Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 8. april 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förenings ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
KRISTIANIA 8. APRIL 1920. 33. AARG.
N°: 10.
Utkommer 3 gange mtanedlig til en pris av kr. 9.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbiand kr. 22,00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Annoncepriser: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. ram.
Reservert plada tillseg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øra mere pr. mm.
Indfiold. :
Moderne kraftoverføringsanlæg. Foredrag av professor dr. ing. W. Petersen. — Tekniske bemerkninger til bedømmelse av elek
triske banemotorer. Av ing. A. Tofte Thuesen. — Østlandets kraftforsyning og vort elektricitetsvæsens admiaistrahon. Av ing.
E. Kraabøl-Jørstad. — Samtidigbetsfaktoren og strømtariffer. Av overing. Joh. A. Haga. — Tarifspørsmaalet. Av ing. Fr. Nannestad.
— Moderne kraftanlæg.— Sveriges import og eksport av tubiner. — Kraftanlæg i Frankrik. — Et nyt stort fylkes kraftanlæg. —
Arendals Elektricitetsverk. — Elektriciteten og industrien. — Norsk Elektroteknisk Förening. — Bøker, kataloger etc.
Moderne kraftoverføringsanlæg.
Referat av foredrag holdt av professor dr.-ing. IV. Petersen, I
Elektricitetsverkers Förening i
Darmstadt,
i Kristiania
i fællesmøte av Norsk Elektroteknisk Förening og Norske
16de og 17de mars 1920.
Da stenografisk referat av professorens foredrag
ikke kunde skaffes tilveie, er nedenstaaende kun at
anse som en rent summarisk gjengivelse av hoved
punkterne i foredraget.
i de senere aar stadig benyttes større og større generator
enheter, er den første anordning ved moderne anlæg
blit forladt grundet de enorme kortslutningsstrøm
styrker som opstaar. For at begrænse disse kan ind
kobles drosselspoler foran hver generator, men
dette er komplicert, og seiv ved en saadan anordning er
ved en kortslutning av større energimængder de ter
miske og dynamiske virkninger i skinnerne saa store,
at spolerne, for at holde disse virkninger inden fime
lighetens grænser, maa være saa store, at det hele
blir uøkonomisk. Ved nyere anlæg med store generator
enheter kobles derfor hver generator til sin transfor
mator. Tidligere blev transformatorene bygget med
kortslutningsspændinger av 3 til 4%, mens man nu
med hensyn til begrænsning av de store kortslutnings
strømstyrker bygger dem med reaktansspændinger av
7, 8, 9%. Generatorene blev tidligere bygget med
smaa reaktansspændinger paa 4 til 5% og strøm
styrken ved disse saakaldte »haarde« maskiner kunde
ved pludselig kortslutning gaa op til 30 gange nor
raalstrømmen. I de senere aar er man gaat til at
øke ogsaa generatorernes egen reaktans ganske væsent
lig, rigtignok paa bekostning av reguleringen, men
denne sidste har man nu helt overladt til hurtigregu
latorene. Disse senere tiders »bløte« generatorer har
reaktansspændinger paa op til 25 a 30%. Disse
generatorer er dog for omdreininger over 500 i mi
nutter noget dyrere end de tidligere benyttede, mens
de >haarde« til gjengjæld er noget dyrere for om
dreininger under 500. Disse »bløte« generatorer i
forbindelse med »bløte« transformatorer er overhodet
den første betingelse for en sikker drift av et mo
derne anlæg med store aggregater. Trods disse for
holdsregler vil dog kortslutningsenergien paa generator
klemmerne være tilstrækkelig til at ødelægge et eventuelt
lavspændt samleskinnesystem, mens den paa trans
formatorenes høispændingsside med disse forholdsregler
uten vanskeligheter kan mestres saavel av bryter sora
av samleskinner.
Professoren indledet sit foredrag med en omtale
av den gunstigste driftsspænding for
Generatorme
efter nutidens erfaringer. Han fremholdt, at man her av
hensyn til sikkerhetsgraden var blit staaende ved en
spænding paa 6000 volt som den gunstigste. Der er
rigtignok en række tildels ganske betydelige anlæg
bygget for en del aar tilbake som arbeider med en
spænding av 10—11000 volt, men alle nyere anlæg
beregnes for den lavere generatorspænding. Det saar
bare punkt ved alle generatorer er viklingernes isola
tionshylser og spolehoderne. Paa grund av glimm
utladninger og glidefunker slaar disse hylser over ved
35 —40000 volt, hvilken overslagsspænding ikke kan
hæves nævneværdig seiv om isolationstykkelsen økes
til det 2 eller 3 dobbelte. Plerved er der altsaa
stillet en grænse for driftsspændingen-, naar man vil for
lange en tilstrækkelig sikkerhetsgrad. Ved 10—
x 1 000 volts generatorer er sikkerheten saaledes bare
ca 1:4, medens * 6000 volts generatorer erholder
en sikkerhetsgrad paa ca. 1 ; 7. En høi generator
spænding kan derfor kun naaes paa bekostning av
sikkerhetsgraden, hvorved man vælger spændingen
seiv ved de største generatorer saa lav som mulig
og man er blit staaende ved 6000 volt, som den
gunstigste.
Forbindelsen mellem generatorer og transforma
torer kan foregaa paa to forskjellige raaater, enten
paa den maate at parallelt arbeidende generatorer
arbeider paa fælles samleskinner saaledes at forbin
delsen til transformatorene utgaar fra disse, eller man
undgaar fælles samelskinner paa lavspændingssiden
og förbinder generator og tilhørende transformator
direkte mnd hinanden, saaledes at de tilsammen
danner likesom et aggregat. Paa grund av at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
