Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 26. mai 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maate, at i tilfælde av antændelse slukning vil
ske idet oljen flyter ut av rummet.
13. Der er arrangert plads for beskyttelsesapparater
mot utstrømning av varmt vand i de tilknyttede
bygninger, i tilfælde av beskadigelse av radiator
anlæggene.
Saadanne apparater findes endda ikke i han
delen, men der synes at være grunde for, at de
kan bli forarbeidet saasnart der blir behov.
Man har tænkt sig, at la tablaaet varsle saa
snart et saadant beskyttelsesapparat er blit sat i
funktion.
Alle ovennævnte sikkei hetsanordninger samt tlere
andre som ikke er nævnt, fortjener at bli omhyggelig
utarbeidet. Paa grund av anlæggenes vigtighet og den
ir.tense drift bør der mere end sedvanlig lægges vegt
paa at stadig drift og sikkerhet opnaaes.
XI. Regulering av varmestationerne.
Energitilførselen til varmemagasinerne maa regu
leres paa en saadan maate, at elektricitetsverkets døgn
spildkraftkurve ikke overskrides. Desuten maa kabel
løpene og de lokale utstyr ikke overbelastes.
Der er mange metoder at vælge imellem for denne
regulering. De følgende tre metoder er fundet at
kunne bli særlig anvendbare:
1. Centralkontrol fra et av elektricitetsverkets kon-
torer, hvor en funktionær ved hjælp av et fjern
kontrolsystem kan koble energi av og paa og
stadig passe paa, at de disponible energier ut-
nyttes saa godt som mulig.
2. Automatisk selvkontrol av hver station ved hjælp
av klokkeapparater med indstilbare elektriske kon-
takter.
3. Ind- og utkobling ved hver varmestation av en
betjent som kan tilse en gruppe stationer.
Til en begyndelse kan det sidste alternativ passe bedst.
Man bør dog indrette anlæggene saadan, at de to
første alternativer kan bli realisert uten ekstrautgifter,
dersom man engang skulde tinde disse alternativer
fordelagtigere.
Ved det valgte alternativ kan den funktionær som
tilser anlæggene arrangere sine inspektionsture saaledes,
at han samtidig besørger de nødvendige ind- og ut
koblinger.
De individuelle stationer kan tilføres energi efter
meget enkelte ladekurver.
I fig. 1 3 er vist hvordan spildkraftkurvens energi kan
utnyttes paa økonomisk maate ved sammenlægning av tre
forskjellige ladeskemaer, som alle er meget enkle. Et
av disse skemaer har kun en eneste indkoblingsperiode
i døgnet, mens de to andre har hver to indkoblings
perioder pr. døgn. Disse to sidste skemaer trænger
mindre magasinkapacitet pr. kWh. forbruk i døgnet
og passer derfor bedst for de kvartaler, hvor man paa
grund av manglende plads har maattet bygge forholds
vis smaa magasiner.
Det kan bemerkes, at halvparten av skemaernes
koblingsoperationer, nemlig utkoblingerne, kan besør
ges automatisk undtagen paa de koldeste dage. For
denne automatiske utkobling kan man uten større for
andringer benytte de utløsninger, som oljebryterne i
den elektriske station er forsynet med.
I den koldeste vintertid vil der paa lørdage og
søndage bli benyttet specielle skemaer for fuld oplad
ning av magasinerne, saa at man kan flyte litt derpaa
i løpet av kommende uke. Derved opnaaes altsaa en
ukeregulering som muliggjør noget mindre størrelser
av de elektriske anlæg.
I de varmere aarstider (d. v. s. to trediedele av
den hele opvarmningstid) vil man kunne faa en til
fredsstillende drift ved kun døgnregulering, og — om
man vil — kun en indkoblingsperiode i døgnet for
alle stationer.
XII. Arrangement med forbrukerne.
Maaling av energiforbruk.
Maaling av forbruk til belysning og til teknisk bruk
kan ske paa sedvanlig maate ved anbringelse av maa
lere og kontrolapparater i bygningernes forskjellige etager,
Disse forbruk vil, likesom overalt ellers i byen, under
ordnes elektricitetsverkets reglementer. Som allerede
nævnt (avsnit IX) vil elektricitetsverket i tilfælde av
lokale forstyrrelser kunne koble ut alt for »teknisk for
bruk « i kvartalstationerne og ogsaa paa andre maater
anordne saadan, at al belysning blir mest mulig for
skaanet for forstyrrelser.
Med hensyn til magasinopvarmning, som til en
begyndelse er noget nyt, vil forholdet til forbrukerne
bli noget anderledes end oven nævnt.
Opvarmning maa være til disposition døgnet rundt
paa lignende maate som elektrisk energi til belysning
og teknisk bruk og andre regulære belastninger, —
og kan der ogsaa tilføies — paa lignende maate som
ved sedvanlige centralopvarmningsanlæg for vand
cirkulation.
Der vil bli to forholde, som kommer til at bli
karakteristisk for den elektriske magasinopvarmning
og de er;
Sør’ ?
//va’- e»? is/éaf///ap
’yv-trfjo/ «r/r
»t/ /<y/?**Wø yem* Jww
/9’6 -/? ffjasTc/or-J
— —r a/fi-’<*•
?=-==)ffeyt//er//*fsÆt//T’e*’
\
. t)/},.
F’g- 13-
No, 15, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
