Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 16. mai 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teten straekke til fra 50 °/o længere til endda betydelig
længere tid.
Da Bergen snart vil faa flere kraftstationer for sin
drift og flere kraftoverføringer etc. vil det liten betyd
ning faa hvorlænge varmekapaciteten kan vareta op
varmning. lsteden vil der spørres om hvor lang tid
magasinets energitilførsel kan reguleres. Ovennævnte
magasin vil saagodtsom uavbrudt tillate ukeregulering.
Midt i beholderen er vist en pillar som under
støtter overliggende belastninger. Hvor disse belast
ninger er meget store kan flere pillarer anbringes
gjennem beholderen. Av konstruktive grunde vil pil
laren sedvanligvis bli arrangert paa anden maate
end vist.
1 den nedre del av beholderen anbringes varme
elementer (17—18 —19 og 20), bestaaende av blanke
motstandstraade, som er i direkte berøring med vandet.
Der blir nedlagt et dobbelt sæt av disse varme
elementer saa at man, dersom et sæt kommer i ustand,
kan koble over paa et andet sæt. Det tilskadekomne
sæt behøver da ikke at tilsees eller repareres førend
opvarmningssæsonen er over.
Paa fig. 8 er varmeelementerne antydet med stjer
neforbindelse. Av driftsmæssige grunde bør dog tri
angelforbindelse foretrækkes.
Den elektriske energi indføres oventil over den
høieste vandstand igjennem isolerte gjennemføringer
(26) i væggen.
Det opvarmede vand stiger opad imot et skraatak
(27) og samler sig under dette eller stiger fremdeles
opunder skraataket og igjennem aapninger (28) hvor
fra det flyter ut i det rum (29) over skraataket som
er fyldt med vand. Fra dette rum strømmer vandet
ned i kanalen (30).
Fra denne kanal flyter vandet ut gjennem et rør
(31) til centrifugalpumpen (22) som driver vandet
videre igjennem de forskjellige bygningers varmeanlæg.
Efterat ha avgit endel av sin varme, returnerer van
det fra de forskjellige bygninger og opsarnles i et
»hovedreturrør* (32), som bringer vandet tilbake til
beholderen.
Dette hovedreturrør passerer ind igjennem behol
derens væg over den høieste vandstand og gaar saa
ned til bunden, hvor returvandet strømmer ut og hen
imot varmeelementerne.
Vandstanden i magasinet reguleres ved hjælp av
eu svømmekran (33), som er anbragt i en vandstands
beholder* (34), utenfor magasinet.
Det gjennem svømmekranen tilførte vand ledes til
bunden av beholderen. Dette vand kommer fra en
forvarmer (16,6) hvori det er blit opkokt og derved
renset for luft (særlig surstof). Ved hver paafyldning
vil ca. 1 m* vand tilføres. Hertil svarer en vand
standsvariation av 1 til 2 cm.
Vandstandsbeholderen kan indeholde koldt vand.
Dens vægge kan utføres av glas. Vandstanden vil
kunne avlæses paa denne beholder, samt paa flere
vandstandsglas, som er montert paa forskjellige steder
langs magasinets væg.
Som sikkerhetsforanstaltning er anbragt et avløps
rør (36), hvorigjennem vand fra bunden av magasinet
vil flyte til nærmeste kloak, naar den maksimale til
latte vandstand overskrides. For anlæg, som ligger
saa dypt, at der kan være mulighet for at flomvand
kan trænge igjennem avløpsrøret og ind i magasinet,
bør avløpsrøret forsynes med en tilbakeslagsventil.
I røret (3i( mellem magasinet og centrifugalpum
pen anbringes en throttleventil (36), som bør kunne
reguleres paa avstand.
Røret (31) er saa liberalt dimensionert, at frik
tionstap i røret ikke kan fremkalde sugning, hvilket for
en vandtemperatur av 95 0 C. kunde foraarsake kok
ning i røret.
Foran centrifugalpumpen er der videre montert et
grafisk termometer (37) samt et solid kviksølvtermo
meter (38) med signalkontakter for temperaturer mel
lem 75° og 950 C. for automatisk utkobling av olje
bryterne i de elektriske tilførselsledninger.
I hovedrøret fra pumpen er en tilbakeslagsventil
(50), en saadan er ogsaa anbragt i hovedreturrøret like
foran beholderen.
Det vil i de aller fleste tilfælder bli nødvendig at
vedlikeholde et visst tryk i de forskjellige bygningers
returrør. Derved vil en roligere cirkulation kunne
opnaaes og, hvad som er vigtigere, der vil bli mindre
anledning for luft til at suges ind igjennem mulige
utætheter i de høiere dele av varmeanlæggene. Dette
mottryk kan ansættes til ca. 1,5 at. overtryk. For
vedlikehold av dette tryk indsættes i hovedreturrøret
en trykregulator.
Idet returvandet forlater denne regulator og kom
mer under omtrentlig atmosfærens tryk, frigjøres endel
energi. Ved de større anlæg kan det bli lønnende
at utnytte denne energi ved at la vandet avgi sit tryk
i en liten turbine, som kan monteres i returledningen.
Denne turbine vil i flere tilfælder kunne drive en
dræneringspumpe.
I magasinet findes oventil flere aapninger (60) for
indstikning av hylder hvorpaa lægges stoffe som let
oksyderes og derved binder det surstof, som fra tid
til anden maatte være kommet ind.
VIII. Indredning av de elektriske stationer.
Fig. 9 viser et elektrisk anlæg for fordeling av
elektrisk energi til belysning og teknisk bruk, samt for
energiöverföring til varmestation.
Fig. 10 viser et koblingsskema for anlægget.
Den viste station passer for de største kvartaler.
Den følgende beskrivelse refererer til begge de
ovennævnte illustrationer, Der vil sedvanligvis bli ført
to 7500 vold trefasede underjordiske kabler til hver
station. Disse kabler er vist ved A og B.
Beliggenheten av kabelindføringerne vil nødven
digvis variere noget for de forskjellige stationer.
Fra kablerne gaar strømmen gjennem oljebryterne
1 og 2, derefter gjennem et apparatanlæg (3) til samle
skinner (4). Fra samleskinnerne vil strøm gaa gjen
nem oljebrytere (5, 6 og 7) til trefasede transforma
torer (8, 9 og 10). Av disse behøver til at begynde
med kun grenen 7 og 10 at bli utført.
Fra transformatorerne 8 og 9 vil ledninger gaa
direkte til de i avsnit VII nævnte varmeelementer (17,
18, 19, 20) i magasinet,
112 ELEKTROTEKN1SK TIDSSKRIFT 1919, No. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
