Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 16. april 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ut fra en snevrere statsinteresse og mindre fra de tek
niske, økonomiske synspunkter, som her burde være de
avgjørende I denne henseende vilde det fremby en
betydelig større betryggelse, naar koncessionsspørsmaa
lene blev holdt utenfor den myndighet, som har med
planlæggelsen av statens vandfaldsutbygninger. Regje
ring og Storting vilde da faa sig sakerne förelagt fra
disse administrationsgrene, efter videre behandling av
det Vasdragsraad og Elektricitetsraad, som efter tal.s
forslag förutsattes oprettet som en sakkyndig upartisk
instans.
Direktør Samue/sen henholdt sig i alt væsentlig til
direktør Falkenbergs forsvar for indstillingen. Man
maatte være opmerksom paa, at ingensomhelst admi
nistrationsordning kunde forhindre en fremskridende
socialisering, og hvad der til enhver tid var bestem
mende med hensyn til koncessionsavgjørelser, det var
ikke faglige hensyn, men rent politiske strømninger.
Direktør Norberg-Schulz kunde ikke gi det forelig
gende forslag sin stemme. Den av Elektricitetskommissi
onen foreslaaede ordning var efter hans mening heldigere.
Den byggede paa, at den koncessionsmæssige og den
kontrollerende myndighed i ethvert tilfælde skal øves
gjennem statsinstitutioner og i henhcld hertil henlagde
den vasdragvæsenets som elektricitetvæsenets anlig
gender i saa henseende henholdsvis under Vasdrag
direktoratet og Elektricitetsdirektoratet. Hvad angaar
den store og vigtige opgave at sørge for elektricitets
forsyningen utover det hele land var Elektricitetskom
missionen klar over, at her kræves der en forretnings
mæssig ordning, hvis det ikke skal gaa rent galt.
Kraftforsyningsspørsmaalet maa bli en forretningssak;
hvorledes det skal ordnes — med en administration
direkte under Stortinget eller paa anden maate, blir
en sak for sig. Tal. henviste til, at staten faktisk har
truffet en ordning forholdsvis uavhængig av statsad
ministrationen ved Mørkfos-Solbergfosanlægget. I den
stilling styret ved dette anlæg er givet har man et
ganske brugbart forbillede paa muligheten av en uav
hængig ledelse av elektricitetsforsyningen anlagt paa
et forretningsmæssig grundlag. — Det komiteforslag,
som forelaa iaften til behandling synes at tage sigte
paa ublandet statsdrift av den hele elektricitetsforsy
ning helt fra kraftanlæggene til den yderste glødelampe
i fordelingsnettet, og et saa vidtgaaende forslag fore
kom tal. ret betænkelig — ihvertfald for tiden. Det
vilde i virkeligheten være at slaa benene undav hele
den gavnlige virksomhet, som hittil er øvet av kom
muner og private. Tal. pekte paa at staten seiv
gjennem sine kommissioner f. eks. Vandfaldkommissi
onen hadde tat sterkt sigte paa at understøtte og fremme
specielt den kommunale virksomhet i saa henseende.
Men forholdet blev jo umulig, hvis statens konkurre
rcnde bedrift samtidig skulde være direkte overord
net for og kontrollere sine konkurrenter. Efter hans
mening bør staten som næringsdrivende mest mulig
stilles paa like fot med sine konkurrenter, kommunerne
og de private. Statens bedrift bør arbeide under muligst
samme betingelser og undergives samme kontrol som
de øvrige bedrifter, der arbeider paa det samme omraade.
Vasdragsdirektør Kristensen: Her vilde utvilsomt
interessemotsætningerne komme til at gjøre sig gjæl
dende, og i al retspraksis var det saa, at hver av
parterne hadde sin talsmand, hvorefter dommen blev
avsagt av en utenfor parterne staaende myndighet.
Den veiledende, den forretningsmæssige og den kon
cessionerende virksomhet paa vasdragadministrationens
omraade burde derfor ordnes saaledes, at der blev
rum for den mest indgaaende og upartiske behandling.
Et kraftanlæg kunde komme i kollision med
jordbruket, med fiske, med fløtning, eller med andre
kraftanlæg paa grund av forskelligartede behov for
vekslende eller permanent drift o. 1., og i alle disse
spørsmaal maa der jo øves ret og skjel, og dette kræver
sine hensyn under utformningen av de forskjellige
grupper av administrationen.
Direktør Bache-Wiig mente i tilslutning til hr. Fal
kenberg, at diskussionen her neppe kunde føre til noget
samlende resultat. Föreningens styre var ikke kommet
til hel enighet med hensyn til forslaget, og tal.s op
fatning faldt ikke ganske sammen med den, som var
fremholdt av hr. Collett Holst. Denne förening var
jo ikke netop særlig sakkyndig paa det foreliggende
omraade, som gjaldt rene organisationsspørsmaal, og
hadde derfor kanske ikke specielle forutsætninger for
i foreningsmøte at avgi nogen uttalelse. Tal. vilde
ogsaa anbefale, at komiteens forslag besluttedes over
sendt departementet med oplysning om at Norske
Elektricitetsverkers förening har sluttet sig til dette
forslag, og under henvisning forøvrig til den i nær
værende møte førte diskussionen. Ved at gaa den
vei, undgik man ogsaa paa nogen maate at komme i
veien for den nedsatte Elektricitets-forsyningskommis
sion, som hadde at uttale sig om spørsmaal, som i
meget berørte de her omhandlede forhold. Tal. mente
ogsaa, at de i møtet tilstedeværende herrer for en stor
del vilde ha vanskelig for at stemme over de forelig
gende forslag.
Formanden oplyste at bestyrelsen var enig om at
foreslaa komiteens indstilling tillikemed referat av
diskussionen oversendt departementet.
Fra d’hrr. Nissen og Jacobsen forelaa følgende
forslag:
»Det av Elektricitetskommissionen i skrivelse av
8. oktober 1917 fremsatte utkast til administrations
ordning for Vasdrags- og Elektricitetsvæsenet følges i
sine hovedtræk.
Dog bør det forretningsmæssige styre for statens
kraftanlæg faa en mere selvstændig stilling, idet det
gjøres mest mulig uavhængig av departementet i likhet
med den stilling, som styret ved de fleste av de kom
munale kraftselskaper i landet allerede har.
Videre bør Vasdrags- og Elektricitetskommissionens
virksomhet indskrænkes til at være en appelinstans
og et raadgivende organ i særlige vigtige spørsmaal.
Navnet foreslaaes overensstemmende hermed for
andret til Raad for vasdragssaker og Raad for elek
tricitetssaker.
De to raad forutsættes som nu opnævnt av Kongen
og bør ha fælles formand, saaledes at alle saker der
vedrører begge raad kan bli behandlet i fællesmøter.
Administrationsordningen vil da bli som antydet
paa vedliggende skema.
Undertegnede tillåter sig at fremholde nødvendig-
No. 11, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
