Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 16. februar 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For 1914 var følgende kraftanlæg med over
20000 hk. i drift:
Löntsch utbygget for 66 000 hk. inkl. utvidelse
Biaschino 55000 » » >
Chippis-Rohne 52500
Campologno 45 999
Chippis-Navizenze 32610
Augst-Wyhlen 31200 »
Albulawerk 24600 »
Spiez 2 2 400
Martigny-Bourg 20 600
Kandergrund 20000
Turbinindustrien i Schweiz.
Indførsel Utførsel
1913 1916 1917 1918 1913 1916 1917 1918
7936 735 6 6i °7 5464
193 33
Redaktionen sluttet 14. februar.
1920, No. 5
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
styres beslutning om at herrederne i fællesskap gaar til utbyg
ning av Buruvasdraget for elektrisk forsyning til bygderne, hvis
fylkesplanen ikke blir realisert snarest. Til sammen med de tre
valgte fra Støren at planlægge det fornødne til eleklricitetssakens
hurtige fremme, skal der senere opnævnes et lignende anlal
mænd fra Singsaas. (»Trondhjems Adresseavis»)
Aasta skal utbygges. Ifølge »Østlændingen» har Hamar,
Vang og P’urnes kraftselskap beslutlet at utbygge Aasta elv
i Vang ålmenning. Utbygningen skal kunne gi 7000 hk.
De samlede utgifter vil bli 7 200 000 kroner. Utbygningen skal
være færdig i 1927. Som bekjendt er der for tiden stor kraft
mangel paa Hedemarken, saavel til lys som til industrielt bruk.
Elektrisk kraft i Lærdal. I Lærdal har kommunen be
sluttet at bygge et elektricitetsverk. Man har i den anledning
indkjøpt Svartekjelsvasdraget, som man har tænkt at faa utbygget
paa 600 hestekræfter. Lærdal vil sandsynligvis samarbeide
med Borgund Herred. Foreløbig vil et av de nævnte vasdrag
være nok for begge kommuner. Det andet vil man ha i reserve.
Verein schweizerischer Maschinen-lndustrieller har
i sin oversigt over maskinindustriens stilling i Schweiz
i 1918 indtat en oversigt over indførsel og utførsel av
forskjellige maskiner, hvorav der hitsættes, opsat i tons:
Lardal kommune i Laagendalen har besluttct at gaa til
utbygning av elektricitetsverk. Den hele leverance av transfor-
Som det fremgaar, har der under krigen været en
ikke liten tilbakegang i utførsel av nævnte maskiner,
mens derimot autoraobiler og verktøimaskiner viser en
sterk stigning, henholdsvis fra 2215 og 979 tons i
1913 til 4466 og 15 231 i 1916 og 4150 og 5704
i 1918.
matorer og apparater er overdraget A/S National Industri. Kraften
skal leveres som 1000 volts trefaset vekselstrøm fra Tønsbcrgs
kommunes kraftanlæg ved Witlingfos.
Saudefaldene. Der er i disse dage avholdt takst over A/S
Saudefaldenes eiendom i Sauda. Taksten blev sat til 20,6 mil
lioner, omfattende selskapets eiendomme i Sande. Blandt disse
er den færdige kraftstation nr. 1 paa 30000 hk. og den ufuldfør e
kraftstation nr. 2 paa 1 5 oco hk., som ventes færdig utpaa høsten.
Kristiania kommunale Elektricitetsverk har bestilt 15 stk.
større oljetransformalorer ved A/S National Industrie iransfor
matorfabrik.
En ny traadles opfindelse. Marconiselskapet har gjort en
ny opfindelse, som vil bli av stor betydning for skibsfarten.
Skibe, som er forsynt med den nye indretning, vil kunne rope
liverandre op ved at ringe paa en klokke omtrent som naar man
benylter sig av en telefon. Et skib i havsnød kan ringe paa
klokkerne paa alle de skibe, som befinder sig indenfor det traad
lø-e apparats rækkevidde. Marconitelegrafisten ombord behøver
ikke længere at holde vakt og lytte efter den traadløses bud
skaper. Saasandt skibet er utstyrt med den nye opfindelse, kan
det nøies med en telegrafist istedenfor tre. Telegrafisten kan
lægge sig til at sove med den nye »vækkerklokkes ved siden av
sig, og klokken ringer like kraftig enten det nødlidende skib
befinder sig i en avstand av 20 eller 200 engelske mil.
»Jernindustri« heier et nyt tidsskrift, som utgis av De
mekaniske verksteders landsforening. Det nelop utkomne nr. 1
indeholder illustrerte artikler om bedrifter og mænd inden verksteds
induslrien, om bedriftsledelsen (bedriftsraadene), den faglige folke
undervisning, maskintolden, nybygningskontrakten og verkste
derne, overenskomsterne i den skandinaviske verkstedsindustri,
om dyrtid og løn, om 8 timers loven, om den utenlandske kon
kurrance osv. Tidsskriftet redigeres av cand. oecon. J. H. Lyshoel.
Gransherred kommune i Telemarken har nu gaat til ut
bygning av elektricitetsverk, og har bestilt saavel transformatorer
som apparater og linjemaleriel hos A/S National Industri. Der
blir ca. 80 km. høispændt fjernledning og likeledes ca. 80 km.
lavspændt, 220 volts net med ca. 45 fordelingstransformatorer.
Kraften skal leveres fra Aalifoss Kraftstation. Fordelingsspæn
dingen blir 1000 volt. Anlægget skal være færdigmontert til
høsten. Anlæggets konsulenter er Nissen & von Krogh.
Enkelte numere af vort tidsskrift sælges i Kristiania i
aviskioskeme ved Grand hotel — Stortingsplads —
Valkyriegaden — Grønlands kirke — Thv. Meyers jade —
Brandvagten og jernbanestationerne.
Elektricitetssaken i Singeaas og Støren. Singsaas herreds
styre beslultet i sidste møte enstemmig at tiltræ Støren herreds-
Redaktør: Berg-Jæger. — Fast medarbeider; J. C. Holst.
Redaktionens adresse: Daas gate no. 18. — Telefon 1605.
Morten Johansens boktrykkeri.
Elektriciteten og Industrien
(Morgenavisen, Bergen).
Bøker, kataloger etc.
Dynamo-elektriske maskiner 751 86
42
Dampkjeler 3067 1274 1273 702 2 111 3925 1412 xi 3 8
Dampmaskiner og turbiner 763 282 11 2 137 5595 3541 3681 2634
Vandturbiner 394 266 97 1 70 4939 4491 3666 3941
Forbrændingsmotorer 1 92 119 155 58 6372 7904 556i 4646
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
