Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 18. august 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tab e 1 4.
Tal fra Kristiania Elektricitetsverks drift i driftsaaret 1917—1918.
J
20 000 kWh 40 000 kWh 60 oco kWh
kWh kWh kWh kWh
August 1917
September <
Oktober <
November <
December <
Januar 1918
Februar <
16 400
15 i 400
477 600
526 ooo
560 200
5S4 600
525 000
508 800
475 200
521 400
Mars «
April €
Mai —Juli <
4 346 600
Utgjør i pct. av topdriftens aarlige ydelse 44
Energikildens daglige ydeevne i pct. av
topdriftens størrelse i kW X 2 4 diner
8
Med et vandkrafttopdriftanlæg av den nævnte
størrelse (med døgnydelse 30000 kWh) vil der altsaa
kunne leveres fald drift i IX24 — ca. 4.8 timer.
Selvfølgclig vil da anlæggets ydeevne i kWh avhænge
av belastningen paa den dag da døgnbelastningen i
aarets løp er størst. I fig. 4 har jeg indtegnet top
driftens brukstid i timer paa aarets ymørkeste dag« i
Kristiania for aarene 1910—19*3 samt for aarene
1916 og 1917. Det vil sees at itvpbredden» er meget
forskjellig, størst var den i aaret 1916. En brukstid
av 4.8 timer svarer for dette aar til en topdrift av
ca. 22 pct. av maksimalbelastningen (/* = 0.22)*).
Forutsættes eksempelvis aarets maksimale belast
ning at være 40 000 kW og forutsættes videre 3/io
*) Det bedes bcmerkct at incldelingen av abscisserne i
fig. 4 er angit i pct., mcdcns værdien av t ellers altid
angis som dele av enheten. Naar man ktin er op
merksom paa denne avvikelse cr den selvfølgelig kun
av formel art.
Topdriftens størrelse er lorutsat at være 10457 kW (7=0.5). Topdriftens aarlige ydelse er: 9920000 kWh.
En energi kilde med daglig ydeevne som nedenfor «ngit (i kWh)
vil av topdriften kunne ha overtat:
kWh kWh
So 000 kWh ioooookWh io4SookWh
herav at være topdrift (/ = 0.3) d. v. s. forutsættes
topdriften at skulde yde 12000 kW, saa maatte et
vandkrafttopdriftanlæg med en ydeevne pr. døgn av:
l 24. 12 000 —57 600 kWrh kunne paaregne at over
ta; f(yQ X 40 000 = 8 800 kWr paa aarets «mørkeste
dag». Den resterende del av topdriften: 3 200 kW
maatte paa denne dag overtas av andre driftsmidler.
Det tør sikkert forutsættes at opgaver av lignende
art som de her behandlede vil foreligge i stadig større
utstrækning eftersom elektrificeringen skrider frem.
Endvidere tør det forutsættes at utviklingen i den
nærmeste fremtid vil nødvendiggjøre den størst nnilige
økonomi i elektricitetsforsyningen og den bedst nudige
utnyttelse av alle forhaandenværende energikilder. Det
tør derfor muligvis være av nogen interesse at gjengi
denne undersøkelse, der vistnok cr av mere specicl
art, men allikevel i mange henseende tør antas at gi
et almindeligt billedc av de behandlede spørsmaals
stilling under de nuværende forhold.
16 400 16 400 16 400 16 400 16 400
15 i 400 15 1 400 15 1 400 151 400 15 1 400
685 200 741 400 741 400 741 400 741 400
975 200 1 359 600 1 492 800 1 495 000 1 495 000
995 200 1 342 400 1 625 800 1 775 200 1 780 000
i 104 200 1 566 600 2010 200 2 176 000 2 185 600
994 6oo 1 320 400 1 454 600 1 488 400 1 488 400
779 6oo 840 400 840 400 840 400 S40 400
. 684 600 711 400 7 11 400 711 400 71 1 400
530 000 530 000 53° 000 53° 000 530 000
6916 400 8 560 000 9 554 400 9 905 600 9 920 000
70 86 5 96.5 99 9 100
16 24
nn
J 2 40 41.9
Referat av Norske Elektricitetsverkers Förenings 18de aarsmøte
i Trondhjem den 24. og 25. juni 1919.
I formandens fråvær lededes forhandlingerne av
viceformanden, driftsbestyrer J. Garstad, Trondhjem.
Denne indledet møtet ved at minde om at vel var
verdenskrigen seiv nu forbi, men istedetfor denne stod
vi allerede midt oppe i den økonomiske og sociale krig.
Bedre og lettere tider med rimelige priser lar derfor
vente paa sig, og det er at forutse, at det vil vare endnu
adskillig tid inden prisnivaaet væsentlig sænkes. Og
saa paa elektricitetsproduktionens felt maa derfor de
høie priser faa indpas og en almindelig tarifforhøielse
over det hele land maa være at forutse.
Dirigenten mindedes dernæst i anslaaende ord
föreningens nestor, driftsbestyrer Muriaas, som siden
sidste møte var avgaat ved døden.
Derefter avholdtes navneoprop. Følgende elektri
citetsverker var repræsentert ved efternævnte herrer:
Aalesunds E. V. driftsbestyrer Halfdan Riis.
Bergens dir. Asbj. Bjerke og ing. Reimers.
Drammens driftsbest. Leif Holst.
Elverums Warloe.
Fane F. Sognnæs.
Fjæremfossens E. V. Wold.
Sutn
No. 23, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>