Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 6. mai 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skibning, men utførselstilladelse var negtet. Fra tid
til anden har derefter baade av importøren og av
selskapet været gjort indtrængende forestillinger saavel
gjennem Utenriksdepartementet som gjennem Industri
forsyningsdepartementet, men tiltrods for at det længe
blev indrømmet at alle papirer var iorden, lykkedes
det ikke at faa kobberpartiet hjem før den 27. feb
ruar 1919.
Alt hadde da nogen tid været parat ved bane-
anlægget til traadens mottagelse, og man gik derefter
straks igang med ophængningen.
Ved Lilleakerbanen er anvendt det baade ved Sme
sladbanen og Ekebergbanen tidligere benyttede system
med master anbragt mellem sporene. (Fig. 6.) Systemet
har sine fordele og mangler. Av fordele kan nævnes
at ledningens ophængning blir meget letvindt og like
til og derfor ogsaa billigere end ved parmaster. End
videre vil fundamenteringen bli billigere. Til gjengjæld
falder ved parmaster de forholdsvis kostbare armut
liggere bort. Hvad mangler angaar, saa er disse
igrunden faa, men det bør nævnes, at master mellem
begge spor kan ha en viss ulempe under snerydnings
tog med plog. Endvidere medfører midtmaster i mot
sætning til parmaster, at paakjendingen pr. mast blir
uforholdsmæssig stor. Mastene blir derfor tunge og
massive, hvad der især er tilfælde i kurver, hvor
kurvestrækket blir at addere til vindbelastningen.
Lilleakerbanens master er oprindelig beregnet for
to kjøretraader å80 mm.3 og en bærewire å50 mm.2
over hvert spor. Største avstand mellem master paa
retlinje er 70 m. I kurver er anvendt følgende spænd
længder: Ved R = 100 m. 20 m., R =130 111.25 m.,
R = 200 m. 35 m., R = 400 m. 45 m., R = 700 m.
60 m., ved R = 1000 og retlinje 60 å 70 m. Ved
en kjøretraadophængning og bøilekontakt med nytbar
længde 900 mm. maa forøvrig spændlængderne eller
avstanden mellem ledningens fæstepunkter ligge om
trent ved de her nævnte grænser.
Der er regnet med et vindtryk av 125 kg. pr. m.2
og en reduktionsfaktor av 0,5 paa grund av traadens
avrundede form. Denne er forøvrig ikke rund, men
8 profilert. Den vertikalt virkende momentbelastning
ved armutligger og ledninger bortfalder, da masterne
er likt belastet paa begge sider. Ved kurvemaster
kommer som nævnt kurvestrækket til. Ledningerne
strækkes med 500 kg. pr. kjøretraad og 800 kg. for
bærewiren. Dette beregningsgrundlag gir en samlet
paakjending av 2900 m.kg. for bæremaster og 6050
m.kg. for kurvemaster. Med andre ord: 1. Bære
masterne er tilstrækkelige for en belastning (d: vind
tryk) av 470 kg. virkende lodret paa mast og lednin
ger i 6,15 m. høide. 2. Kurvemaster tilsvarer en
belastning av 985 kg., virkende i 6,15 m. høide.
Derav er vindtryk ca. 285 kg. og kurvestræk ca. 700 kg.
Ved ovenfor nævnte variation av spændlængderne
blev det mulig at anvende kun en type av kurvemaster.
Av forskjellige grunde, bl. a. fordi kanaljern ikke
var i handelen, bestemte man sig for at la masterne
utføre i jernbeton. Det forlangtes da, at jernet
hverken ved stræk eller tryk maatte utsættes for en
større paakjending end 1000 kg. pr. cm. 2, hvorved
strækspændingen i beton ikke maatte tas i betragtning.
Største trykpaakjending i beton og jern maatte ikke
overstige 30 å 35 kg. pr. cm.2.
Bæremaster er git et tversnit av 32 cm. bredde og
48 cm. høide lodret paa banens længderetning. Disse
er armert med tre jern ä 18 mm. diam. i begge de
motstaaende sider. Strækpaakjendingen i jernet be
regnes at bli 950 kg. og trykpaakjendingen i betonen
og jern 26 kg. — Kurvemaster er git et tversnit ved
foten av 40 cm. bredde og 48 cm. høide. De er
armert med 5 jern å 18 mm. diam. i trykside og
5 jern å 20 mm» diam. i strækside. Strækpaakjen
dingen i jernet beregnes at bli 1000 kg. pr. cm.2 og
trykpaakjendingen i beton og jern 33 kg. pr. cm.2
Masterne er 7,9 m. lange over terræng og 2 m. under
teræng, længde ialt 9,9 m. Master i fjeld er er git
en længde av 1,00 og 1,25 m. under terræng, hen
holdsvis for bæremaster og kurvemaster. Masterne
har |—| formet tversnit over terræng og fuldt tversnit
under terræng. Armeringen er forsterket med 10 mm.
krydsjern og 10 mm. bøiler. Støpningen blev over
drat A/S Christiania Monier cv Cementvarefabrik, Skøien
pr. Kristiania. Denne blev utført paa fabrikens egen
tomt og saaledes under de bedste forhold med hensyn
til maskinblanding og kontrol med utførelsen. Jern
skelettet gjordes først færdig, og dette anbragtes der
efter i en form, hvor betonblandingen ifyldtes. Beto
nen bestaar av 1 del cement, 2 deler bedste sort
sand fra Svelvik og 2 deler stensplint. Før masterne
Fig. 6. Jernbetonmast 48 X4° cm., 7,9 cm. høi.
104 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
