Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 26. februar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vandfald, at der blir rikelige spildkraftmængder dis
ponibel pr. maskinaggregat til, at de kan gaa med
fuld belastning døgnet rundt, saa ofte det maatte kræ
ves, for at levere energi til de senere beskrevne spild
kraftopvarmningsanlæg.
Fig. i viser to døgnbelastningskurver for regulær
drift*). Den høieste av kurverne repræsenterer det størst
belastede døgn i vinteren 1916—17 og den lavere
(punkterte) kurve repræsenterer døgnbelastningen midt
sommers 1916.
. For ovennævnte vinter maatte kraftstationernes sam
lede aggregatkapacitet være 2800 kW. (Der bortsees
her, likesom i de følgende artikler, fra reserver, som
selvfølgelig bør haves).
Dersom totalkapaciteten holdes i drift døgnet rundt,
vilde den skrafferte flate repræsentere den spildkraft,
som i det størst belastede døgn blev disponibel.
I det følgende er antat, at den ovennævnte maksi
male døgnbelastning indtræffer paa aarets aller kolde
ste døgn.
I fig. 2 er vist en maksimal vinter og sommer
døgnbelastningskurve, som det er antat Bergens elek
tricitetsverk vil faa i vinteren 1930—31 og den forut
gaaende sommer.
/ins /aatte Jrcm iids ftur1
Ved hjælp av de ovennævnte fire kurver som ut
gångspunkter samt ved benyttelse av de senere aars
driftskurver for Bergens elektricitetsverk er utarbeidet
de i fig. 3 viste oversigtskurver.
Alle kurverne**) i fig. 3 (se side 44), saavelsom i fig. 1
og 2, repræsenterer maalinger i kraftstationerne. Et
kraftoverføringstap (som andrar fra 7 til 10 %) kan
ses bort fra ved de efterfølgende undersøkelser, som
kun angaar det relative forløp av de forskjellige
driftskurver.
Kurve I viser forløpet av maksimalbelastningerne i kW.
» II viser energimængder (i kWh), som pr. maa-
ned medgaar til de regulære belastninger.
> III viser kraftstationernes totale ydeevne i kWh.
pr. maaned, under forutsætning av, at maskin-
aggregaterne gaar med fuld belastning døg
nene rundt.
IV viser forløpet av minimalbelastningerne (d.v.s.
natbelastningerne) i kW.
De flater, som ligger mellem kurvene II og III,
repræsenterer de spildkraftmængder, som man vilde
kunne faa til disposition. Nu reiser sig spørsmaalet:
Hvor meget av disse spildkraftmængder er anvendelig
til husopvarmning ved hjælp av varmemagasinering i
svære varmtvandsbeholdere?
For at faa løst dette spørsmaal vil vi foreløaig
forlate disse driftskurver for at ta fat paa vort problem
fra en anden side.
*) Ved »regulær belastning* er at forstaa alle belastninger,
som forbrukerne regulerer.
**) Her er helt bortset fra leverance til elektrisk jernbane
drift, samt de store muligheter man har for utvidelse av byens
sporveie og fra utsigter til kraftforsyning av elektriske baater.
Utsigterne for elektricitetens utvikling er for tiden saa store,
at de planlagte kurver nærmest maa betragtes som minimums
kurver. I tilfælde av en større utvikling av byen (og omlig
gende distrikter) med gode økonomiske forhold, er der mulig-
het for, at de virkelige driftskurver kan naa op til endog det
dobbelte av de planlagte kurver.
Saadanne muligheter vil gjennemgaaende medføre forøkelse
av de spildkraftmængder, som blir disponible for magasin
opvarmning.
I Maks. ctögnbp/astm"3, j«” 193/
JI •• " J"n’, >930
‘HlOOO. , ,
JFOOO Ä J j\
JO000 . Ill \
I’v r/\ \
20ooa. j %J 1 \
Sooo .
u ti* 6 8 ’O /£ t V i 8 /• lt
OaS middag
Law
Æ££&£.!3£L
Zt 0
3 & •
X11 1
V
i n }
K* \\ V s
>.0,1 \li ’
Y \ JF 1
i; \ j :i
i> \\ /
}’ \\ j "i
/ \ I a,
* \ / "
-/ 2 I zz
\ i
", \ /
-* 21
-S t V i 2<.
i1 1 i Ull 1 Ull
Fig. 2.
Fig. 4,
No. 6, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
