Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 18. mars 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Elektroteknik og Maskinindustri *
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förening* ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening*
Ni 8. KRISTIANIA 18. MARS 1920. 33. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 9.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbaand kr. 22.00. Betalingen erlxgges
forskudsvis. — Annoncepriser: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. late side 30 øre pr. mm.
Reservert plads tillteg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
Om radiotelefoniens utvikling under krigen. Foredrag av avdelingsingeniør L. Kristiansen iN.I. F. med diskussion. — Sam
tidighetsfaktoren og strømtarifferne, av ingeniør J. C. Holst. — Strømretnings- og polaritetsregel. — Av tilsynsmændenes ind
beretninger for 1918. — Elektricitetsvæsenet. — Store leverancer. — Bøker, kataloger.
Om radiotelefoniens utvikling under krigen.
Foredrag av avdelingsingeniør L. Kristiansen i N. I. F.’s møte 23. januar 1920.
og stod i forbindelse med hinanden under hele reisen.
Det var ikke saa længe efterat telefonering pr.
traad var kommet i bruk som et almindelig benyttet
kommunikationsmiddel før telegraf- og telefoningeniø
rerne begyndte at spekulere paa om ikke telefoneringen
kunde ske uten ledningstraad mellem stationerne.
Maalet blev ogsaa i meget beskeden maalestok naaet
ad forskjellige veie dog uten at der fremkom noget
praktisk og for offentligheten brukbart system. Av
disse mere eller mindre famlende forsøk kan nævnes:
Senere hørte man ikke noget særlig opsigts
vækkende om utviklingen, før det amerikanske telefon
firma Western Electric Co. bekjendtgjorde resultaterne
av endel eksperimenter, som firraaets ingeniører havde
utført. De havde opnaaet at overføre talen — uten
forbindende ledning — fra Arlington (ved Washing
ton) til Mare Island i Californien ca. 3800 km., fra
Arlington til Port Darien ved Panamakanalen, fra
Arlington til Honolulu, 8300 km. eller vel saa langt
som fra Kristiania til Madagaskar. Under disse for
søk blev talen fra et almindelig telefonapparat over
en almindelig telefonlinje »overdraget* til den traad
løse forbindelse og derfrå ført gjennem verdensrum
met til mottagerapparaterne. Antennen for disse forsøk
var 180 m høi og der benyttedes ca. 9 kW energi —
60 amp. med 6000 meters bølgelængde.
1. Ducretets hydrotelefoni der benyttede galvaniske
strømme gjennem vandet eller jorden. Der opnaaedes
i 1902 ca. 1 km. taleavstand.
2. Induktionstelefoni hvor taleoverføringen sker ved
elektromagnetisk induktion mellem parallelt utspændte
traade. Den engelske telegrafingeniør Preece opnaaede
i 1899 ca. 13 km. taleavstand, men brukte hertil n
km. traad.
Saa hørte man i de par følgende aar intet videre
om utviklingen. Patent-processer o. 1. gjorde for
mentlig at de som arbeidede med opgaven maatte
gjøre dette i stilhet. Specialisterne paa den traadløse
telegrafis omraade og de som fulgte med i patent
literaturen forstod imidlertid at der arbeidedes energisk
paa den videre utvikling av systemet.
3. Lysbuetelefonien, der benytter en saakaldt syn
gende buelampe i brændpunktet for et parabolspeil
som avsender. Man talte imot en mikrofon hvorved
fremkaldtes variationer i lampestrømmen, der atter
resulterede i tilsvarende variationer i den fra speilet
utstraalede lysmængde. Avsenderspeilet var indstillet
imot et lignende mottagerspeil i hvis brændpunkt var
anordnet en seléncelle i serie med en høretelefon
og et batteri. Sélenets ohmske motstand forandrer
sig med lysbestraalingen, hvilket har tilfølge variatio
ner i strømmen gjennem telefonen, saaledes at talen
gjengis ganske nøiagtig. Ruhmer opnaaede 15 kilo
meters taleavstand*
Efteråt De forenede stater var traadt ind i krigen,
saramenkaldte chefen for det amerikanske »Signal
corps«, generalmajor Squier — der seiv er en frern
ragende telegraf- og telefoningeniør — en konferance
av specialister paa sit kontor den 22. mai 1917 og
stillet dem det spørsmaal om de kunde istandbringe
et traadløst telefonsystem for anvendelse paa flyve
maskiner. Nærmere præcisert bestod opgaven i: Traad
løs telefon fra kommandopladsene og til flyverne og
i omvendt retning — samt mellem flyvemaskinerne
indbyrdes. De tilkaldte ingeniører og flyveeksperter
tok opgaven op til løsning og allerede i august samme
aar kunde man samtale mellem flyvemaskinerne paa
indtil 40 kilometers avstand, hvorefter prøveapparater
straks blev sendt til fronten i Frankrig for praktisk
prøve. Disse gav et saa godt resultat, at der blev
oprettet en ny taktisk flyver-cnhet »The voice com-
Længere kom man ikke med disse metoder.
Først efter at den traadløse telegraf var blit virke
lighet, og man derigjennen hadde faat rede paa de
veie, paa hvilke løsningen maatte søkes, kunde man
komme videre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
