Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 26. juli 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For p = 76 cm. og /= 25 C.° er d,= r.
<5 = 3-9 2 XP
273 + /
For at finde lufttætheten maa man bestemme luft
tryk og temperatur. Efter formel 3 er
F
| j~~|
i j -jJin
«1° ITT
4 i j.
ru**/
* E
No. 21, 1920 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
med et klart glaslaak for at kunne iagtta den synlige
korona. Likeledes er i fig. 3 antydet tilknytnings
punkterne T for telefon og G for galvanometer og
anbringelsen av termometer i M.
cylindre, som herved blir sterkt elektrisk ledende,
hvilket straks gir sig tilkjende gjennem utslag av gal
vanometret. Den benyttede galvanometermotstand R
var 50000 ohm og batterispændingen + 115 volt.
Det har vist sig, at de sikreste resultater har været
opnaadd met den negative pol til cylinderen D. Dette
er særlig tilfælde med tynde koronastaver. Med større
diameter paa staven gjælder det kun for de lave tryk,
mens det ved de høiere tryk synes at være av mindre
betydning. Dette tilskrives den eiendomraelighet som
nærmere skal berøres senere, at der av koronaen i
de første tilfælder i begyndelsen ved dens første
indtræden kun utvikles negative ioner, mens der ved
større diameter og høiere tryk næsten samtidig utvikles
saavel positive som negative ioner. Man er derfor
paa den sikre side, om man i alle tilfælder förbinder
den negative pol til cylinderen D.
De fleste som tidligere har beskjæftiget sig med
koronafænomener har benyttet sig av sigtbare midler.
Den synlige metode er dog hverken nøiagtig eller
bekvem. Den nødvendiggjør arbeide i mørkt rum og
gir anledning til feil, idet iagttagelsen er avhængig av
den øieblikkelige tilstand av øiet, av træthet m. v.
Det er dog mulig som nødhjælp ogsaa at benytte
denne metode, naar man kun levner øiet god tid til
hvile, og kan ogsaa hermed opnaa gode resultater.
Langt lettere og nøiagtigere er dog telefon eller gal
vanometermetoden.
Seiv i frit rum gjør koronadannelsen sig let hørbar
gjennem en knatrende lyd. Hvis koronaledningen er
omgit av en ydre omklædning som her er tilfældet,
blir lyden sterkt intensivisert. Man kan derfor godt
høre punktet, hvor koronaen indtrær, kun gjennem en
direkte rørforbindelse til cylinderens indre. Da cylin
deren imidlertid skal være lufttæt lukket, sker det
bedre ved at der indbygges en mikrofon i cylinder
væggen.
De sikreste iagtagelser faaes likeledes ved at ar
beide med lufttryk over atmosfærens. Det er derfor
bedre at avpasse koronastavens tykkelse med dette for
øie, heller end at benytte en tykkere stav og fortyn
det luft.
Som jeg i min tidligere nævnte artikelserie om
isolationsteknik har omtalt (kfr. likeledes referat av
direktør D. Isaachsens foredrag om ionteorien, ETT.
nr. 10, 1917), vil ved en vekselstrøm koronadannelsen
først finde sted ved de negative spændingsimpulser.
Ved likestrøm skal der saaledes ved en given anord
ning en noget lavere negativ spænding til for at frem
bringe korona end fra den positive pol. Dette har
sin aarsak i de negative ioners større bevægelighet og
mindre masse.
Telefon- og galvanometermetoden, som nedenfor
skal beskrives, har vist sig at være like gode. Det
har dog vist sig at lyden i telefonen forandrer sig
efter koronaledningens størrelse og lufttætheten. Dette
kan for et øvet øre være av stor hjælp, idet observa
tøren herigjennem straks er orientert over hvilke for
hold han arbeider med. løvrig spiller lyden ingen
rolle, idet enhver kontinuerlig lyd, enten den er høi
eller lav, tilkjendegir koronaens indtræden. Svake men
høie toner svarer til tyk ledning og lavt lufttryk, sterke
dypere toner til tynde ledninger og høit lufttryk.
Uregelmæssigheter eller andre mangler ved korona
stavens overflate gir sig almindeligvis straks tilkjende
i telefonen gjennem den karakteristiske knatrende lyd
som er let adskilbar fra den egentlige korona.
For at vise den nøiagtighet hvormed galvanometret
slaar ut kan nævnes, at ved et av forsøkene slog gal
vanometret ut fra o til 11,7 cm. ved at spændingen
blev hævet fra 31,4 til 31,5 kV. Det vil si en nøi
agtighet paa en liten brøkdel av en procent. Telefonen
virker like sikkert inden de samme intervaller. Det
er dog at anbefale at benytte begge metoder samtidig,
om der skulde opstaa en punktvis korona paa grund
av støv eller anden urenhet, hvilket enten kan gi sig
tilkjende ved at galvanometret slaar ut uten samtidig
lyd i telefonen eller telefonen varsler med den før
omtalte uregelmæssige knatrelyd.
De vigtigste elementer ved galvanometermetoden
Ved særlige præcisionsmaalinger bør man benytte
kviksølvbarometer, som kan avlæses med en nøiagtig
het paa ca. 0.2 mm. (o: 0.03 %). Ved almindelige
maalinger gjør dog et godt manometer fuld tjeneste og
er enklere at behandle.
til paavisning av koronadannelsen er vist i fig. 4.
C er en perforeret cylinder, som er forbundet til jord
og danner den ene pol av voltmetret. Utenom denne
perforerte cylinder er stillet en noget større cylinder D,
som er omhyggelig isolert fra den første. Naar der
nu dannes korona om centerstaven F, blir luften io
nisert og ionerne spreder sig ikke bare i den indre
cylinder, men ogsaa til mellemrummet mellem begge
Temperaturen kan maales med vanligt laboratorie
termometer med en nøiagtighet paa 0,2 °, hvilket paa
den absolute temperatur svarer til mindre end 0,1 °/o.
Män bør ved temperaturmaalinger være opmerksom
paa de temperaturænéringer luften blir utsat for ved
pludselig trykforandring, som kan gjøre, at tempera
turen ikke blir helt ens inden voltmetret. Trykforan-
Fig. 4. Galvanoineterkoblingen.
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
