Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ningsanordning. ding.
3. Senderapparat. 2. Taleapparat med op
4. Mottagerapparat. ringningsanordning.
5. Forsterker, 3, Utladespoler.
6. Omformeraggregat. 4. To primærelementer
kraftoverføringsanlæg?
10. Ladeindretning for ak
kumulatorbatterierne.
ri. Antenne.
12. Jordnet.
som kommunikationsmiddel
Er traadløs telefoni skikket
for
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 18
læg, samtidig som flere i en nær fremtid vil bli opsat
i forbindelse med Drammens- og Bergens elektricitets
verkers kraftstationer.
saaledes først ind mot slutten av utladningen straks
før strømmen brytes, og er istand til at forhindre
sekundære oscillationer paa samme maate som ovenfor
nævnt. Det er utvilsomt sikkert at utendørs installationer
ogsaa her i Norge har en stor fremtid for sig, og det
vil sandsynligvis ikke gaa mange aar før saadanne
ikke længer vil bli regnet blandt undtagelserne. Netop
i disse dage er en kontrakt om bygning av en større
utendørs transformatorstation undertegnel mellem
Westinghouse Norsk Elektrisk Aktieselskap og Bergens
Elektricitetsverk. Dette blir den første utendørs in
stallation av nogen størrelse i Skandinavien og vil
muligens gi støtet til en rask utvikling i denne ret
ning.
Det er ofte ønskelig at indstille hornene saaledes
at overslag kan finde sted i tilfælde av jord paa en
fase. For at forhindre et saadant fra at vare en
længere tid er sikringer indkoblet, som dog ikke paa
nogen maate reduccrer avlederens effektivitet. Sikrin
gerne blir anbragt straks efter hornene, saaledes at de
samtidig kan benyttes til at frakoble beholderne for
eftersyn etc.
Av større installationer av denne type lynavledere
her i landet kan nævnes Rjukan og Tysse Kraftan-
I hefte 7, av E.T.Z. 1920 anstiller overingeniør
Niibel, Niirnberg endel tekniske og økonomiske sam
menligninger mellem telefon med og uten traad som drifts
telefonanlæg ved elektriske kraftoverføringsanlæg. Av
den meget interesante utredning hitsættes:
Ved traadløs telefoni. Ved traadtelefoni,
1. Lynavlederanordning. 1. Beskyttelsesanordning
2. Taleapparat med opring- for lyn og høispæn-
Der kræves for et kommunikationsmiddel ved
saadanne anlæg, at der fra et centralpunkt kan gis
ordre til de forskjellige stationer, angaaende koblinger
osv, der i de fleste tilfælde maa utføres straks. Te
lefonen er derfor selvskrevet som kommunikationsmid
del.
7. Akkumulatorbatteri for for mikrofon,
ophetning av glødekato- 5. Jordforbindelse.
der i katoderørene.
Da anlæg av en telefonlinje paa særskilt stolpe
række som regel falder uforholdsmæssig kostbar, anbrin
ges ofte telefonledninger paa høispændingsmasterne.
Med hénblik paa muligheten for overgang av høispæn
ding som følge av ledningsbrud — eller ogsaa med
heoblik paa de i telefonledningerne paa grund av
elektromagnetisk og elektrostatisk induktion optrædende
betydelige energimængder, maa disse telefonlinjer be
handles som høispændingsledninger samtidig som ap
paraterne maa konstrueres slik, at deres benyttelse under
alle omstændigheter er farefri. De praktiske erfaringer,
som man idag har paa dette vigtige specialomraade
av telefontekniken, gjør det muligt at bygge disse te
lefonanlæg saaledes, at man til enhver tid har en
tilfredsstillende og farefri telefonförbindelse.
8. Akkuraulatorbatteri for
omformeraggereg. drift.
9, Tørelementbatteri paaca.
80 volt som spændings
kilde for mottager og
forsterker.
Allerede av denne opstilling synes det at fremgaa
at et traadløst telefonanlæg saavel m.h.t. anlægsutgifter
som i løpende vedlikeholdsutgifter blir betydelig dyrere
end et traadtelefonanlæg. Ogsaa den omstændighet,
at de traadløse telefonanlæg endnu kræver specialut
dannet personale, at videre større atmosfæriske for
styrrelser vanskeliggjør traadløs taleoverføring, at frem
deles de traadløse apparater er meget ømfindtlige over
for temperaturvekslinger og fugtighet i uopvarmede rum,
og at endvidere at en saa tæt placering av talestederne
som man kan ha ved almindelig traadtelefonering,
ikke kan finde sted ved traadløse anlæg — bringer
Niibel til den slutning, at den ved første blik tilsyne-
Ved et anlæg for traadløs telefoni bortfalder selv
følgelig ledningsanlægget, hvad der særlig for vidt
utstrakte kraftanlægsomraader vil være en stor øko
nomisk og teknisk fordel. Der er imidlertid betyde
lige ulemper og betænkeligheter ved at anvende traad
løs telefoni i dette øiemed — og efter overingeniør
Nubel skal vi kortelig omtale en del av disse.
En telefonstation efter begge disse systemer be
staar i:
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
