Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 6. 26. februar 1920
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tariffer?
Av overing. Joh. A. Haga.
35 000
47 644
78 200
90 200
i9°5 100 000
141 820
159 177
178 35°
298 651
1907
1909
i 9 11
151 904
1912
*
Naturlig impregnering av furutrær.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 6, 1»20
tilbake til kokning med ved, kul eller gas, og maa
opgi al elektrisk opvarmning.
Skal vore elektricitetsverker gaa til
omlægning av de gjældende
I ovenfor antydede retning bør ikke utviklingen
tvinges hertillands. Tysklands og Sveriges erfaringer
kan ikke uten videre lægges til grund; omplantet paa
norske forhold vil de bringe skuffelser som kan und
gaas.
Som bekjendt er salget av elektrisk energi her i
landet til kombinert lys og teknisk bruk i regelen
basert paa abonnentens ubegrænsede dispositionsrct til
den leiede elektriske energi døgnet og aaret rundt.
Man undgaar derved maaling av kilowatt-timetallet og
har kun en enkel strømbegrænser (vippe).
Der er da mere grund til at trække sammenlig
ninger mellem Norge og Schweiz, et land med mange
likhetspunkter med vort land.
Angaaende forholdet mellem abonnenter med fast
aarspris og maaler i Schweiz gir statistikken følgende
oplysninger:
I den seneste tid er der fra forskjellige hold fore
slaat at gaa over til kilowatt-timemaaling resp. dobbelt
tarifsystem — fast aarspris -f- kilowatt-timebetaling.
Antal kunder med Antal kunder med
fast aarspris maaler
Hensigten hermed skulde være at muliggjøre større
tilknytning ved adgang til øket salg, idet man efter
erfaringer fra utlandet mener at kunne vente en væ
sentlig nedgang i samtidighetsfaktoren ved overgang
til maalersystemet.
Samtidighetsfaktoren her i landet er gjennemsnitlig
opgit til 0,5, mens den i Sverige (med kilowatt-time
beregning) oplyses at være 0,25 (J. C. Holst: Elektri
citeten og økonomien).
Som det sees fandtes der i 1912 rundt dobbelt
saa mange kunder med fast aarspris som med maa
ler. 41 °/o av alle verker benyttet i 1912 kun fast
aarspris, 23 % fast aarspris og maalere og 36 °/o
bare maalere.
Jeg vil her indskyte den beraerkning, at samtidig
hetsfaktoren for de fleste norske verker i statistiken
utvilsomt er altfor høit opgit.
Den faste aarspris som er den naturligste tarif
ved vandkraftverker, har utvilsomt bidradd sterkt til
at fremme elektricitetsforsyningen i Schweiz
I de senere aar er der nemlig av de tusener kon
sumenter anskaffet strømforbrukende apparater i stor
maalestok og lagt mest mulig an paa utnyttelse av
strømmen til forskjellige formaal. Verkerne vil som
grundlag for statistiken vistnok i regelen kun opgi den
mindre installationsværdi fra tidspunktet for abonnen
tens tilknytning, mens den virkelige installationsværdi
kan være betydelig større.
Efter min opfatning berettiger seiv ikke den nu
værende elektricitetsnød til uten videre at forlate
systemet fast aarspris.
Det forekommer mig at der maa finnes andre
midler til at møte denne formodentlig forbigaaende
nødstilstand. End om man gik til midlertidig ratione
ring i den kritiske tid ved de verker hvor dette
maatte vise sig nødvendig?
Efter mit skjøn bør man efter ovenstaaende vistnok
regne med at den virkelige gjennemsnitlige samtidig
hetsfaktor her i landet f. t. ikke er høiere end 0,35,
snarere lavere.
En anden utvei er i sterkere grad end hittil at
knytte de forskjellige verker sammen. Ogsaa her har
schweizerne været fremsynte med sin »Eidgenössisahne*,
en storstilet sammenknytning av en række større kraft
anlæg.
Ved overgang til maalersystem er det-derfor mere
end tvilsomt, om den tilsigtede store reduktion av
samtidighetsfaktoren opnaaes.
Der er grund til at anta at vore klimatiske forhold
medfører en høiere samtidighetsfaktor end i andre
lande, idet mørketiden automatisk tvinger spidsbelast
ningen tilveirs paa enkelte kritiske dage.
Foranlediget av hr. driftsbestyrer A. Anderson’s
artikel om dette emne i E.T.T. nr. 4 skal jeg med
dele, hvad jeg har hørt en gammel tjærebrænder for
tælle om »hvorledes man lavet altømmer«.
Her virker vipperne med sin rnomentane varsling
nu regulerende. En tilsvarende regulering mangler ved
maalerne; man kan derfor befrygte baade høiere spids
belastninger og hyppigere driftsforstyrrelse efter ind
førelse av maalere. Naar en bonde besluttet at bygge hus, utvalgte han
i sin skog de største og mest retvokste trær og barket
dem av. Han barket ikke grenene, men lot dem
staa urørte. Træet vil da >lage« sig seiv, og dette
sker ved at harpiks og tjærestoffene trænger fra roten
og ut i de ytre trælag. Træet faar nu staa i ro i
»nogen aar«, for at det skal bli helt gjennemtrukkct
av disse stoffer. Naar saa træet hugges, er det helt
igjennem »al«. Med »al« betegnes tjære- og harpiks
holdig furutræ eller hvad hr. Anderson betegner malm
furu, Sligt tømmer var »fett at ta paa som spikrot*,
sa tjærebrænderen.
Belastningsfaktoren, som hittil har øket jevnt ved
vore verker, vil synke ved overgang til maalere, kun
derne vil reducere sin aarlige brukstid og vandkraft
anlæggene vil kunne spare vand.
Efter sidste vinters erfaring vil dette utvilsomt for
flere verker ha sin betydning ialfald under eksceptio
nclt ugunstige nedbørsforhold.
Men for det store flertal av verker og under nor
male forhold betyr denne besparelse kun at vandct
render unyttet, mens maskineri, kraftledninger og for
bruksapparater blir daarlig utnyttet, kunderne gaar
49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:54:18 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1920/0059.html
