Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 27. mars 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. Forestaa driften av statens utbyggede vandkraft
kilder og kraftforsyningsnet samt forvalte tillig
gende eiendomme.
7. Sælge kraften.
8. Foreslaa betingelser for koncession paa utbygning
av vandfald og bygning av kraftforsyningsnet, som
sikrer at koncessionerte private eller kommunale
anlæg naarsomhelst kan indpasses i statens vand
kraftanlæg og hovedkraftforsyningsnet samt øvrige
almindelige koncessionsbetingelser.
12. Yde veiledning likeoverfor kommuner og private
i mindre vandfaldsutnyttelser.
13. Planlægge lokale ledningsnet og veilede kommuner
og private i anlæg av lokale ledningsnet (i for
bindelse med de av amtene ansatte overingeniører).
14. Utøve kontrol med den tekniske utførelse av
elektriske anlæg ved distrikternes tilsynsmænd.
Ved vor nye förenings dannelse var det selvsagt,
at ikke alle detaljspørsmaal fra første stund av kunde
løses paa bedste maate, idet man for at faa det hele
til at gli ikke turde ta op for mange underordnede
spørsmaal til indgaaende behandling. Dengang var det
kun om at gjøre at faa dannet en landsforening paa
et generelt grundlag, som kunde samle alle. Resul
tatet viser ogsaa at man i saa maate har været hel
dig, idet föreningen nu tæller nær 300 medlemmer.
Imidlertid er der fra et enkelt hold reist motion
om en ganske væsentlig forandring i föreningens or
ganisation, idet der fra Trondhjemsingeniørernes side
er fremsat forslag om dannelse av lokale grupper inden
föreningen. Da man er nødt til at ta standpunkt tjl
dette spørsmaal snarest mulig, finder jeg det heldigst
herigjennem at henlede medlemmernes opmerksomhet
paa saken. Denne vil bli optat til diskussion paa
kommende foreningsmøte mandag den 31. d. m., idet
dog den endelige avgjørelse maa bli at træffe av
generalförsamlingen til sommeren.
Ved mine indledende foredrag saavel paa indbyder
kollegiets forberedende møte som ved den konstitu
erende generalforsamling fremholdt jeg som min sikre
mening — hvilken ogsaa fik forsamlingens tilslutning —
at enhver gruppedannelse vilde være av det onde og
bidra til at svække föreningens autoritet og enhet.
Dette standpunkt kan jeg ikke finde rokket ved det
nu av Trondhjemsingeniørerne anførte. En organisations
mæssig opdeling av föreningen i grupper vil konse
kvent føre til at der for Kristiania ogsaa maa oprettes
en gruppe, og de egentlige foreningsmøter gaar over
til at bli en række lokale gruppemøter uten nogensom
helst præg av landsforeningsmøter. Det er mulig at
dette vil forhøie interessen noget for de nuværende
20 medlemmer i Bergen og de 12 i Trondhjem. For
de ca. 50 medlemmer rundt om i landet gjør det litet
fra eller til, men for de resterende 200 medlemmer
i Kristiania gjør det et ganske væsentlig avbræk i
föreningslivet. Det er nemlig et faktum, man ikke
Norsk Elektroteknisk Förenings organisation.
kommer forbi, at Kristiania har den alt overveiende
majoritet inden föreningen, og at svække interessen
for de herboende medlemmer vil være at svække hele
föreningen, og det er meget betænkelig. Naar derfor
motstridende interesser er tilstede, er det et stort
spørsmaal, om ikke der maa tas mere hensyn til de
200 i Kristiania end til tiendedelen i Trondhjem.
Föreningens formaal er at lette utveksling av er
faringer og kundskaper inden vort fag. Kort sagt at
virke stimulerende paa faginteresserne, og det tror
jeg ikke opnaaes ved at reducere de virkelige lands
foreningsmøter til gruppemøter. Jeg skal villig ind
rømme, at de ambulerende foreningsmøter vi har for
søkt i denne sæsong har- været forfeilet. Det indsaa
jeg fuldt vel i Trondhjem, hvor jeg som foredrags
holder var eneste tilreisende deltager. Men efter se
nere overveielser finder jeg konsekvensen herav kun
kan bli, at man tar skridtet fuldt ut og med majori
tetens retsier, at landsföreningens hovedsæte er Kristi
ania. Jeg forstaar, at det vil virke mindre smakelig
for enkelte kredse, men det er da ihvertfald aapent
spil uten kunster. Og ikke kan jeg heller indse, at
man derved kan si, at föreningen mister sin karakter
av landsforening. Nogen ændringer i administrationen
kan kanske være ønskelig, idet man anordner en ar
beidsbestyrelse i Kristiania for de løpende forretninger
og et mere fuldtallig styre fra de forskjellige landsdele
for de vigtigere saker. Men det er alt underordnede
detaljer.
At man paa steder, hvor medlemstallet er tilstræk
kelig stort, slutter sig sammen om et lokalt förenings
liv i en eller anden form, tror jeg dog kun vil være
av det gode, bare disse sammenslutninger ikke gaar
ind som tvungne led i organisationen. Og kan man
gjennem landsforeningen økonomisk eller paa anden
maate — f. eks. ved foredragsholdere — støtte dette lo
kale föreningsliv, vil sikkert dette finde almindelig til
slutning.
Det har været bestyrelsens tanke, at man burde
15. Foreslaa forskrifter for elektriske anlægsutførelser.
Det er overveiende sandsynlig, at man straks maa
dele disse opgaver i 2 direktorater:
a) Direktør for planlæggelse og anlæg som overtar:
nr. 2, 4, 5, 6, 7, tekniske betingelser for 8, 12, 13,
14 og 15.
b) Direktør for koncessioner og finanser som overtar:
nr. 1, 3, 7, økonomiske betingelser for nr. 8 og
senere gaa til deling som skemaet antyder.
II. Vasdragsdirektoratet opretholdes med undta-
gelse av at:
Vandfaldsavdelingen, veiledningsavdelingen og di
rektoratets befatning med koncessionsbetingelser ut
skilles og lægges under generaldirektøren:
III. Der oprettes ved generaldirektörens side et
vandkraftstyre paa 4 medlemmer foruten generaldirek
tøren, som er formand i styret.
72 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
