodret paa akselen og i
en given radiel avstand. Antages at disse planer
ligger 20 tommer fra hinanden, at radien for
fæstning av balancevegter er 10 tommer, og at
centrifugaldreiemomentet ved prøven er avlæst at være
1000 pund-tommer, er den totalvegt som fordres
= 1000: (20X10) = 5 pund. Der fæstes altsaa balance
vægter paa 2,5 pund i hver ende av rotoren 1800
fra hverandre og i det plan som kompensationsveg
ternes stilling angir.
Man kan, efterat balancevegterne er anbragt paa
rotoren, foreta en kontrolprøve i maskinen med helt
sammenskrudde kompensationsvegter, men dette er
ialmindelighet unødvendig, idet de resultater, som op-
naaes, er helt paalidelige. J. E.
Morten Johamen 1 boktrykkeri.
fN A r fTWFUrlT
l’ i jjj LLmJ
dW K Qj
N
Fig. 2. Dynamisk utbalanceringsmaskine.
318 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT No. 36, 1918
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
