Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 26. juli 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Elektroteknik og Maskinindustri *
Organfoi *Norsk Elektroteknisk Förening* ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening*
33. AARG.
N?h 21. KRISTIANIA 26. JULI 1920.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 9.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 11.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. — Annoncepris; Almindelig plads øre pr. m. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm.
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
lpdlriold. :
Spændingsmaaling med koronavoltmeter. Av ing. J. C. Holst. — En ny elektrisk lampetype. — Forslag til normer for elektriske
maskiner og transformatorer. -—- Notiser. — Elektriciteten og industrien.
med koronavoltmeter.
Spændingsmaaling
J. C. Holst.
Av ingeniør
Ved alle undersøkelser av isolationsmaterialers mot
standsdygtighet mot den elektriske spænding er det
spændingskurvens maksimale spids som maa maales.
Vore almindelige voltmetre slaar her ikke til, idet
disse kun gir effektivværdien av spændingskurven.
gnistoverslag, men kun en stille utladning eller korona
dannelse, som ingen forstyrrende indflydelse har paa
spændingskurven.
Dette voltmeter har av amerikanerne Whithead og
Pullen og senere T.Tsshiki faat en stadig mere fuld
kommen utførelse og gir nu anledning til rene præci
sionsmaalinger ved de høieste spændinger. Whitehead
og Isshiki gir i »Journal of the A.I. E. E.« for mai
1920 en redegjørelse for sine seneste resultater med
koronavoltmetret, som i det følgende summarisk skal
gjengis.
Den almindelige metode nu er derfor at benytte
gnistgap med polerte raessingkuler eller naalespid
ser som poler. Ved omhyggelig behandling kan
denne metode gi ganske gode resultater og angir med
tilstrækkelig nøiagtighet spændingskurvens høieste spids.
(Se iøvrig min tidligere artikelserie over »Isolationsteknik
og forskjellige overslagsfænomenerc, ETT. nr. 28 til
31, 1916).
Koronavoltmetret er basert paa det fænomen, at
koronadannelsen rundt en cylindrisk stav i atmosfærisk
luft indtrær paa et skarpt merkbart og absolut lovbe
stemt punkt. For et givet koronavoltmeter er dette
punkt kun avhængig av luftens tæthet og temperaturen.
Ved at indeslutte voltmetret lufttæt og hæve eller
sænke lufttrykket, kan voltmetrets maaleomraade til
svarende utvides.
Der klæber dog endel ubehagelige mangler ved
denne metode. Kuglerne og spidserne maa saaledes
til enhver tid være omhyggelig polerte og avpudsede
fri for støvpartikler. Efter et par overslag maa ny
avpudsning finde sted.
Den væsentligste mangel er dog, at gnistgapet seiv
ved overslaget forandrer spændingskurven og kan
foranledige ganske væsentlige oversvingninger, saa at
det samtidig med at det funktionerer seiv frembringer
endnu høiere spændinger. En parallelkobling mellem
prøveobjektet og gnistgapet er derfor ikke gjørlig, idet
objektet saaledes utsættes for en høiere spænding end
den gnistgapet angir. Den vanlige metode er derfor
at parallelkoble et vanligt voltmeter gjennem en
maaletransformator og indjustere voltmetret med gnist
gapet og saa koble gnistgapet ut og prøveobjektet ind
istedet.
Voltmetrets elementære dele er en central stang
eller ledning, om hvilken koronadannelsen finder sted,
og en utvendig koncentrisk cylinder, som danner den
Forutsat at denne ombytning ikke øver nogen
indflydelse påa spændingskurvens form, vilde man ha
en forholdsvis god og letvindt spændingsmaaling. Dette
er dog desværre en forutsætning, som ikke holder stik,
idet kapacitetsforholdene oftest væsentlig forrykkes,
naar prøveobjektet indkobles, saaledes at spændings
prøven herved blir meget usikker.
anden Pol (se fig. i). Hertil kommer da hjælpeappa
raterne til at paavise koronaen, idet at arbeide med
synlig korona er mindrp nøiagtig og desuten betinger
arbeide i mørkt rum. Videre kommer til en lufttæt
kapsel samt luftpumpe med manometer og termometer.
Disse ulemper omgaaes helt ved anvendelse av
cylindergnistgapet eller koronavoltmetret, som det og
saa kaldes. Ved dette kommer det nemlig ikke til
Fig. i.
g. J
_x \
V /
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
