Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 27. 29. september 1919
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For at faa en bedre oversigt har jeg sammenfattet
alle de forskjellige spændinger i grupper, saaledes at
de spændinger, som ikke avviker mer end ca. io %
fra hinanden er opfort i samme gruppe. (De i stati
stikken opførte spændingsværdier er i de fleste tilfælder
heller ikke helt nøiagtige og er for en stor del opført
paa forskjellig grundlag).
Av tabel 5 a ser vi at av de 98 opførte verker
benytter 8g en forbruksspænding av 220-230 V. Av
disse har 33 verker nulleder og benytter en spænding
av 125 —130 V for lys og smaa husholdningsappa
rater, mens 4 av verkerne benytter 380 V for motorer
og 220 V for lys (dels ved anvendelse av 4 ledninger,
dels ved hjælp av smaa transformatorer for lyset).
De 4 verker hvor 380 V anvendes er nyere elek
tricitetsverker med fordeling paa landsbygden (Skiens
fjordens komm. Kraftselskap, Jæderens Elektricitets
verk, Hetlands og Haalands elektricitetsverker).
*
Tabd 3 b viser, som ventelig er, et betydelig
mere broget billede. Trods den foretagne sammen
dragning er der fremdeles 17 spændingsprupper mel
lem 2000 og 60000 V. Mest benyttet er, som det
vil sees, spændinger paa 5000—5600 V. Dette vir
ker paafaldende, da denne spænding i almindelighet
neppe kan siges at ha nogen teknisk økonomisk be
rettigelse, sammenlignet med en spænding av 6000 —
6600 V.
Den nærmest liggende forklaring forekommer mig
at være den, at 5000 V. oprindelig er valgt, fordi
5000 er et særdeles bekvemt rundt tal.
Ny turbinbaat.
En særdeles vellykket prøvetur blev torsdag den
18. ds. foretat med D/S »Aldebaran» fra Fredrikstad
mek. verksted. Baaten er bygget for regning av
Erik Brodin, Stockholm. Som flere tidligere leverte
baater er ogsaa denne forsynet med et turbinmaskineri
(STAL) paa 1200 IHK fra Svenska Turbinfabriks
A/B Ljungstrøm j Finspong, som her i landet represen
teres av A/S Per Kure, Norsk Motor & Dynamofa
brik, Kristiania.
Elektriciteten og1 Industrien.
Elektricitetssaken i Vestfold. Overingeniør Moe har ifl.
»Vestfold» fremlagt en plan for fylkets elektricitetsforsyning som
i korthet gaar ut paa samkjøring av en række av de større
kraftverker i Vestfold sammen med utbygning av Dalelven,
som er en bielv til Laagen, og endel stryk i Laagen. Dalelven
som kan yde 5500 døgnhestekræfter skal bygges som topdrifts
anlæg — altsaa paa samme maate som Eggedalsfaldene, tilhørende
Drammen. Disse fald i utbygget stand skulde tilknyttes de
kraftverker, som tilhører Treschow, nemlig Hogstad og Kiste.
Alene utbygningen av Dalelven som ved topdrift — altsaa
Morten Johannen boktrykkeri.
Telefon 1605 — Redaktør: Berg-Jøeger. — Daas gate no. 18.
drift bare nogen maaneder i aaret — kan gi 15 — 16000 hk.
vil koste 5—6 millioner. Men hele planens realisation vil
koste adskillige millioner i tillæg til det.
A/S De Norske Saltverker. Ovennævnte firma har i længre
tid drevet forberedende arbeider og undersøkelser vedrørende de
store anlæg for utvinding av salt, der er planlagt paa Vestlandet.
Disse arbeider er nu saa langt fremskredne, at man har besluttet
at opføre en forsøksfabrik paa Osterøen for nærmere at uteks
perimentere metoden, før man gaar til fabrikation i stor stil.
Ordren paa det elektriske utstyr for denne forsøksfabrik er nu
placert hos A/S Per Kure, Norsk Motor- og Dynamofabrik. Der
vil foruten en række mindre motorer bli levert 2 store høispæn
dings-turbomotorer paa henholdsvis 750 og 150 hk. for drift av
kompressorer. Den av motorerne utviklede varme vii bli nyttig
gjort i tørkningsøiemed.
Elektricitetssaken i Stenkjær. Stenkjær bystyie har ifølge
»Nidaros» besluttet at kjøpe Stenkjærfossen mølle og elektricitets
verk overensstemmende med det foreliggende tilbud. Overta
gelsessummen dreier sig om 400 000 kr. Verket har koncession
paa kraflleverancen i Stenkjær, men har dog ikke paa langt nær
kunnet tilfredsstille behovet. Foruten kjøpet av verket beslutte
des ogsaa at leie 250 —300 kW fra Ogndal kommunes nye kraft
station i Støa efter en aarspris av 125 kr. pr. kW. Tidligere
er fra Stod leiet 150—250 kW, som koster byen 115 kr. pr.
kW pr. aar.
Redaktionen sluttet 28. september.
ab e 1 5 b
er ved norske elektricitetsverker
og overføringsspændinger.
Trefase-driftsspændinger
B. Generator
Spænding
i kV
Antal ti 1-
fælde efter
statistik
Bemerkninger
3 — 3-3
4,5— 4.6
5 — 5, 6 Derav 3g med 5 5,2 kV
5,8— 6
7 — 7,5
10 —10,5
1 5 —16,5
Derav 5 i tilknytning til Glom
mens Træsliperi
20 —22
30 —33
38
2
9
4
48 —5°
58 —60
Den næst hyppigst anvendte spændingsgruppe er
10000—10500 V., dernæst kommer 3000 —3300 og
7000-—7500 V. o. s. v
Vi skal senere kort komme tilbake til omtalen av
endel av disse spændinger. (Fortsættes.)
2
12
17
2 5
45
T
3
i o
2
4 6
5
1 o
1 7
2
4
8
8
1
2
1
222 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1919/0234.html
