Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 16. februar 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
Organfor »Norsk Elektroteknisk Fovening«. .ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
KRISTIANIA 16. FEBRUAR 1919. 33. AAK(j.
N£: 5.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 9.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbaand kr. 22.00. Betalingen erlaegges
forskudsvis. — Annoncepriser: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm.
Reservert plads tillæg av 3 øre pr mm. Utenlandske annoncer 3 ore mere pr. mm.
Indhold :
Er 220000 volts kraftoverføringer praktisk gjennemførbarr ? Av ing. J. C. Holst. — Faren ved kortslutninger paa store veksel
trømsanlseg og anvendelsen av induklionsspoler som beskyttelse derimot. Av cand. polyt. A. J. Bang. (Slutn.). — Norsk Elektro
teknisk Förening. — »Telefon utover landet*. — Notiser. — Elektriciteten og industrien. — Bøker, kataloger etc.
Er 220 000 volts kraftoverføringer praktisk gjennemførbare?
Av ingeniør J. C. Holst
samtidig virkende antat vindbelastning paa ca. 40 kg.
pr. m. 2 og et isbelag paa 38 mm. tykkelse, alt ved
en temperatur paa — 20° C.
Dette spørsmaal blev isommer drøftet av A.I.E.E.,
hvor Mr. A.E. Silver, Electric Bond & Shau Company,
fremla en længere utredning, som vi efter referat i
»El. World* nr. 26 for 1919 skal faa gi et resumé av.
Saken kan ogsaa hos os gjøre regning paa meget stor
interesse ved de mange erfaringsdata denne utredning
bringer.
Ved de foretagne beregninger har Silver fundet,
at den økonomiske grænse nedad for anvendelsen av
220 kV ligger ved 100 000 til 125 000 kW pr. led
ningssæt. En mindre belastning vilde føre til daar
ligere økonomiske resultater. Nogen grænse opad har
han ikke stipulert, da han mener denne snarere vil bli
fastlagt av det antal ledningssæt man finder at ville
anvende av hensyn til driftssikkerheten og belastnings
fordelingen.
A. E. Silver uttaler, at 220 000 volt er en logisk
spænding for anlæg med store ledningslængder og høi
overføringskapacitet. Denne spænding kan allerede
nu økonomisk og teknisk forsvares paa grundlag av
erfaringer fra bestaaende anlæg ved lavere spændinger.
Principerne ved utførelsen vil bli de samme, og de
samme isolationsmaterialer kommer til anvendelse;
forskjellen vil kun bestaa i større isolationsmængder
og økede avstande.
Rækkevidden i overføringslængde er meget stor.
I sine beregninger har han gaat ut fra 400 km. som
en økonomisk grænse. I fig. 1 og 2 er angit grafisk
en økonomisk sammenligning mellem overføringer ved
154000 og 220000 volt avhængig av avstanden.
Denne sammenligning er basert paa fire 2 2o.kV-led
ninger og syv 154 kV-ledninger. Omkostninger og
watt-tap omfatter ledningerne og transformatorerne i
begge ender samt synkronkompensatorerne. Lednings
omkostningerne er sat til kr. 50000 pr. km. for 154
kV og kr. 60 000 pr. km. for 220 kV. Som lednings
materiale er forutsat aluminium med staalkjerne med
et staaltversnit paa 50 mm. 2 og et aluminiumtversnit
paa 360 mm.2. Tåpene er beregnet for en bclast
ningsfaktor av 0.95 og en arbeidsfaktor paa 0.85.
Strømprisen er sat til 2 øre pr. kW-time. Driftsutgif
terne er sat til 13 pct. for linjen og 1 5 pct. for under
stationerne.
Det er dog ønskelig at faa utført enkelte nærmere
undersøkelser for at komme til de heldigste konstruk
tioner, seiv om problemet som helhet kan ansees løst.
Den økonomiske anvendelse av 220 000 volt er
særlig begrænset til overføring av store kraflmængder
over lange avstande uten mellemstationer, og kan al
mindeligvis ikke benyttes ved sammenknytning av flere
mindre kraftanlæg til et fælles overføringssystem.
Sammenkobling av 220 kV-linjer kan kun tænkes
hvor der ikke findes et sekundært fordelingssystem
som kan vareta denne funktion og hvor der opnaaes
særlig store utjevningsfordele ved sammenknytningen,
eller hvor de kan tjene som forbindelsesled i reserve
øieraed i et 2i o kV-ledningssystem.
Koronatapene danner en betydelig faktor ved 220
kV. Der er derfor forutsat en midlere høide over
havet paa 300 m., en stormfaktor paa 12.5 pct. og
en barometerstand paa 7 r cm. under storm. I fig. 3
er indtat en kurve over koronatapene i avhængighet
av ledningsdiameteren.
Anlægsutgifterne i en 220 kV-overføring, indbefat
tet transformatorarrangementerne vil være saa høie, at
der vil være særlig grund til at søke disse anlæg
kontinuerlig belastet og overlate spidsbelastningerne
til billigere, mere nærliggende, mindre anlæg.
Av hensyn til størrelsen av de interesser som vil
være avhængig av en saadan overførings driftssikker
het, maa der benyttes høiere sikkerhetsfaktorer end
vanlig. Saaledes antydes eksempelvis som grundlag
for beregningcn for ledningernes vedkommende en
Tre almindelige typer av ledninger blev undersøkt,
nemlig aluminium med staalkjerne, kobber med staal
kjerne og kobber alene. Disse kan sammenlignes
saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
