Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 26. februar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De almindelige elektriske ovner, som for tiden
holder paa at erobre hjemmene, er utmerket for det
bruk de er konstruert for, nemlig for tilknytning til
konstant spænding og for prompt opvarmning, saalænge
de er indkoblet. Men disse ovner vil risikere at komme
i miskredit ved at benyttes for opvarmning med variabel
spænding.
Systemets virkningsgrad vil bli mindre god. For
alternativ 2 er paaregnet en stor varmestation, belig
gende f. eks. ved elektricitetsverkets nuværende omfor
merstation.
Paa grund av de lange avstande vil et saadant
anlæg for varmtvand ikke bli praktisk gjennemførlig.
Ledning av varmt vand igjennem de rørlængder, som
trænges, vil medføre store friktionstap og betragtelige
varmetap.
Det blir vanskelig og kostbart at opnaa en jevn
varmefordeling inden det territorium, som skal forsynes.
Fra et varmeteknisk standpunkt vilde et anlæg for
damp bli betydelig fordelagtigere. Men den dispo
nible energi er ikke skikket derfor, fordi magasinering
fra nat til dag kun vanskelig lar sig gjennemføre for
damp.
Drift, vedlikehold og amortisation av et saadant
fjerntliggende centralanlæg blir dyrt. Saadanne anlæg
lønner sig bedst i kulproducerende lande, hvor arbeids
hjælp er dyr.
Dersom brændselsopvarmning blir valgt for det
brændte strøk, bør en utenfor strøket liggende damp
station av æstetiske og sanitære grunde foretrækkes
fremfor mindre og individuelle anlæg inden strøket.
Det tredje alternativ er fundet heldigst for den
elektriske spildkraftutnyttelse og er derfor videre ut
arbeidet som forslag for den elektriske spildkraft
opvarmning. Dette system har følgende heldige sider:
i. Opmagasinering av den tilførte energi kan arran-
geres forholdsvis enkelt og billig.
2. Forbrukerne vil saagodtsom helt selvstændig kunne
regulere den opvarmning man ønsker; der kan
opnaaes fuld rumopvarmning paa en hvilkensom-
helst tid av døgnet.
3. Varmestationerne vil med lethet kunne reguleres
meget nøiagtig. Om høsten og vaaren og for
en stor del av vinteren, naar dagenes gjennem
snitstemperatur ikke er under f, eks. -f- i° C.,
behøver man ikke at la vandmagasinerne naa en
høiere temperatur end 75 0 C., hvilket gir en meget
behagelig opvarmning.
4. Driftsforstyrrelser vil i høi grad kunne undgaaes.
Uheld ved ét anlæg vil ikke forstyrre andre.
Den elektriske energifordeling til de forskjellige
varmestationer vil bli slaat sammen med fordeling
for lys og kraft og kan da bli baade driftssikker
og økonomisk.
Av mangler ved systemet, som maa avhjælpes, kan
nævnes:
1. De mange varmestationer (en i hvert kvartal) op
tar forholdsvis mere plads end færre men større
stationer vilde gjøre. Pladsforholdene i brand
strøket nødvendiggjør dog en saadan anordning.
De rum, som kræves for anlæggene, har imidler
tid liten eller ingen værdi, idet anlæggene kan
placeres helt underjordisk, endog under en byg
nings kjælderrum.,
2. Opvarmningsvandets temperatur vil ikke bli kon
stant. Vandets maksimaltemperatur, som naaes
om morgenen, tænkes indstillet til mellem 75“
og 95° C., alt eftersom aarstiden kræver det.
I løpet av dagen vil vandets temperatur synke
ned til et minimum, som vil avhænge av maga
sinernes størrelse. I det følgende vil sees, at
man anslaar det laveste minimum til 64° C.
’ Gjennemsnittet blir da 75 0 C.
Virkningen av denne ujevne temperatur kan
motarbeides ved hjælp av ventiler med vid regu
lering. Denne ujevnhet i temperaturen har for
øvrig en heldig side derved, at temperaturen er høiest
netop naar man trænger mest opvarmning; dette
er jo om morgenen, naar forretningstiden begyn
der og lokalerne opvarmes fra en kjøligere natte
temperatur til hvad man trænger om dagen.
3. De væsketryk, som befordrer vandcirkulationen
inden en bygning, vil variere mellem et maksimum
paa 2,5 atmosfærer (om natten naar cirkulationen
er liten og friktionstapene smaa) og et minimum
paa ca. 1,5 atmosfærer (om dagen naar cirkula
tionsstrømmen er stor).
Man kan helt undgaa denne trykvariation ved
anvendelse av passende ventiler for trykreduktion.
Sandsynligvis vil dog radiatorventiler med vid
regulering kunne avhjælpe virkningerne av de
varierende tryk.
Ved pumperne vil vandet i tilførselsrørene ha
et praktisk talt konstant tryk paa 3 å 4 atmo
sfærer. Det er mulig, at 4 atm. tryk kan fast
slaaes for alle kvartaler.
II. Undersøkelse av driftsforholde ved Bergens
elektricitetsverk med hensyn til
spildkraftopvarmning.
I det følgende er antat, at kraftanlæggene for Ber
gens elektricitetsverk blir saaledes utbygget, og at maskin
aggregaterne blir saaledes fordelt paa de forskjellige
’/6 - /.
II III-Il c/iy
Afatrj/mam (Z /9’4j
Fig- x.
\
§
9000-
e| v
/’"y V v
trnefcføø oa+
42 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
