Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 16. januar 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a — avstanden mellem ledernc.
/ = strømmen i ampére,
/ = længden,
F = Kraften,
- 2/*-/ n
r — Dyn.
I OOfl
„ 2 • 40,0002 -200 .
F — = 3,26 • to8 Dyn.
XOO • 20
~ 326 kg.
hvor
/ og a las begge i samme enheter, f. eks. cm.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 2, 1920
har sin maksimalværdi, og vil ligge helt paa den ene
side av nullinjen, hvis spændingen netop passerer
gjennem nul i dette øieblik
vi, at avstanden mellem samleskinnerne er 20 cm, og
avstanden mellem 2 støttepunkter f. eks. 2 meter, fin
der vi for denne længde den følgende frastøtning
Som vist paa figuren (12) kan man ogsaa opfatte
den usymmetriske strøm som bestaaende av to deje,
nemlig den symmetriske strøm plus en gradvis ut
døende likestrørasirapuls; sedvanlig er denne impuls
ganske kortvarig, og strømmen blir helt symmetrisk
efter nogle faa perioder, mens det som omtalt ofte
varer flere sekunder førend strømmen naar ned til sin
blivende værdi.
Dette er frastøtningen for den symmetriske effektive
strøm (/eff ); siden imidlertid /max = Y~.2 -/eff. er den
største øiebliksværdi av kraften altsaa (V"’a)2 — 2 gange
saa stor, og i tilfælde av, at strømmen ligger hell
paa den ene side av nullinjen, hvad der jo altid er
en mulighet for, omtrent (2/2)"= 8 gange saa stor
eller 8 • 326 = 2600 kg.
Det er ikke alene i vekselstrømsankeret, at sterke
strømme optrær under kortslutningen ; ogsaa magnet
feltet blir sterkt paavirket gjennem transforraatorvirk
ning mellem stator og rotor. Som omtalt er strøm
styrken i første øieblik væsentlig begrænset av ankerets
selvinduktion; saa snart strømkredsen imidlertid er
sluttet, begynder strømmen at avmagnetisere magnet
polerne paa grund av ankerreaktionen; feltet vil na
turligvis molsætte sig denne avmagnetisering, og der
induceres derfor overordentlig sterke likestrømme i
magnetpolerne i samme retning som den normale like
strøm; disse strømme opnaar ofte værdier paa 7 —10
gange den normale magnetiseringsstrøm i første øieblik,
men derefter dør de gradvis ut samtidig med magnet
feltet og strømmen i ankeret.
Dette er naturligvis kun øiebliksværdien\ hvis man
ønsker at kjende den effektive kraft for den første
periode, i tilfælde av at strømmen ligger helt paa den
anden side av nullinjen, da kan det let vises, at denne
vil være 3 gange den tilsvarende værdi for symmetrisk
strøm. Man kan nemlig opfatte den pulserende like
strøm, som oscillogrammet viser, som en sum av en
almindelig vekselstrøm zeff. og en likestrøm av størrelse
y a -*w. ; men den effektive strøm, som svarer til en
likestrøm [a] og en vekselstrøm {b), der flyter i den
samme leder, er som bekjendt / = ]/a2 b2 eller
i dette tilfælde / = Vi*eff.2 + {V 2 • *eff.)* =Y3 • Uff.
og kraften er derfor (V^3 = 3 gange saa stor.
Som det ses av oscillogrammerne (fig. 14) er disse
strømme i nogen grad pulserende, og pulseringen har
et periodetal, der svarer til det normale for 3-fasedc
kortslutninger og det dobbelte herav, naar kun to av
viklingerne er kortsluttede. Som man ser, er det ret store værdier, som der
her kan bli tale om, og man forstaar godt, hvor nød
vendig det er, at endeviklingerne i en generator er
försvarlig fastgjort til stellet og indbyrdes avstivet.
Hvor kortslutningsstrømmen kjendes, kan dens
mekaniske virkninger naturligvis beregnes. Nogle
faa eksempler kan muligvis være oplysende.
Forholdene i en transformator er ogsaa av interesse
1 denne henseende, særlig fordi den enorme tiltrækning
mellem de forskjellige spoler, som her kan finde sted
under kortslutning, har medført en fuldstændig front
förändring i konstruktionen av store transformatorer,
ihvertfald i amerikansk praksis. For at opnaa god
spændingsregulering var det saaledes tidligere anset for
konstruktørens opgave at bygge en transformator med
en saa liten selvinduktion i viklingerne som mulig,
og mange seiv store transformatorer blev bygget med
kun i x/2—2 pct. impedans og altsaa endnu mindre
reaktans.*) Men naar en saadan transformator blev
forbundet til et samleskinnesystera, hvor en praktisk
talt ubegrænset generatorstyrke var parallelforbunden,
ja, da vilde en kortslutning paa sekundærsiden av
transformatoren kun bli begrænset av impedansen i
denne, og hvis impedansen f. eks. ikke var mere end de
2 pct., vilde kortslutningsstrømmen bli 50 gange nor
malstrømmen. At den mekaniske tiltrækning og fra
støtning, fremkaldt av saadanne strømme, ikke nemt
kan motstaas, kan ses ved beregning. Flere, bl. a.
Steinmetz**), har utviklet formler for beregning av en
saadan tiltrækning. En av dcm er:
Fra Biot’s og SavarFs lov kan vi saaledes let ut
lede en formel for frastøtningen mellem 2 parallele
ledere under kortslutning, f. eks. 2 samleskinner i en
station.
Under forutsætning av cirkulært tversnit fmder man:
Hvis vi nu f. eks. antar en strømstyrke paa 40000
arapére (effektiv og symmetrisk), hvad der ingenlunde
er overdrevet for en moderne stor central*), og antar
*) I en interessant liten artikel i A. I. E. E. Transactions
1917 beskriver Juhnke resultatet av en alvorlig kortslutning paa
en av kablerne av det store Chicago »Common wealth Edison
Co.t Systemet her er 25 9000 volt og er ualmindelig godt
forsynt med induktionsspoler; de forskjellige stationer, som var
parallelforbundne i kortslutningsøieblikket, hadde en samlet effekt
av 251 000 kW. Juhnke utregner, at kortslutningsstrømmen var
58oooamp. og vilde ha været 106000 amp , hvis systemet ikke
hadde været forsynet med induktionsspoler.
*) Se »Transactions of A. I. E. E.< 1911, Vol. 1, pag. 379:
Steinmetz »Magnetic Fields«.
**) Med 2 pct. impedans mcnes naturligvis, at spændings
faldet i fase med impedansen ved > fuld normal strømstyrke er
2 pct. av normalspændingen etc.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
