Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(sign.) Manduit
Professeur ä la facuté des Sciences de Nancy.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 20
aar fremover indtil de store projekterte elektriske an
læg begynder at bli realisert.
end dampdrift. Man vet forøvrig allerede at økono
mien vil være størst for linjer med store skraaninger
og stor trafik og av linjer som kun har disse betin
gelser i mindre grad er der mange for hvilke elektrisk
drift vil bli mere byrdefuld end dampdrift.
Det foranstaaende avsnit, som er en disgression
fra spørsmaalet om elektrificering av jernbaner, er
medtat for at antyde nogen av de mindre heldige va’g
som har været gjort og tildels fremdeles gjøres hei i
landet med hensyn til bestemmelser av system. Scd
vanligvis kan ingen kritiseres for disse tilfælder — de
skyldes næsten altid tidens raske utvikling. Men vi
bør lære ved dera.
Den stadig tiltagende nødvendighet at økonomisere
med kullene og de store velkjendte fordele ved elek
trisk drift nødvendiggjør dog en hurtigst mulig utfø
relse av de første anlæg for den progressive elektri
fikation av disse vigtigste av vore linjer: Paris—Or-
leans, Parit—Lyon—Middelhavet og Sydbanen. Der har i dagspressen *) været advaret om
de forstyrrelser som enfasesystemet ved Drammens
banen vil foraarsake i de nærliggende telefon- og
telegrafledninger. Der er dog situationen utmalt paa
en overdreven maate.
Det i det foregaaende meddelte synes at tyde paa
en ren seiersgang for det høispændte likestrømsystem. Faktum er at man har mange midler til at be
kjæmpe forstyrrelserne med. Her kan imidlertid spør
res om hvor store omkostninger jernbanevæsenet har
beregnet herfor og om hvor stor del av disse utgifter
paaregnes belastet Draramensbanen og hvormeget tele
grafanlæggene og telefonanlæggene maa bekoste?
Vi maa uvilkaarlig spørre os seiv om hvor stor
tillid vi kan sætte til det system vi allerede har valgt.
I andre lande kasserer man for tiden vekselstrøm
systemerne for jernbanedrift. Skal vi før eller senere
bli nødt til at gjøre det samme, eller blir virkelig det
system, som vi har valgt, det mest økonomiske for os? Det er særlig de sterkest trafikerte baner som vil
bli elektrificert. Disse baner gaar saagodtsom altid
gjennem distrikter med talrike telefon- og telegrafled
ninger.
Med hensyn til elektriske anlæg saavelsom andre
anlæg har vi hertillands som bekjendt mange gange
gjort valg, som ikke har været i den heldigste over
ensstemmelse med utviklingens gang. Nogen eksempler
turde være paa sin plads her.
I overing. Schreiners artikler i E.T.T. for 1919
finder jeg ingen utgiftsposter for motarbeidelse av
forstyrrelser i telefon- og telegrafledninger. For
Drammensbanens vedkommende tør de bli ret betyde
lige. Hittil har elektriske sterkstrømsanlæg maattet
utføres paa en saadan maate, at de ikke forstyrrer de
allerede bestaaende svakstrømsanlæg. Der har været
gjort opraerksom paa det overdrevne i saadanne hen
syn.2) Men med hensyn til jernbaneanlæg, hvor man
kan faa ganske anderledes alvorlige forstyrrelser, ser
det ut som om man ikke har bekymret sig videre
derom.
Ingen vil vel nu benegte at den trefasede 220 volt
fordeling bør bli det normale system for det hele land.
Dette var man i flere aar ikke klar over og paä; mange
steder blev der for lektricitetsverkerne valgt fordelings
systemer, som ikke stemmer med det nu almindelig
benyttede. Disse elektricitetsverker søker nu at gaa
over til det gjængse system saasnart som anledningen
byr sig. Bl. a. kan nævnes følgende tilfælder:
I flere byer findes likestrømsfordeling. I flere byer
findes vekselstrømsfordeling med andre spændinger end
220 volt. Det er mulig at vi har gjort et uheldig valg med
hensyn til systemet for Drammensbanens elektrificering.
Der maa ialfald være vegtige grunde for at saa mange
lande for tiden vælger det høispændte likestrømssystem
for drift av saavel smaa som store jernbaner.
Som en änden klasse eksempler kan nævnes at
flere av vore byer har (eller har hat) elektriske kraft
stationer som har været drevet med dampmaskiner
eller eksplosionsmotorer. De allerfleste elektroingeni
ører formoder vistnok at brændselskraftanlæg i en nær
fremtid vil forsvinde i vort land. Noget lignende kan
siges om vore gasverker — ialfald om lysgasen.
Mon tro det vilde være heldig at der blev utsendt
en ny kommission til at undersøke den nuværende
utvikling? En saadan kommission burde besøke de
ledende lande for vekselstrømsdrift (Schweiz, Tyskland)
og ogsaa etpar lande hvor man tilsynelatende er ifærd
med at forlate vekselstrømsdrift (særlig Frankrike og
Italien). Endelig vi det være av stor vigtighet at den
bereiste De Forenede Stater, hvor der findes saa
mange udmerkede elektrisk drevne jernbaneanlæg av
forskjellig art.
Rigtignok planlægger Kristiania at bygge et nyt
stort gasverk. Vilde ikke den sum, som dette vil
koste, kunne bli bedre anvendt til utbygning av byens
elektriske anlæg? Der er et skrikende behov for mere
elektricitet til mange slags anvendelse fra belysning til
opvarmning. For hvert tilfælde med krav paa lysgas
er der i Kristiania muligens mere end 100 tilfælder
med krav paa elektricitet. En saadan undersøkelseskomite koster litet i sam
menligning med de uhyre anlægs- og driftsomkostninger
som staar paa spil.
Tør de mænd som nu har gasverkssaken til be
handling, virkelig paata sig ansvaret for at plante et
nyt gasverk her i landet nu da elektriciteten med
stormskridt fortrænger saagodtsom alle andre belynings
midler og brændsler!
Drammensbanens skjæbne er (idetmindste foreløbig)
0 Jfr. en notis; »Drammensbanens elektricering, — En ka
tastrofe for Drammenstelcfonenc i »Nationen* 1920 23. jan.
Forhaapentlig forandres Kristianias gasverksplaner
derhen, at man (i overensstemmelse med et nylig frem
kommet forslag) nøier sig med at utbedre det nuvæ
rende gasverksanlæg saapas at det vil klare sig nogen
9) Jfr. ing. Eivind Hanssens artikel: »Nogen bemerkninger
angaaende valg av linjespsending for Nore kraftanlæg og
om jordet nulpunkU i »Tekn. Ukebl.* 1919 20. juni s. 347.
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
