Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 26. januar 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
Organfor »Norsk Elektroteknisk Foreningcc ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
lill 1 ll
N°_: 3. KRISTIANIA 26. JANUAR 1919. 33. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 9.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbaand kr. 22.00. Betalingen erlegges
forskudsvis. — Annoncepriser: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm.
Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
Faren ved kortslutninger paa store vekselstrømsanlæg og anvendelsen av induktionsspoler som beskyttelse derimot. Av cand. polyt.
A. J. Bang. (Forts.). — Utenlandske kul eller norsk vandkraft som varmekilde for vore boliger. Foredrag av ing. A. Saxegaard. —
Glødelampernes porcelænskraver.— Norsk Elektroteknisk Förenings organisation. — Elektriciteten og industrien.
Faren ved kortslutninger paa store vekselstrømsanlæg og anvendelsen av
induktionsspoler som beskyttelse derimot.
Av ingeniør, cand. polyt. A. J. i dansk »Elektroteknikeren».
Bang (Forts.)
justering av et relæ, bør man naturligvis vælge denne,
saaledes at relæet ogsaa vil aapne oljebryteren for
betydelig mindre
Kortslutningsstrømine i ledningsnet.
(f. eks. 50 pct.)
Det er ofte av betydning tilnærmelsesvis at beregne
korslutningsstrømme for forskjellige punkter i et givct
ledningssystem; f. eks. forutsætter styrkeberegningen
av generatorer, transformatorer o.s.v. kundskap herom;
men ogsaa med det formaal for øie at gi de mange
automatiske relæer, som benyttes i moderne transmis
sionssystemer i forbindelse med oljebrytere, en hen
sigtsmæssig justering, er det nødvendig at kjende de
strømme, som kortslutning fører med sig; ellers er det
neppe mulig at sikre sig, at den beskadigedc maskine
eller ledning, og kun den alene, blir frakoblet syste
met; dette er særlig nødvendig, naar mange ledninger
og stationer er förbundne i parallcldrift.
end den bereg
nede maksimal
strøm.
Etpar eksem
ger kan utføres
I. La os an
ta, at vi har et
anlæg bestaaende
av:
Man regner gjerne i saadanne tilfælder for simpel
hets skyld, at der slet ingen motstand er i kortslut
ningsstedet; dette er som regel tilnærmelsesvis korrekt;
f. eks. vil en lysbue paa en transraissionslinje som
regel ha en ganske betydningsløs motstand, sammen
lignet med den øvrige impedans i strømkredsene o.s.v.
Helt sikkert er dette dog naturligvis ikke; det kan
f. eks. hænde, at vinden blæser en lysbue ut i form
av en tynd snor og derved forøker dens motstand
saa betydelig, at strømmen daler og kanske helt gaar
ut; ja seiv i underjordiske kabler har man eksempler
paa at en kortslutningsstrøm igjen er stanset ved at oljen
i kablen er flydt hen til kortslutningsstedet. Slikt er
dog kun de sjeldne undtagelser. Men muligheten for
nogen reduktion av strømstyrken paa grund av mot
standen i kortslutningsstedet er naturligvis tilstede;
hvorvidt man tør ta hensyn dertil eller ikke, avhænger
av formaalet for beregningen. Gjælder det om at
beregne styrken av en konstruktion, vil man naturlig
vis regne med den størst mulige strøm; men gjælder
det paa den anden side om at bestemme den rigtige
En 10 ooo
kW-generator —
11 ooo volt
525 amp., fllld Fig. 16. En 1 10 OOO volt lysbue, som
belastning med var indledet ved at anbringe en tynd
t n nrt bpavndel- kobbertraad omkring isolalorkjæden før
” ‘ strømmen slultedes. — 20000 kW i gene
sesrcaktans, og at ratoren og transformatoren bruktes for for
denne er koblet søket. Som man ser blæses en saadan
til en transfor- lysbue gjerne bort fra isolatoren, og den
mator, likeledes voldsomme hete, som en saadan lysbue
utvikler, vil derfor væsentligst beskadige
paa 10 OOO kVV., den nedersle og øverste isolator, hvor
men med 4 pct. lysbuen har sine endepunkter (se fig. 17).
reaktans, og at
denne forøker spændingen til 66 ooo volt.
La høispændingssiden av transformatoren igjen være
förbunden med en transraissionslinje, som er kortsluttet
paa alle 3 faser i en saadan avstand fra transforma
toren, at den ohmske motstand mellem transformatoren
og kortslutningsstedet for hver fase er 25 ohm og den
tilsvarende reaktans 10 ohm (Fig. 20).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
