Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 16. januar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
motor være fuldstændig uavhængig med hensyn til op
stillingssted, hvorfor denne motortype egner sig udmerket
for elektrisk fjernstyring, idet den kan indkobles fra
hvilketsomhelst sted, og kommer saaledes særlig til
anvendelse ved automatiske anlæg, idet bryteren kan
kombineres med koblingsure, flottør-brytere eller
relæ, hvorved motoren kan overlates fuldstændig
til sig seiv. Da rotoren faar en normal vikling
som ved en slæperingsmotor, saa optar denne
motor en normal startstrøm. En anden fordel ved
denne motortype er ogsaa at nulspændingsbryter
blir overflødig, da motoren stanser automatisk, saa
snart spændingen i nettet uteblir og starter igjen
automatisk, saasnart spændingen kommer tilbake.
Centrifugal-igangsætning, som kan dimensioneres for
start ved fuld last, utføres tre trinnet for motorer indtil
4 hk., seks-trinnet for motorer indtil i8hk., og ni-trinnet
for motorer indtil 45 hk. Motorerne bygges forøvrig i
massefabrikation indtil 120 hk. aapne, ventilert eller
totalt kapslede. Denne motortype egner sig fornemmlig
til pumpeanlæg, fabrikanlæg, hvor motoren opstilles op
under taket eller hvorsomhelst, desuten til gaardsbruk
etc. Hostaaende fotografi viser en normal Oerlikon
motor med centrifugal-igangsætning, som tydelig kan
sees paa rotorens aksel.
Igangsætningen, som er anbragt paa rotorens aksel,
bestaar av et støpejernshus, utstyrt med saa mange
kammere, som igangsætningen har trin. Igangsætnings
motstanden er opviklet spiralformet, og blir fastholdt
ved hjælp av kraftige bandager med bøilc og skruer,
saaledes at det hele apparat faar en yderst kraftig og
sammentrængt form. Indkobles motoren, starter denne
ganske langsomt, hvorved en glidekontakt under paa
virkning av centrifugalkraften glider mot periferien og
derved utkobles et motstandstrin. Rotoren faar derved
mindre motstand, og hastigheten øk.es, saa at kontak
ten igjen forskyves ved hjælp av centrifugalkraften,
hvorved næste trin utkobles. Dette foregaar for de
forskjellige trin, indtil motoren har naadd sit normale
omdreiningstal, og den hele rotormotstand er utkoblet.
Hakavik kraftstation.
Den norske stat har i disse dage avsluttet kon
trakt om levering av turbiner og elektrisk materiel
for kraftstationen Hakavik, der som bekjendt skal le
vere kraft for den elektriske drift av Kristiania—
Drammensbanen.
Kraftstationen, der ligger paa vestsiden av Ekern,
blir utbygget for 4 aggregater å maksimalt 5000 turbin
hestekræfter, hvorav foreløbig 2 aggregater installeres.
Generatorene, der utføres som enfasemaskiner, ca. 15
perioder ved et omdreiningstal av ca. 300 pr. minut,
blir direkte tilkoblet turbinerne. De utføres for en
normal ydelse av 2700 kW ved cos. cp = 0,8, men
kan overbelastes indtil 4500 kW, altsaa med ca. 67 %
for at kunne opta de momentane overbelastninger, som
opstaar, naar et tog sætter igang paa linjen. Spæn
dingen optransformeres i enfase-transformatorer for ca.
5500 volt til ca. 60000 volt, maksimalt 66000 volt,
og overføres ved en dobbelt fjernledning til sekunder
stationen, der blir beliggende i Asker.
Leveringen av generatorerne med apparatanlæg er
overdrat firmaet A/S Norsk Elektrisk Brown Boveri
der vil foreta fabrikationen av materialet i sine fabrik
ker ved Skøien pr. Kristiania. Det er klart, at ved
at overdra utførelsen til et indenlandsk firma, har
staten den største sikkerhet for at faa materialet ret
tidig levert.
Hakavik kraftanlæg er det første nævneværdige
elektriske anlæg, som utbygges av staten. Der er ved
dets projektering tat alle hensyn for at muliggjøre
samarbeide med andre kraftstationer, som indgaar i
den store landsplan. Hakavikvasdraget egner sig nem
lig fortrinlig som topbelastningsanlæg, og anordningen
er truffet slik, at den kan samarbeide saavel med
andre enfase kraftstationer som med det almindelige
elektriske kraftnet gjennem omformerstationer. Det
er at haape, at Hakavik kraftanlæg maa indlede en
ny æra i statens fosseutbygning, og de erfaringer, man
der høster, maa tale til gunst for en hurtig utbygning
av de tusender ubundne hestekræfter, som gaar tilspilde
i statens mange fosser rundt om i landet.
Hafslund helt paa norske hænder
Aktieselskapet Hafslund har erhvervet tilbake
fra Usines Electrochimiques de Hafslund i Genf
de av dette selskap gjennem længere tid drevne elek
trokemiske fabrikanlæg ved Hafslund. Hermed er,
skriver »Dagblc., den sidste rest av utenlandske inte
resser i forbindelse med Hafslundanlægget overført til
norske eiere.
Disse fabrikker blev fra først av opført samtidig
med kraftanlægget paa Hafslund i aarene 1898 —1899.
Paa den tid var det meget vanskelig at finde anven
delse for elektrisk kraft, og med undtagelse av over
førelse av nogen faa tusen hk. til Fredrikstad by og
omegn var der föresten ingen utsigt til anden anven
delse av den elektriske energi.
Da den store krise i karbidindustrien indtraf i 1901,
overtok E.A.G. vormals Schuckert & Co., Niirnberg,
der var stor aktionær i A/S Hafslund, driften av fabrik
kerne-, men nogen aar senere gik det over til oven
nævnte schweiziske selskap.
I fabrikanlæggene er gjennem aarene nedlagt be
tydelige kapitaler. De har en produktionsevne av ca.
30000 ton karbid og 15 000 ton ferrosilicium aarlig,
men fabrikkerne er indrettet paa at kunne ombytte
den ene med den anden produktion, alt efter verdens
markedets stilling.
Om organisationen av denne fabrikdrift har direk
tionen i A/S Hafslund endnu ikke tat nogen beslut
ning, men føreløbig fortsættes driften i noget formin
sket maalestok med forhaandenværende og med norske
raamaterialer.
Den væsentligste interesse for A/S Hafslund ved
igjen at overta driften av disse fabrikker er imidlertid
den, at det derved faar friere dispositionsret over den
betydelige kraftmængde, som fabrikken la beslag paa,
hvilket ogsaa vil være av betydning for distrikternes
elektricitetsforsyning.
No. 2, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
