Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 8. juli 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dingen inden meget vide grænser ved regulering av
generatorens magnetiseringsstrøm.
Utførte anlæg.
Dr. Cottrell hadde som nævnt begyndt sit arbeide
med specielt henblik paa et enkelt problem, nemlig
kondensering av svovlsyretaake, og det var sommeren
1906 lykkedes ham at løse denne opgave ved et for
søksanlæg.
Allerede 11907 blev det første virkelige anlæg bygget,
rigtignok ikke ved nogen svovlsyrefabrik, men ved et
metallurgisk verk, Selby Smeller i Californien. Dette
verk sendte bl. a. store mængder svovlsyre ut i atmos
færen og var av domstolene paabudt at fjerne den
Fig. 5. Skorsten ved et Fig. 6. Den
80 h. k. dampanlæg under samme skor
fyring med kul. Strømmen sten med strøm
til renseapparatet brut. men paasat.
generende røk. Efter endel forsøk blev her bygget
et anlæg av platetypen som behandlet ca. 120 m 3 gas
pr. min. Spændingen var 17000 volt og det samlede
kraftforbruk 2 kW. Anlægget som var helt av bly
fungerte udmerket og samlet ca. 9 liter 50%’s svovl
syre pr. min. I 1913 beretter Dr. Cottrell at det i
de forløpne syv aar hadde været igang daglig med
en gjennemsnitlig utgift til drift og reparation av 20
doll. pr. md., mens den gjenvundne svovlsyre som
fandt anvendelse i bedriften repræsenterte det 5 dob
belte av dette beløp.
Det næste anlæg som utførtes var ved Balaklala
Smelter, Coram, Cal. Her var straks ganske andre
dimensioner idet henimot 10 000 m3 støvholdige røst
gaser skulde behandles pr. min. Høsten 1910 varet
anlæg av platetypen i fuld gang. Da gaserne var
tørre og litet sure bruktes jernplater. Pr. døgn blev
samlet 6—8 ton støv med høit zink- og kobberind
hold. Spændingen var her 25000 volt og kraftfor
bruket 120 kW. Anlægget kostet 100000 doll. og
betjeningen bestod av 4 mand pr. skift.
Driften gik uavbrudt i ni maaneder til juli 1911,
da hele bedriften av andre grunde blev nedlagt.
Metoden hadde imidlertid nu fuldt ut bevist sin
brukbarhet i den metallurgiske industri og nye anlæg
blev planlagt og utført i hurtig rækkefølge. Pioner
anlæggene ved Selby og Balaklala hadde utelukkende
til hcnsigt at motarbeide røkplagen i naboskapet; men
det varte ikke længe før man fik øinene op for at
her var muligheter for direkte økonomisk gevinst, idet
man ved en effektiv støvsamling kunde komme tillivs
en meget stor tapskilde ved mange processer.
I 1914 blev der efter omfattende forsøk sat i drift
et stort anlæg ved The Garfield Smelter nær Salt Lake
City utelukkende med det formaal at gjenvinde bly
og kobber, og det lyktes her at gjenvinde 90 % av
de stofmængder som tidligere gik bort med røken
fra ovnene.
Siden den tid er anlæggene ved metallurgiske verker
øket hurtig baade i antal og størrelse og der gjenvindes
stadig voksende mængde av bly, kobber, zink, arsen
ja endog sølv og guld fra knuseverk tørkeanlæg, røst
ovner, smelteovner, støperier o. s. v.
Anvendelse i cementindustrien.
I 1913 blev sat i drift et Cottrellanlæg av væl
dige dimensioner ved Riverside Cement Co. i Californien.
Røken fra 10 store roterende cementovner foraarsaket
her betydelige ulemper i det omliggende jordbruksdi
strikt og fabrikken stod efter langvarige processer foran
valget mellem stans eller ogsaa en effektiv bekjæm
pelse av røken.
Man valgte altsaa det sidste, og efter at ha anvendt
75000 doll. til forsøk bygget man det endelige anlæg
som kostet 180000 doll. Halvparten av dette beløp
skyldtes særlige omkostninger som fulgte med byg
ningen av en vældig platform paa hvilken hele rense
anlægget blev placeret i høide med skorstensmundin
gerne. Desuten blev der bygget to fuldt komplette
og selvstændige avdelinger for hver av de ti skorste
ner for helt at sikre sig mot driftsstans.
Anlægget er av platetypen og behandler henimot
30000 m3 støvfyldte gaser pr. min ved en temperatur
av 300—5oo°C og der samles daglig opimot 100 ton
støv. Spændingen er 45000 volt og kraftforbruket
ca. 35 kW., betjeningen bestaar av en mand pr. skift.
Rensningen av gaserne var allerede i begyndelsen
meget fuldstændig (95% av flyvestøvet opsamlet), men
er senere yderligere bragt op saa det i 1916 kunde
angis at ca. 99% av alt svævende stof lot sig gjen
vinde.
Det bør merkes at anlægget ved Riverside uteluk
kende blev bygget som et middel mot støvplagen.
Først senere opdaget man kaliindhold i støvet; men
da blev ogsaa støvsamlingen en virkelig glimrende
forretning. 1 en beretning fra U. S. Burau of Mines
i 1917 sies at der ved Riverside da blev utvundet
kali med cement som biprodukt av et raastof som
har 0,5^—L°0/o kali. Dette var i krigens tid; men
det synes hævet over tvil at kaliutvindingen ogsaa
under normale forhold vil være fuldt ut lønsom. An
lægget ved Riverside er siden utvidet og mange andre
cementfabrikker har tat op metoden her i landet
saaledes Dalen Portland Cementfabrik.
Siden den første tekniske anvendelse i 1906—7
har den elektriske renseprocess gjennemgaat en rivende
utvikling. Fra at være en nødhjælp mot et ulidelig
No. 19, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
