Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 6. mars 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
agtig for de elektriske driftsforholde som man hadde
vinteren i9 i 6—17.
Det er antat, at de relative forholde, som hersker
mellem disse kurver, kan antages at gjælde ogsaa i kom
mende aar, — iallefald for brandstrøkets vedkommende.
I fig. 6 repræsenterer kurve VII kilowatt-timer, alle
de andre kurver repræsenterer kilowatt
Ved betragtning av kurverne i fig. 6 finder vi føl
gende forholde:
La os kalde: Vd — den totale opvarmningsenergi
i kWh. som forbrukes pr.
døgn.
Ev = elektriske varmeapparaters ka
pacitet i kW.
Da finder vi
1
Ev 24 Vd
5900 3550
eller: Ev = 0,07 Vd
Vi har videre
v>” = -hr: Vä
37000 3550
eller (noget avrundet):
vm = 0,45 vd
Den høieste varmtvandstemperatur (som indtrær
ca. kl. 6,30 om morgenen) er anslaat til 90° C.
Den laveste temperatur (kl. 8 om aftenen) er fore
løbig anslaat til 38° C.
Varmeopmagasineringen vil da motsvare 52° C.
Elektriciteten og1 industrien.
Store fosseutbygningsplaner i Trendelagen. I Sørtrønde
lagen arbeides der for tiden med storslagne planer om vandfalds
utbygning. Man mener at kunne utbygge 3 — 400,000 hk.
Tanken er at utbygge 3 forskjellige kraftanlæg. Professor Hægg
stad har uttalt til >Nidaros», at han antar at omkostningerne
for utbygning av vandfald og anlæg av kraftstationer i de nær
meste aar vil komme ned i 600 a 700 mot nu 1100—1200 og
før krigen 300 —400 kr.
Elektricitetssaken i Forsand. For længere tid tilbake
blev der ifølge >Stavangeren« ogsaa i Forsand nedsat en komité
til at foreta de forberedende arbeider for at skaffe Forsand lys
og kraft, og ingeniør Sandberg har faat i opdrag at fremkomme
med forslag og beregninger for et kommunalt elektricitetsverk
enten fra Flørli, der efter koncessionsbetingelserne skal avgi et
visst antal hestekræfter til Forsand eller eventuelt fra Stavanger
elektricitetsverks kraftstation i Oltesvik.
Elektrisk baat. Sykkelven kommune har bestilt en elektrisk
baat til rutefart mellem Aalesund og Sykkelven. Baaten blir
68 fot lang og faar en maskine paa 60 hk. Akkumulatorbatte
Telefon 1605 — Redaktør:
riet lades ved kommunens elektricitetsverk, og baaten skal kunne
gaa turen frem og tilbake med en ladning. (»Møre»)
Rettelse.
I anmeldelsen av Jul. Hartmanns bok i forr. nr. er der desværre
indløpet en høist forvirrende trykfeil. Der staar, at det blandt
geodæter er hævd at >kassere« en observationsrække, naar< osv.,
mens der skulde staa »passere».
Redaktionen mottar gjerne og honorerer
originale arbeider vedrørende elektroteknik og
maskinindustri, beskrivelser av nye anlæg —
kraftoverføringer, elektricitetsverker og andre
maskinanlæg — meddelelser vedkommende an
læggenes drift m. v.
Redaktionen sluttet 3. mars.
Berg;-Jæger. — Daas gate no. 18.
Morten Johansens boktrykkeri.
Dette motsvarer:
52 kg. kal. opmagasinet pr. liter vand
eller 60 kWh. pr. ms.
Dersom vi sætter Q = kubikindholdet av vandbehol
deren i m3, faar vi:
Q = TT Vm
Ved benyttelse av ovenstaaende formler er utregnet
forskjellige data for varmestationerne i brandstrøkets
kvartaler. Resultaterne er sammenstillet i tabel III.
I denne tabel er ogsaa utregnet de kapaciteter,
som bør paaregnes for lys og kraft
Det er antat som gjennemsnit, at lys og kraft til
sammen trænger en femtedel saa meget som opvarm
ning. I rubrik XIV er opført kvartaltalstationernes
totale kapaciteter.
I rubrik IX er angit de vandkapaciteter som træn
ges for regulering av et døgn. Det dobbelte eller
tredobbelte av disse kapaciteter vil strække til for to—
tre dage. Ved hjælp av disse større kapaciteter vil
man kunne vedlikeholde en meget jevnere opvarmning.
Man vil da i tilfælde av sterke kuldeperioder kunne
opmagasinere meget varme i beholderne i løpet av
lørdage og søndage fra de store energimængder som
da kan avses til opvarmning. Man opnaar derved til
en viss grad ukeregulering, hvilket vil forringe topbelast
ningen for de elektriske apparater og derved mulig
gjøre anvendelse av mindre transformatorer, varme
apparater o. s. v.
Av disse grunde bør man for de fleste av brand
strøkets kvartaler bygge beholdere for mindst 250 m 3
vandkapacitet. Man vil da kunne paaregne en daglig
minimumstemperatur saa høi som 64° C, i bygnin
gernes tilførselsrør. Og radiatorerne kan beregnes for
en gjennemsnitlig vandtemperatur av 75 0 C.
60 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
