Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 26. august 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De tyske »Richtlinien anvendes nu ved konstruk
tion av høispændte apparater foruten av de tyske og
saa av de schweiziske og vistnok ogsaa av de fleste
østerrikske fabrikationsfirmaer og har forøvrig ogsaa
faat betydning for høispændingstekniken utenfor disse
lande. De opførte benævningsspændinger løser dog
ikke spørsmaalet om normalspændinger. Der var
nemlig fremdeles fuld adgang til at vælge vilkaarlige
driftsspændinger mellem de anførte værdier.
Den første som — saavidt jeg har kunnet finde
ut — i Tyskland har optat spørsmaalet om normali
sering av spændinger, er ingeniør G. Stem, som i en
artikel i E.T.Z. 1917 (s. 277) skriver om normalise
ring av transformatorer og herunder ogsaa foreslaar
forskjellige normalspændinger for fordelingstransforma
torer.
Den ingeniør R. Rildenberg, som i E.T.Z.
1918 (s. 233) fremkommer med et fuldstændig forslag
til normalspændinger. Riidenberg tar intet hensyn til
de tidligere mest benyttede spændinger, men forsøker
at opstille en saakaldt rationel spændingsrække, som
repræsenteres av en geometrisk talrække.
Som det fordelagtigste forholdstal anfører Riiden
berg Y 3 , hvorved man ved omkobling av transfor
matorer fra stjerne til trekant kan anvende samme
vikling for 2 forskjellige spændinger.
For at spændingsrækken skal passe ind i decitnal
systemet foreslaar dog Riidenberg istedetfor Y3 at
4
anvende Y10 — 1,778, som kun differerer 2,7 %
fra Y 3 •
Inden spændingsomraadet 1:10 faaes da følgende
»normale« spændingsværdier:
100 180 320 560
1000 1800 3200 5600 osv.
Denne teoretiske spændingsrække har den store
ulempe, at der intet hensyn tas til de nu benyttede
forbruksspændinger, og Riidenbergs forslag blev derfor
ogsaa imøtegaat og angrepet fra flere hold.
I et senere indlæg i diskussionen har Riidenberg
modificert spændingsrækken saaledes, at han for de
lavere spændinger retter den efter de almindelig be
nyttede glødelampespændinger, 127 og 220 volt og
ogsaa for de høiere spændinger søker at avpasse den
mere elter de tidligere »Richtlinien.«
Det var vistnok Sterns og Riidenbergs artikler,
som gav foranledningen til, at spørsmaalet om nor
malisering av spændinger blev tat op til behandling
av V.D.E.
Der blev nedsat en »Ausschuss fiir Normalspan
nungen«. Denne komites forslag til normer for drifts
spændinger for elektriske anlæg er offentliggjort i
E.T.Z. 1919 h. 12 og, forsaavidt trefasespændingerne
angaar, gjengit i følgende tabel (3 b).
Ved et anlægs » driftsspænding« forstaaes her den
spænding, som gjennemsnitlig hersker paa forbruks
siden av elektriske sammenhængende netdele ved nor
mal belastning. Forbrukssiden er den del av nettet
hvortil strømforbrukerne som lamper, motorer, trans
formatorers primærviklinger osv. er tilknyttet.
Paa forbrukssiden tillätes en spændingsvariation
Tabel 3b.
Forslag til tyske normer for trefase-driftsspændinger.
Normalspænd.
for alle tilfld.
volt
Normalspændinger for specielle tilfælder
Spænding i V Anvendelsesomraade ved nyanlæg
Kun for fugtige rum.
(Kun ved industrielle bedrifter,
hvor større løftemaskiner uteluk
ker anvendelsen av 380 V.
Kun ved saadanne indnstr. bedr.,
ved hvilke anvendelsen av 6000 V
medfører betragtelige ulemper.
Kun naar tilknytning til et
bestaaende net med en av
disse spænd. er sandsynlig.
60 000
1 00 000
150 000
med »normal-materiel« av indtil + 5 % og paa gene-
ratorsiden (eller transformatorers sekundærvikling) av
indtil ~Y 10 %.
4. Øsierrike. Skjønt den østerrikske elektrotek
niske industri neppe faar nogen betydning for os, tar
jeg Østerrike med i denne oversigt, da det — saavidt
jeg har kunnet finde -—- er det eneste land i Europa
foruten Tyskland, hvor der hittil er fremkommet »of
ficielt« forslag til normalspændinger. Dette forslag,
som er fremsat av Elektrotechnischer Verein i Wien,
er offentliggjort i »Elektrotechnik u. Maschinenbau«
1918 s. 125.
Normalspændingerne for vekselstrøm efter dette
forslag fremgaar av tabel 4.
Tabel 4.
Østerrikske forslag til normalspændinger for vekselstrøm.
Netspændinger
Forbruks
spændinger Bemerkning
IIO volt
2 20 »
380 »
Gjælder som sekun
dærspændinger.
Gjælder som over
føringsspændinger i
centralen.
(Fortsættes.)
120
220 j
380 f
5°°
il
3 000
’
5 °°°
6 000
1 o 000
1 5 000
25 000
35 000
50 000
5°°
Volt
2 000
3 000
6 000
I O 000
I 5 OOO
20 000
30 000
50 000
80 000
110 OOO
150 OOO
No. 24, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 193
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
