Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 16. august 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1S20, No. 23
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Jordslutningsspoler
Hvor længe kan en glødelampe
brænde ? system professor dr. ing-. Petersen.
Som bekjendt har A.E.G., Berlin, ladet patentere
den av professor dr. ing. W. Petersen opfundne jord
slutningsspole (Erdschluss-spule), der indkobles mellem
en generators eller tiansformators nulpunkt og jord i
det høispændingsnet, som skal beskyttes. Jordslut
ningsspolen tjener til at begrænse jordslutningsstrømmen
og til at hindre en lysbuedannehe og derigjennem til
at begrænse forstyrrelser ved utladninger mot jord.
Min kjøkkenlampe sluknet en dag i forrige uke,
for sidste gang, for evig og altid. Den brændte klart
og rolig til det sidste, uten noget tegn paa at enden
var nær, og gik ut stille og rolig.
Det var ingen almindelig lampe. Den var et
vidunder, og derfor lovet jeg alt for et par aar siden
mig seiv, at jeg skulde vie den nogen mindeord, om
dens sidste time skulde slaa før min. Altsaa:
De første forsøk med disse spoler fandt sted vaaren
1917 ved et 10000 volts net, og resultaterne var
forbausende gode. Allerede i april 1918 blev spolen
benyttet i praksis ved det store kraftverk Laufenburg
og de resultater, som man kom til, viser tilfulde spo
lens effektivitet til at hindre driftsforstyrrelser, samtidig
som der ogsaa kunde drages den slutning av resultaterne,
at de tidligére driftsforstyrrelser væsentlig hadde hat
sin grund i jordslutning.
Lampen var en klar, kuleformet, gasfyldt halv
wattlampe og bar indskriften:
230, Siemens-Halske, 100 watt, IV, 7.408.
Den tilhørte et parti paa tyve stykker, som i
november 1916 blev sendt mit daværende elektrotek
niske laboratorium til prøvning av Kristiania Elektrici
tetsverk. Efter ca. 920 timers uavbrudt brændtid var
bare denne lampen og to til ilive. De to andre
overlevende præsterte endnu nogen hundrede timer,
men vidunderlampen har brændt indtil nu. Jeg tok
den hjem i julen 1916, og siden har den gjort tjeneste
som kjøkkenlampe hele tiden med undtagelse av maa
nederne mai til november 1917. Dens brændtid har
været omtrent følgende:
I de seks maaneder hvor driftsforstyrrelser er hyp
pigst nemlig april—september var resultaterne føl
gende før og efter spolens indkobling:
Antal driftsforstyrrelser; Antal
registrerede
jordslutninger
1918
Før spolens Efter spolens
montering montering
1917 1918
Maaned
26
April
Mai .
11
o
o
2 2 20
Juni
Juli
5°
I
I
I
29
i 6 6 2
August 6o
25
September
Saavidt mig bekjendt er en saadan levetid for en
glødelampe simpelthen enestaaende. Jeg kan ikke
mindes at ha hørt om noget lignende. En eller anden
grund til fænomenet maa der vel være; men hvilken
den end kan være, skaansom behandling er det ikke,
for lampen har været temmelig ublidt behandlet. Den
har været med paa tre langveisflytninger, har været
tændt og slukket utallige gange og har for en stor
del brændt under yderst variable spændingsforhold.
Paa Kambo var den i to vintre tilknyttet en provi
sorisk overføring med et vældig spændingstap. Belast
ningen utgjordes til sine tider væsentlig av anlægs
maskineri som brøndboremaskin, stenknuser o. 1. og
lamperne var da nærmest at ligne med blinkfyr.
I 43
I o
Sum 128 4 246
Av de 4 tilfælder av driftsforstyrrelser, som kon
stateredes i disse 6 maaneder, kunde aarsaken til den
første ikke forklares; den anden var foraarsaget ved
ledningsbrud, den tredje ved fugle og den fjerde ved
isolatorbrud.
Ovenstaaende resultater maa vel tilfulde bevise
spolens enestaaende evne til at hindre driftsavhrytelser.
Herhjemme har man nu ogsaa faat øinene op for
spolens betydning, og en række selskaper som Skiens
fjordens kommunale Kraftselskap, Treschow-Fritzöe,
A/S Skollenborg og Vittingfos skal installere spolen
paa sine vidtforgrenede anlæg. Flere er under pro
jektering.
Jeg forestiller mig at kan man lave en lampe som
denne, saa maa man kunne lave flere, og var alle
lamper slike, saa vilde svært mange penge og ærgrelser
være spart. Derfor har det kanske mere end kuriosi
tetens interesse at en saa lang lampelivstid er opnaaelig. De data, der tiltrænges for beregningen av en
saadan spole, opgis paa forlangende av Elektricitets-
Aktieselskabet A. E, G. her, der leverer disse spoler.
Slæpenden, 3. august 1920,
Sigurd Hiorth.
Tilsammen ca. 6780 timer
194
I IQ•6 . . . T OOO timer
- 1917 •• • 95° >
- 1918 . . . 1920
- 1919 • • • . . » 1920 1
- 1920... 990
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
