Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 26. april 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 12, 1920 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Paa grundlag av de hensyn som her er nævnt er
jeg kommet til at følgende tabel over standardspændin
ger vil være den bedste for vort land:
Transformatorer for optransformering eller for trans
formering begge veier mellem høispændingsnet bør
ogsaa helst forsynes med ekstra uttak for 5 % høiere
og 5 % lavere omsætningsforhold, men for disse trans
formatorer bør dette ikke gjælde som absolut norm.
Sammenligner man den av mig opstillede tabel
med den ay professor Jacobsen opstillede tabel vil
forskjellen til at begynde med synes noksaa stor, men
efter en grundigere sammenligning vil man se at for
skjellen ikke er saa stor endda. Følgende spændin
ger forefindes i begge tabeller: 127 volt, 220 volt,
380 volt, 3000 volt, 6000 volt, 10000 volt, 60000
volt og 100 000 volt. Jeg er enig med professor Jacobsen
i hans bcgrundelse for valget av disse spændinger og
skal derfor ikke gjenta denne bcgrundelse men hen
viser til professor Jacobens artikel i E. T. T. nr.
24, 27, 33 for 1919 og nr. 9 for 1920.
Det som adskiller de to tabeller er følgende:
Jeg har sløifet de »subsisiære spændinger« og har
istedet blandt standardspændingerne optat nogle av
de spændinger som professor Jacobsen opfører blandt
de »subsidiære spændinger». Dette gjælder 127 volt.
380 volt og 3000 volt. Begrundelserne for at jeg
har optat disse spændinger blandt standardspændin
gerne er de samme som professor Jacobsen har angit
for at opta dem blandt de »subsidiære spændinger*.
Professor Jacobsen inddeler i sin artikel spændin
gerne i følgende grupper:
Naar man ikke regner med det store sprang mel
lem lavspændingerne og høispændingerne fra 400 til
3000 volt og naar der bortsees fra at forholdstallet
mellem 6 og 10 ikke er nøiagtig men avviker
med ca. 4 % vil man se at forholdstallet mellem de
foreslaatte spændinger overalt er enten Y3 eller 2.
1. Generatorspændinger.
2. Overførings- og fordelingspændinger.
3. Forbruksspændinger.
Det har av de forskjellige forslag til normalspæn
dinger som tidligere har været fremsat baade i utlan
det og her i landet ikke altid tydelig fremgaat hvad
normalspændingerne skulde brukes til. Det synes av
de fleste forslag, at man har tænkt at hensigten væ
sentlig var at normalisere materiellet og man har
da særlig tænkt paa hvilke spændinger materiellet
skulde være brukbart for, Dette bør efter min för
mening ikke være hensigten med den her opstillede
tabel. Derimot bør i forbindelse med denne tabel
fastsættes normale driftsspændinger for maskiner og
materiel og normale omsætningsforhold for transfor
matorer. Dette er delvis ikke blit foretat ved de
forslag som tidligere er fremsat. F. eks. vet jeg ikke,
at der i forbindelse med noget av forslagene er frem
sat forslag til standardisering av omsætningsforhold
for transformatorer.
Denne gruppeinddeling er baade naturlig og hen
sigtsmæssig. Det er efter min mening skade at pro
fessor Jacobsen ikke har bibeholdt denne gruppeind
deling i forslaget til standardsspændinger. Man vilde
da av tabellen ha set hvilken betydning de enkelte
spændinger skulde ha. Jeg har i motsætning til pro
fessor Jacobsen beholdt gruppeinddelingen.
Sora det sees av tabellen er forbruksspændingerne
ca. 5% lavere end de laveste generatorspændinger.
I absolut tomgang blir altsaa spændingen paa for
bruksstedet ca. 5% høiere end normalt. En saadan
spændingsforhøielse kan naturligvis uten videre til
lätes. Hvor der benyttes transformatorer kan denne
spændingsforhøielse fjernes hvis man gjør bruk av
transformatorernes større omsætningsforhold.
Professor Jacobsen har i sit forslag ikke optat den
meget almindelige spænding 110 volt. Jeg har heller
ikke i min tabel opført denne spænding men har været
i tvil om den ikke burde opføres. 11 o volt er en
meget almindelig anvendt spænding og den er sær
deles bekvem at fremstille ved todeling av 220 volt.
Ved likestrøm som maa forutsættes at bli bestaaende
i fremtiden ved siden av vekselstrøm er no volt en
meget naturligere spænding end 127 volt. Lamper
og elektriske hnsholdningsapparater for no volts like
strøm kan i almindelighet uten videre brukes for no
volt vekselstrøm. Av ledningsmateriel vil der ikke
bli anvendt noget andet for no volts end for 127
volt. Jeg mener av disse grunde at det bør over-
Av tabellen fremgaar direkte hvilke spændinger
forbruksapparater skal være dimensionert for samt
hvilke spændinger og hvilke reguleringsmuligheter
generatorerne maa ha.
Hvad transformatorernes omsætningsforhold angaar
foreslaar jeg, at der fastsættes som standard alle om
sætningsforhold som kan dannes mellem spændingerne
230, 400, 3000, 6000, 10000, 17300, 30000,
60000 og 100000 volt. De forhold som fremkom
mer mellem disse spændinger skal være omsætnings
forholdene ved tomgang. Alle transformatorer for
nedlransformering utføres dertil med ekstra uttak for
5 % høiere og 5 % lavere omsætningsforhold.
101
ger vil være den bedste tor vort latnd:
Forbruksspændinger
Generator-
spændinger
Fordelings- og over-
føringsspændinger
127 volt
220 > 230 volt -)- 10 °/0 230 volt -f- io°/0
380 » 400 » —» — 400 « — » —
2900 » 3000 » — « — 3000 1 — «—
5800 » 6000 » — i — 6000 » —t —
10000 » — « — IOOOO € —< —
17300 > —»—
30000 » D
ÖOOOO T) »
xooooo » —» —
Med forbrukspænding mener jeg den spænding
som normalt skal herske paa forbruksstedet. Den
virkelige spænding paa forbruksstedet bør høist av-
vike + 5 % fra de opførte spændinger.
Naar man ikke regner med det store sprang mel-
lem lavspændingerne og høispændingerne fra 400 til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
